Annonce
Erhverv

Virksomheder på Aarhus havn vil sammen reducere energi- og ressourceforbrug

Op mod 15 virksomheder på Aarhus Havn deltager foreløbig i projektet om at skabe bedre miljø og bundlinje. 60-80 procent af al CO2udledning og andre emissioner fra lokal afbrænding fra industriens processer i Aarhus Kommune sker på Aarhus Havn. Foto: Max Rosborg
Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har igangsat et samarbejde med at få cirkulær økonomi og energieffektivisering til havnens virksomheder. Samarbejdet skal hjælpe virksomhederne med at udnytte hinandens ressourcer til gavn for både klimaet og bundlinjen.

AARHUS: Et nyt projekt på Aarhus havn vil gentænke energi- og ressourcesystemerne og dermed realisere store potentialer for besparelser og en mere bæredygtig forretningsgang.

Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har sammen igangsat et samarbejde, der skal understøtte havnens virksomheder med at fremme cirkulær økonomi og energieffektivisering.

- Formålet med projektet er at identificere nogle områder, som har potentiale til at løfte noget af den grønne dagsorden. Både i forhold til klima, men også i forhold til hvordan Aarhus som by bliver mere bæredygtig og en dejlig by at bo i, siger Uffe Vinther Kristensen, udviklingskonsulent for industrien i sekretariatet for klima og grøn omstilling under Aarhus Kommune.

Målet er at få virksomheder på Aarhus havn til at arbejde sammen under bæredygtige initiativer. Arbejdet skal munde ud i en række relevante projekter, der kan forbedre bæredygtighed og arbejdsgange på havnen. Hvert projekt har sit eget beslutningsgrundlag, så de involverede virksomheder kan træffe deres egne beslutninger i forhold til investeringer.

Annonce

Cirkulær økonomi på Aarhus Havn

Projektet for cirkulær økonomi og partnerskaber på Aarhus havn er sat i gang af Aarhus Havn, Aarhus Vand og Aarhus Kommune.

Aarhus Havn har cirka 150 virksomheder.

Indtil videre er 15-20 virksomheder med i projektet.

Ind i det 21. århundrede

Hele idéen i samarbejdet er at gøre arbejdet på havnen og virksomheder imellem mere effektivt og klimavenligt.

- Den ene mands affald er den anden mands guld. Vi skal finde de steder, hvor energien kan bruges igen eller på en anden måde. For eksempel hvor overskudsvarme fra én virksomhed kan bruges et andet sted, siger Rasmus M. Jakobsen, adm. direktør i Transition.

- Projektet har to niveauer, siger direktøren.

Det ene er det helt konkrete arbejde med at kortlægge, hvor energi eller materialer kan benyttes et andet sted. Det andet er det mere overordnede niveau på projektet.

I mere end 1000 år har der været et samarbejde mellem by og havn i Aarhus. Fra vikingetiden til det 20. århundrede trak havnen handel og industri til byen.

- Nu er der behov for at trække havnen ind i det 21. århundrede, siger Rasmus M. Jakobsen.

Store muligheder

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og bidrager med ekspertviden i forhold til kortlægning af virksomhedernes arbejde og flow af materialer og rådgiver samtidig om energiforbedringer på projektet.

Transition står også for at samle aktørerne på havnen sammen med en gruppe af andre fageksperter fra Teknologisk Institut og det hollandske firma Metabolic.

Kathrine Brejnrod ser store muligheder. Foreløbig er omkring 15 virksomheder gået ind i projektet, og de er alle særdeles positive. Mange virksomheder har et stort behov for køling, og det skaber store mængder af overskudsvarme, som kan udnyttes andre steder. Et andet område i industrien er at anvende renset spildevand i stedet for rent drikkevand til eksempelvis fremstillingsprocesser og rensning.

- Vi ser store muligheder i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod.

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og står for at kortlægge virksomhedernes potentialer. - Vi ser store potentialer i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod. Foto: Max Rosborg

Bedre bundlinje og miljø

For Aarhus Havn som virksomhed er det også en vigtig del af projektet.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er. Vi tror, at det både giver bedre løsninger og større potentialer at se på tværs af virksomhederne, og projektet her er også med til at skabe en platform for det, som vi kan bruge fremadrettet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Et af udgangspunkterne for projektet er at formidle eksisterende og kommende bæredygtige initiativer samt at få virksomhederne til at arbejde med tre P’er for øje: people, planet og profit.

På den måde kan støj, røg og møg reduceres, så industrien ses som noget positivt og et aktiv for en moderne by.

- Vi håber på, at projektet kan bidrage med et bedre naboskab mellem industrien og virksomhederne på havnen, men også havnen og byen imellem. Det kommer både området og klimaet til gode, men gavner også virksomhedernes profit, siger Uffe Vinther Kristensen fra Aarhus Kommune.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er, siger Anne Zachariasen, teknisk chef på Aarhus Havn. PR-foto

Cirkulære ressourcestrømme

På Aarhus havn ligger en lang række virksomheder: Containerterminaler, vognmandsvirksomheder, olieselskaber, industrivirksomheder, frysehuse, pakhuse og kontorbygninger. Mange af virksomhederne har allerede gjort mange tiltag for at reducere deres energi- og ressourceforbrug.

Den store variation i virksomhedernes aktiviteter kombineret med, at virksomhederne ligger på et afgrænset område, danner et godt grundlag for, at virksomhederne kan vinde på at arbejde med smarte energisystemer og såkaldte cirkulære ressourcestrømme på tværs mellem virksomhederne.

Cirkulære ressourcestrømme betyder, at den ene virksomheds rest kan være den næste virksomheds guld. Og det er til gavn for både store og små virksomheder.

- Det kræver mange ressourcer at få scannet ideer og få dem bragt frem til en beslutning. Der kan ligge mange projekter og muligheder for forbedringer hos mindre virksomheder, som idag ikke bliver løftet. Der kan vores projekt støtte med ressourcer og kompetencer til at gøre noget af benarbejdet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce