Annonce
Aarhus

Voldsom interesse for at brevstemme skabte lang kø: Vælgere opgav og gik hjem

To timers ventetid og en mange hundrede meter lang kø på Dokk1 fik torsdag eftermiddag mange vælgere til at undlade at brevstemme på sidste mulige dag.

- Vi oplever lige nu en overvældende interesse for at brevstemme til Europaparlamentsvalget og Folketingsvalget. Vi beklager ventetiden, der lige nu er på to timer.

Det var beskeden i højtaleren på Dokk1 torsdag eftermiddag, hvor mange hundrede vælgere var mødt op for at brevstemme til Europaparlaments- og Folketingsvalg inden sidste frist klokken 18.

- God fornøjelse, siger en ung mand og møver sig ud af den alenlange kø efter at have hørt beskeden.

Han var ikke alene. Flere vælgere fulgte trop og forlod Borgerservice på havnen. To af dem var 21-årige Anna Holst Møller og Jonas Mylin Christensen.

- Vi havde godt hørt, at fremmødet nok ville være stort, men at det ville være så stort, havde vi ikke regnet med, siger Anna Holst Møller, der har fødselsdag i dag.

På søndag skal hun på arbejde i hjemmeplejen fra klokken 8 til 23. Det betyder, at hun er nødt til at tage sin borger med ind at stemme, hvis hun skal sætte sit kryds.

- Det er ikke sikkert, at jeg kommer til at stemme, hvis han ikke vil med. Det ville være mega træls, siger Anna Holst Møller.

Annonce

- Virker ineffektivt

Parret har tænkt sig at gøre deres ypperste for at sætte krydset på søndag, men er ikke imponerede over afviklingen af brevstemningen.

- Det virker ineffektivt og burde kunne gøres hurtigere, siger Jonas Mylin Christensen og tilføjer, at personalet på Dokk1 var meget venlige.

Han og Anna Holst Møller har ikke tænkt sig at brevstemme til Folketingsvalget.

Usædvanligt mange brevstemmer

Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice og ansvarlig for valghandlingen, fortæller, at der ved dette Europaparlamentsvalg har været usædvanlig stor interesse for at brevstemme.

- 10.000 vælgere har brevstemt denne gang. Og det er tre gange så mange som ved sidste Europaparlamentsvalg, siger Lene Hartig Danielsen.

Hun synes, at medarbejderne i Borgerservice har gjort sig store anstrengelser for at få tingene til at glide.

- Vi har for eksempel indkøbt 500 flasker vand til de mennesker, der stod i kø, siger Lene Hartig Danielsen.

Det har været muligt at brevstemme i seks uger.

- Når man så vælger at brevstemme på den sidst mulige dag, bliver det lidt som hvis man vælger at købe maden til juleaften på butikkernes allersidste åbningsdag før jul. Så må man også forvente længere køer ved kassen end på en helt almindelig onsdag. Vælgerne har taget det pænt, og alle i køen har fået mulighed for at brevstemme, siger Lene Hartig Danielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce