Annonce
Indland

Voldsdømte bandemedlemmer vil løslades efter teledatasag

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Sagen om tvivlsomme teledata har udsat ankesag på ubestemt tid. Nu kræver forsvarsadvokater to mænd løsladt.

To aarhusianske bandemedlemmer, der sidste år blev idømt henholdsvis seks og otte års fængsel for grov vold og besiddelse af skydevåben, bør løslades.

Sådan lyder kravet fra de to mænds forsvarsadvokater i Vestre Landsret onsdag.

De to mænd blev i december sidste år dømt ved Retten i Aarhus for at have påkørt en bil med to mænd.

Der blev affyret flere skud, og en 22-årig mand blev ramt i foden.

De to mænd, der ifølge politiet tilhører bandegrupperingen Brabrandgruppen, nægtede sig skyldige.

Men byretten dømte dem på baggrund af blandt andet teleoplysninger.

Mændene ankede sagen til landsretten, og den var berammet til at finde sted i disse dage.

Men Rigsadvokaten udsatte 18. august samtlige verserende straffesager, der bygger på teledata, i to måneder.

Så nu er ankesagen med de to mænd udsat på ubestemt tid.

Det får forsvarsadvokat Mette Grith, der repræsenterer den ene, en 26-årig mand, til at kræve øjeblikkelig løsladelse.

- Det er ikke rimeligt, at de to tiltalte og deres familier skal betale prisen for, at der er fejl i politiets oplysninger. Det er meget indgribende, når man som min klient har siddet varetægtsfængslet i nu næsten ét år og syv måneder, siger hun i retten.

Når teleoplysningerne pilles ud af sagen, er der ifølge forsvarsadvokaten ikke tilstrækkelig grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen.

Den 26-årige har hele tiden forklaret, at han den pågældende nat befandt sig hos sine forældre og altså ikke var på gerningsstedet.

Men byretten lagde vægt på oplysninger fra politiet om, at hans telefon var registreret på en telemast nær gerningsstedet.

Senioranklager Jesper Rubow fra Statsadvokaten i Viborg afviser forsvarsadvokaternes argumenter.

- Retten skal hæfte sig ved, om der er andet end teledata, der peger i retning af, at de tiltalte er skyldige. Og det mener jeg, at der er, siger Jesper Rubow og nævner andre tekniske beviser og vidneforklaringer.

Teleoplysninger har ikke spillet en afgørende rolle for den anden af de to mænd fra Aarhus, en 29-årig mand.

Men forsvarsadvokat Peter Secher kræver ham alligevel løsladt, fordi hans klient efterhånden har siddet varetægtsfængslet i 15 måneder.

Teledatasagen har indtil videre medført løsladelse af 32 personer, der har siddet varetægtsfængslet. Desuden er 36 retssager blevet udskudt på ubestemt tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Annonce