Annonce
Sport

Voldsomt dommerproblem: Op mod 25 breddekampe bliver hver weekend dømt uden dommer

DBU Jylland styrer alt breddefodbold op til Jyllandsserien. Arkivfoto: André Thorup.
I Serie 2 bliver kampe dømt uden linjevogtere. Og i de laveste ungdoms- og serierækker er tilskuere og trænere nødt til at træde på banen. Aarhus Fodbolddommerklub mener, der mangler 10-15 dommere i området.

FODBOLD: Da Galten FS for en måned siden tabte med hele 7-1 til Viby IF i Serie 5, var der ingen ledige dommere.

"Lokaldommer" står der, når man går ind på DBU's app, hvor klubberne skal registrere holdkort. Det betyder med andre ord, at hjemmebaneholdet selv havde ansvaret for at dømme kampen. Det kunne være via en træner eller en tilskuer.

I den netop overståede weekend spillede FC Jura, også i Serie 5, mod et hold fra Fuglebakken KFUM. Heller ikke her står nogen dommer på kampen. FC Jura dømte kampen, da dommeren ikke dukkede op. Holdets spillende træner, Alexander Brus Mikkelsen, fik at vide af DBU, at der var påsat en dommer til kampen, men det har han dog sine tvivl om.

De to kampe er en del af et større billede, hvor påsætningen af dommere er et problem.

DBU Jyllands dommerchef Jakob Bille skyder på, at der i det område, hvor Aarhus Fodbolddommerklub påsætter dommere, mangler dommere til 20-25 kampe hver weekend. Det drejer sig om seniorkampe for både herrer og damer men også ungdomskampe i nogle af de laveste U15, U17- og U19-rækker.

- Der har været en stigning i "døm-selv-kampe" de seneste tre år. Den er ikke stor, men det er trenden. Problemet er spidsbelastningerne, for langt de fleste hold vil spille kampe klokken 13:30 og 16:00 lørdag og søndag, og så er der for mange kampe til for få dommere, siger Jakob Bille.

Annonce
Henover de seneste fem år kan vi se, at der er færre og færre dommere. Allerede for fem år siden var det svært at få kabalen til at gå op.

Jakob Bille, dommerchef i DBU Jylland

Kampe uden linjedommere

For DBU Jylland er førsteprioriteten naturligvis at sætte den dommer på, man ønsker.

Der bliver påsat dommere fra toppen. Det betyder, at Jyllandsserien, som er den øverste regionalt inddelte række i Danmark, får påsat de bedst mulige dommere. Så fortsætter man til Serie 1, og allerede i næste geled ved Serie 2 kommer de første vanskeligheder.

Det er det laveste niveau i Danmark, der indeholder triokampe - altså kampe med linjedommere.

- Vi har afviklet jyske Serie 2-kampe uden linjedommere i denne sæson. Vi har opvejet det ved at have nogle af de bedste dommere i rækken samtidig med, at vi har gjort det i kampe, hvor der ikke umiddelbart var op- eller nedrykning på spil.

- En nødløsning længere nede i rækkerne er, at dommerne har dømt en række over, hvad de burde, og der er nogle Serie 4-dommere, der har dømt i Serie 3. Men vi sætter ikke en dommer på til at dømme to rækker over, for vi har stadig et ansvar over for dommeren, for der kan ske noget med røde kort og disciplinærsager, som giver en dårlig oplevelse for den påsatte dommer, siger Jakob Bille.

Klubbernes eget ansvar

I Aarhus Fodbolddommerklub er man slet ikke overrasket over, at der i denne sæson er et problem.

Formand Morten Rask Thomsen vurderer, at der mangler cirka 10-15 dommere for at overkomme problemet.

- Det er altid et problem i slutningen af september og oktober. Aftenkampene begynder at forsvinde, fordi det bliver mørkt, og så bliver kampene i mindre grad spredt ud over ugen. Men der er også færre dommere til at dække de kampe, der er i dag, end der var for 10 år siden. Og vi har sværere ved at tiltrække dommere, siger Morten Rask Thomsen.

Han mener, at det er et fælles ansvar at løse problemet. Dommerpåsætterne bruger i dag mere tid på at ringe klubberne op for at advare om eventuelle påsætningsproblemer.

- Der har været kampe i vores kreds i de seneste uger, hvor der ikke har været en dommer. Det er blandt andet fordi, klubberne først i sidste øjeblik vælger at flytte kampen, når vi virkelig fortæller dem, at der ikke er en dommer til rådighed. Hvis flere hold spillede hverdagskampe, var der ikke noget problem, siger Morten Rask Thomsen.

Det billede genkender DBU.

- Problemet med dommere er stort i det omfang, at vi altid gerne vil efterkomme klubbernes ønske om spilletidspunkter. Det ville ikke være et problem, hvis vi fik spredt kampene bedre ud. Nogle gange kunne det være nok at rykke en kamp til klokken 11 om lørdagen.

- Vi bliver færre og færre aktive dommere, og vi er ved at nå smertegrænsen, for vi føler, at vi går på kompromis med kvaliteten, hvis vi påsætter dommere, der ikke er på kampens niveau, eller når vi meddeler, at der ikke er nogen dommere til rådighed, siger Jakob Bille, der dog påpeger, at klubberne er mere lydhøre over for kampflytninger, end de har været.

Aarhus Fodbolddommerklub

  • Ifølge klubbens beretning for 2018 er 319 aktive dommere skrevet ind i Aarhus Fodbolddommerklub
  • Det er en tilbagegang på 19 mand i forhold til året før.
  • Det er dog kun 242 af de 319 dommere, der dømte i 2018.
  • Gennemsnitsalderen i klubben gik i 2018 fra 38 til 43 år. Det kunne tyde på, at det er de yngre dommere, der stopper

De unge skal ind - De ældre kan ikke undværes

Færre og færre uddanner sig samtidig til dommere. Allerede sidste år begyndte DBU at advare om, at for få blev uddannet i forhold til de 400 mand, unionen på årlig basis gerne vil uddanne på landsplan.

- Henover de seneste fem år kan vi se, at der er færre og færre dommere. Allerede for fem år siden var det svært at få kabalen til at gå op.

- De unge dommere, der endelig uddanner sig, har også en anden måde at se livet på end de dommere, der er 60 år eller ældre. De ældre dommere tager virkelig mange kampe og ofte flere om dagen, og vi har regnet på, at når en ældre dommer stopper, skal vi have to til tre nye unge dommere for at kompensere, siger Jakob Bille.

Det vil DBU nu blandt andet gøre med en mere målrettet rekrutteringsindsats på efterskoler og gymnasier. Ifølge Jakob Bille vil indsatsen fremover være mere "struktureret og målrettet", end den har været.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Annonce