Annonce
Østjylland

Visit Randers kigger fremad ovenpå mavepuster: - Vi vil spille ind dér, hvor behovene ikke dækkes

Foto: Anne Myrup Pedersen
Det er kun et par uger siden, at byrådet i Randers Kommune besluttede sig for at bruge Visit Aarhus som destinationsselskab fremfor Visit Randers. Men det randrusianske turistbureau er allerede begyndt at tænke i muligheder.

Randers: - Vi har jo lige skullet klare mavepusteren, konstaterer Anne-Mette Knattrup, som er turistchef i Visit Randers.

Det er hun i hvert fald indtil jul, hvor Randers Kommune har opsagt alle de ansatte i turistbureauet og i stedet tegnet kontrakt med Visit Aarhus. Selvom det kun er et par uger siden, at det stod klart, at Randers Kommune ville droppe samarbejdet med Visit Randers, er både bestyrelsen for Turistforeningen Visit Randers og Anne-Mette Knattrup klar til at se fremad.

For selvom det kommunale samarbejde ophører, er Visit Randers også en forening. Og den forening er klar til at undersøge alle muligheder. Men man ønsker ikke en konkurrencesituation i forhold til Visit Aarhus.

- Vi har jo kun et ønske om at spille ind der, hvor der er et tydeligt behov, som ikke dækkes, forklarer Anne-Mette Knattrup.

Hun har dog ikke mulighed for at være særlig konkret endnu. Både fordi den serie af ekstraordinære bestyrelsesmøder, som skal beslutte præcis, hvordan det skal gribes an, ikke er gået igang endnu. Og fordi ingen endnu ved, hvor eventuelle huller dukker op, når destinationselskabet Visit Aarhus overtager Visit Randers' nuværende forpligtelser.

Annonce

- Det er en ny proces, vi skal igang med, hvor vi skal se på vores eksistensberettigelse, og så vil vi se på de muligheder, der opstår.

Anne-Mette Knattrup, turistchef i Visit Randers

Erhvervssamarbejde giver energi

Når den lokale turistforening allerede nu har overskud til at se fremad, er der to årsager. For det første beror det ifølge Anne-Mette Knattrup på det fantastiske samarbejde, som der har været med det lokale erhverv.

- Vi henter energien fra de gode relationer og den gode feedback, forklarer hun.

- Det er jo dem, vi er til for, fortsætter hun.

For det andet har tiden efter ophørsvarslingen af kommunens samarbejde med Visit Randers været præget af en lang række anerkendelser fra helt almindelige borgere.

- De er kommet forbi, måske lidt fordi de har ondt af os. Det skal de nu ikke have. Men de er kommet med opbakning og også med konstruktive idéer, forklarer Anne-Mette Knattrup.

Hun er ikke klar over, hvordan et eventuelt fremtidigt Visit Randers vil se ud. Men hun er klar over, at frivillighed sandsynligvis ville få en endnu større rolle, end det har i dag.

- Det er en ny proces, vi skal igang med, hvor vi skal se på vores eksistensberettigelse, og så vil vi se på de muligheder, der opstår, konstaterer hun.

Når Anne-Mette Knattrup allerede få uger efter byrådets mavepuster er klar til at se fremad, skyldes det det gode samarbejde med det lokale erhvervsliv og de mange konstruktive kommentarer fra almindelige randrusianere. Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce