Annonce
Erhverv

Virksomheder på Aarhus havn vil sammen reducere energi- og ressourceforbrug

Op mod 15 virksomheder på Aarhus Havn deltager foreløbig i projektet om at skabe bedre miljø og bundlinje. 60-80 procent af al CO2udledning og andre emissioner fra lokal afbrænding fra industriens processer i Aarhus Kommune sker på Aarhus Havn. Foto: Max Rosborg
Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har igangsat et samarbejde med at få cirkulær økonomi og energieffektivisering til havnens virksomheder. Samarbejdet skal hjælpe virksomhederne med at udnytte hinandens ressourcer til gavn for både klimaet og bundlinjen.

AARHUS: Et nyt projekt på Aarhus havn vil gentænke energi- og ressourcesystemerne og dermed realisere store potentialer for besparelser og en mere bæredygtig forretningsgang.

Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har sammen igangsat et samarbejde, der skal understøtte havnens virksomheder med at fremme cirkulær økonomi og energieffektivisering.

- Formålet med projektet er at identificere nogle områder, som har potentiale til at løfte noget af den grønne dagsorden. Både i forhold til klima, men også i forhold til hvordan Aarhus som by bliver mere bæredygtig og en dejlig by at bo i, siger Uffe Vinther Kristensen, udviklingskonsulent for industrien i sekretariatet for klima og grøn omstilling under Aarhus Kommune.

Målet er at få virksomheder på Aarhus havn til at arbejde sammen under bæredygtige initiativer. Arbejdet skal munde ud i en række relevante projekter, der kan forbedre bæredygtighed og arbejdsgange på havnen. Hvert projekt har sit eget beslutningsgrundlag, så de involverede virksomheder kan træffe deres egne beslutninger i forhold til investeringer.

Annonce

Cirkulær økonomi på Aarhus Havn

Projektet for cirkulær økonomi og partnerskaber på Aarhus havn er sat i gang af Aarhus Havn, Aarhus Vand og Aarhus Kommune.

Aarhus Havn har cirka 150 virksomheder.

Indtil videre er 15-20 virksomheder med i projektet.

Ind i det 21. århundrede

Hele idéen i samarbejdet er at gøre arbejdet på havnen og virksomheder imellem mere effektivt og klimavenligt.

- Den ene mands affald er den anden mands guld. Vi skal finde de steder, hvor energien kan bruges igen eller på en anden måde. For eksempel hvor overskudsvarme fra én virksomhed kan bruges et andet sted, siger Rasmus M. Jakobsen, adm. direktør i Transition.

- Projektet har to niveauer, siger direktøren.

Det ene er det helt konkrete arbejde med at kortlægge, hvor energi eller materialer kan benyttes et andet sted. Det andet er det mere overordnede niveau på projektet.

I mere end 1000 år har der været et samarbejde mellem by og havn i Aarhus. Fra vikingetiden til det 20. århundrede trak havnen handel og industri til byen.

- Nu er der behov for at trække havnen ind i det 21. århundrede, siger Rasmus M. Jakobsen.

Store muligheder

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og bidrager med ekspertviden i forhold til kortlægning af virksomhedernes arbejde og flow af materialer og rådgiver samtidig om energiforbedringer på projektet.

Transition står også for at samle aktørerne på havnen sammen med en gruppe af andre fageksperter fra Teknologisk Institut og det hollandske firma Metabolic.

Kathrine Brejnrod ser store muligheder. Foreløbig er omkring 15 virksomheder gået ind i projektet, og de er alle særdeles positive. Mange virksomheder har et stort behov for køling, og det skaber store mængder af overskudsvarme, som kan udnyttes andre steder. Et andet område i industrien er at anvende renset spildevand i stedet for rent drikkevand til eksempelvis fremstillingsprocesser og rensning.

- Vi ser store muligheder i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod.

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og står for at kortlægge virksomhedernes potentialer. - Vi ser store potentialer i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod. Foto: Max Rosborg

Bedre bundlinje og miljø

For Aarhus Havn som virksomhed er det også en vigtig del af projektet.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er. Vi tror, at det både giver bedre løsninger og større potentialer at se på tværs af virksomhederne, og projektet her er også med til at skabe en platform for det, som vi kan bruge fremadrettet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Et af udgangspunkterne for projektet er at formidle eksisterende og kommende bæredygtige initiativer samt at få virksomhederne til at arbejde med tre P’er for øje: people, planet og profit.

På den måde kan støj, røg og møg reduceres, så industrien ses som noget positivt og et aktiv for en moderne by.

- Vi håber på, at projektet kan bidrage med et bedre naboskab mellem industrien og virksomhederne på havnen, men også havnen og byen imellem. Det kommer både området og klimaet til gode, men gavner også virksomhedernes profit, siger Uffe Vinther Kristensen fra Aarhus Kommune.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er, siger Anne Zachariasen, teknisk chef på Aarhus Havn. PR-foto

Cirkulære ressourcestrømme

På Aarhus havn ligger en lang række virksomheder: Containerterminaler, vognmandsvirksomheder, olieselskaber, industrivirksomheder, frysehuse, pakhuse og kontorbygninger. Mange af virksomhederne har allerede gjort mange tiltag for at reducere deres energi- og ressourceforbrug.

Den store variation i virksomhedernes aktiviteter kombineret med, at virksomhederne ligger på et afgrænset område, danner et godt grundlag for, at virksomhederne kan vinde på at arbejde med smarte energisystemer og såkaldte cirkulære ressourcestrømme på tværs mellem virksomhederne.

Cirkulære ressourcestrømme betyder, at den ene virksomheds rest kan være den næste virksomheds guld. Og det er til gavn for både store og små virksomheder.

- Det kræver mange ressourcer at få scannet ideer og få dem bragt frem til en beslutning. Der kan ligge mange projekter og muligheder for forbedringer hos mindre virksomheder, som idag ikke bliver løftet. Der kan vores projekt støtte med ressourcer og kompetencer til at gøre noget af benarbejdet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];