Annonce
Østjylland

Vola vælter sig i succes: Udvider fabrik i Horsens med 5000 kvm

Volas omsætning vokser så meget, at der nu er behov for mere plads i produktionen og domicilet på Lunavej ud mod Vejlevej i Horsens. Her vil en 5000 kvm tilbygning snart skyde op. Arkivfoto

Vola sælger flere vandhaner end nogensinde, og succesen skaber behov for mere plads til produktionen i Horsens.

Horsens: Der er rift om vandhaner fra Horsens.

Det viser et nyligt aflagt rekord-regnskab fra Vola-koncernen, og det mærkes på Lunavej i Horsens, hvor design-armaturerne produceres.

- Vi er klemt i produktionen, siger adm. direktør Johannes Saugbjerg og afslører, at en udvidelse af fabrikken derfor er på vej.

Vola flyttede i 1999 fra Aarhus til Horsens, hvor virksomheden overtog bygningerne på Lunavej fra Børma A/S. Allerede dengang byggede Vola til, men var også forudseende nok til at købe en ledig nabogrund. Her er en 5000 kvm tilbygning nu på tegnebrættet, fortæller Johannes Saugbjerg.

Det svarer til en udvidelse på ca. en tredjedel af nuværende rammer, oplyser direktøren, som håber at kunne tage de ekstra kvm i brug i løbet af 2018.

- Lige nu er vi ved at analysere, hvad der skal være i den ny bygning i forhold til det eksisterende, forklarer han.

Derfor kan Johannes Saugbjerg endnu ikke prissætte investeringen:

- Det er for tidligt at sige, hvilken løsning vi vælger, men der bliver nok tale om en investering på mellem 70 og 90 mio. kr., siger han.

Annonce

Vola

Er ejet og drevet af Overgaard-familen.Virksomheden har udspring i en gørtlervirksomhed, der blev grundlagt i Aarhus i 1873. I 1950'erne overtog Verner Overgaard virksomheden.

De første Vola-armaturer blev udviklet i 1960'erne til Nationalbanken af Verner Overgaard i samarbejde med designer Arne Jacobsen.

Vola flyttede i 1999 produktionen til Lunavej i Horsens.

I Horsens er der i dag ca. 220 ansatte, og dertil kommer ca. 50 ansatte i udenlandske salgsselskaber.

Rekordregnskab for tredje år

Behovet for mere plads er opstået dels som følge af stigende salg, og dels fordi der produceres flere og flere overflade-varianter af armaturerne, forklarer direktøren.

Han kan nu se tilbage på et 2016, som for tredje år i træk mundede ud i et rekordregnskab. Omsætningen løb op i ca. 377 mio. kr., og det er rundt regnet 44 mio. kr. mere end året før.

- Vi er meget tilfredse, konstaterer Johannes Saugbjerg.

Tilfredsheden gælder også indtjeningen, som der også blev skruet op for i 2016. Resultatet før finansielle poster landede på 93 mio. kr. mod knap 69 mio. kr. året før.

Produktionen bliver i Horsens

Succesen skyldes ikke mindst godt salg i Europa, hvor Vola i flere år har haft godt fat i markedet. Men senest er også kunder fra Asien og Stillehavsområdet strømmet til.

- Efter finanskrisen ønskede vi at sprede risikoen, så vi ikke i så høj grad var afhængig af det europæiske marked. Derfor lavede vi vores Asia-Pacific strategi, forklarer Johannes Saugbjerg.

Den førte i 2012 til åbning af eget salgsselskab i Kina, og i 2014 og 2015 fulgte salgsselskaber i henholdsvis Australien og Hongkong. Vola har desuden salgsselskaber i syv europæiske lande.

Al produktion foregår i Horsens, og det laves der ikke om på, understreger direktøren.

- Vi bruger det i markedsføringen og har ofte udenlandske kunder på besøg i Horsens. Vi oplever, at såvel det danske design som den danske kvalitet har en positiv indvirkning på vores brand, så vi har aldrig overvejet at flytte produktionen ud, siger han.

Han forventer at fastholde den gode omsætning i 2017.

- Som nichebrand er der nok en grænse for, hvor meget vi kan vækste. Nu har vi i løbet af de seneste tre år haft en kraftig vækst på 45 pct., så målet er at fastholde det niveau, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce