Annonce
Erhverv

Volkswagen-chef undskylder for Auschwitz-reference

Kacper Pempel/Reuters
Volkwagens direktør er i modvind efter utilsigtet nazireference om arbejde og frihed under ledermøde.

Den administrerende direktør for en af verdens største bilproducenter Volkswagen har måttet undskylde for sit sprogbrug på et ledermøde tirsdag, efter at selskabet havde fremlagt sine resultater for 2018.

Det skriver flere medier, blandt andet Reuters og Die Presse.

Under mødet, hvor ledelsen også blev præsenteret for en spareplan, sagde Herbert Diess:

- EBIT macht frei.

EBIT er i regnskabslingo en meget brugt forkortelse for Earnings Before Interest and Tax (resultat før renter og skat red.)

"Arbeit macht frei" er dog en kendt frase, der blev benyttet af Nazityskland - ikke mindst i arbejds- og udryddelseslejre.

Ordsproget, der betyder "arbejde gør fri", er nok bedst kendt fra, at det - støbt i metal - hang over indgangen til blandt andet Auschwitz.

Auschwitz i Polen var den største koncentrations- og udryddelseslejr under Holocaust. Det estimeres, at over en million mennesker blev dræbt eller døde i lejrkomplekset.

Udtrykket er dog originalt fra det 19. århundrede og tilskrives lingvisten Lorenz Diefenbach. Det blev brugt allerede af Weimarrepublikken i forbindelse med promovering af beskæftigelsestiltag.

Mens Herbert Diess med ordvalget mente, at et pænt overskud var afgørende for handlemulighederne i Volkswagens divisioner, så undskylder han nu for ordvalget.

- Det var et meget uheldigt ordvalg, og hvis det utilsigtet har såret nogens følelser, så er jeg oprigtig ked af det, siger Herbert Diess til det tyske medie Wirtschafts Woche.

Han fortæller også til mediet, at Volkswagen og dets ansatte er meget opmærksomme på "det specielle historiske ansvar, der hviler på Volkswagen i forbindelse med Det Tredje Rige".

Volkswagen var i høj grad et nazistiske prestigeprojekt, der skulle producere billige biler til arbejderklassen.

Under Anden Verdenskrig blev produktionen dog omlagt til militært udstyr, blandt andet den meget brugte Kübelwagen. I samme periode blev der udnyttet store mængder tvangsarbejdere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce