Annonce
Erhverv

Virksomhedssalg: Skat, når der betales med aktier

Når en virksomhed sælges, er det langt fra altid, at det sker mod kontant betaling. Ofte betales købesummen helt eller delvist med aktier i den købende virksomhed, og det giver nogle skattemæssige udfordringer.

I et opslag på LinkedIn gav iværksætteren Martin Thorborg for nylig en kort version af sin historie om de skattemæssige problemer, han havnede i, da han i år 2000 sammen med sine medaktionærer solgte Jubii for et samlet beløb på omkring 750 mio. kroner, men ikke fik én eneste krone i hånden, fordi hele købesummen blev betalt med aktier i den købende virksomhed.

Aktierne, som han ifølge kontrakten ikke måtte sælge ud af i de første seks måneder, faldt kort efter med næsten 90 procent i værdi som følge af dot.com-krakket. Ikke desto mindre rejste Skatteforvaltningen krav om beskatning af gevinsten ud fra den høje værdi, hvilket betød et personligt skattekrav mod Martin Thorborg på 30-40 mio. kroner.

Ifølge opslaget endte sagen dog lykkeligt, om end den kostede ham et beløb på op mod 1 mio. kroner til de rådgivere, som bistod ham i processen.

Annonce

Sådan er reglerne

Der er faktisk intet overraskende ved det krav, som Skatteforvaltningen rejste mod Martin Thorborg. Når en aktiepost sælges, skal man nemlig som udgangspunkt betale skat af gevinsten, uanset om salgsprisen vederlægges med kontanter, med et gældsbrev, med aktier eller ved en kombination.

Og den skattemæssige salgssum fastsættes som markedsværdien af de modtagne aktier, gældsbreve med videre på salgstidspunktet. Derfor var det også helt efter bogen, at Skatteforvaltningen tog udgangspunkt i en samlet salgssum på cirka 750 mio. kroner i Martin Thorborgs tilfælde, fordi det utvivlsomt var værdien på dagen.

Det fremgår ikke af opslaget, hvorfor sagen endte, som den gjorde. Den lykkelige udgang kan måske skyldes, at kontrakten var betinget i en sådan grad, at aktierne i skattemæssig forstand først skulle anses for solgt på det tidspunkt, hvor lockup-perioden udløb, og hvor aktierne var faldet i værdi. Eller også skyldes resultatet, at det med tilbagevirkende kraft lykkedes at opnå tilladelse til at bruge reglerne om aktieombytning.

Skattefri aktieombytning

Der findes nemlig et helt særligt regelsæt i skattelovgivningen, som kan anvendes i de tilfælde, hvor en aktiepost helt eller delvist sælges mod aktier i den købende virksomhed. I så fald udskydes beskatningen til den dag, hvor de modtagne aktier sælges.

Reglerne findes i to versioner. En model, hvor ombytningen kan foretages uden at spørge skattemyndighederne, og en model, hvor skattefriheden er betinget af, at der indhentes en tilladelse.

I begge tilfælde er det et grundlæggende krav, at det købende selskab ved transaktionen opnår flertallet af stemmerne i den købte virksomhed. Har køberen allerede stemmemajoriteten, er det et krav, at ejerandelen forøges - eventuelt til 100 procent.

Aktieombytning uden tilladelse kan ske, når det købende selskab påtager sig en forpligtelse til ikke at sælge af de købte aktier i de første tre år efter aktieombytningen. Et sådant krav gælder i princippet ikke ved aktieombytning med tilladelse, men til gengæld gælder der så et krav om, at ombytningen er forretningsmæssigt begrundet i forhold til det solgte selskab.

Skatteforvaltningen kan således tilbagekalde en tilladelse, hvis for eksempel det købende selskab relativt hurtigt sælger ud af de købte aktier, jævnfør denne netop offentliggjorte afgørelse. Der vil dog normalt ikke ske tilbagekaldelse, hvis sælger ved aktieombytningen kun opnår en beskeden ejerandel og indflydelse i det købende selskab.

Arne B. Jepsen. Pr-foto

Arne B's blog

Med 40 år i revisionsbranchen er Arne B. Jepsen rådgivende revisor for kunder fra vidt forskellige brancher.

Specialet er rådgivning inden for skat, køb og salg af virksomheder samt generationsskifte.

Interessen går især i retning af de små og mellemstore virksomheder, da det særligt er herfra, at landets vækst skal komme.

Arne B. Jepsen er Senior Partner og statsautoriseret revisor i rådgivningsvirksomheder BDO, som leverer nyheder om skat, moms og regnskab til Erhverv+.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce