Annonce
Erhverv

Volvo tilbagekalder en halv million biler: 6500 i Danmark

Arnd Wiegmann/Reuters
Efter tilfælde af brand i motorrum tilbagekalder Volvo 503.000 biler globalt. 6500 af dem er danske.

Volvo tilbagekalder 6500 biler i Danmark, efter at der i udlandet har været tilfælde, hvor der er opstået brand ved motoren.

Det bekræfter Jan Larsen, PR Manager i Volvo Cars Denmark.

- Det er det, vi kalder en "præventiv recall", fordi sikkerhed er væsentlig hos Volvo. Der er konstateret enkelte tilfælde globalt, hvor der er opstået en mindre brand i motorrummet, siger han.

Skat vil i den kommende tid sende breve til Volvo-ejere med toliters fircylindret dieselmotorer produceret mellem 2014 og 2019 med oplysninger om sagen.

Her fremgår det, at bilejerne skal kontakte en lokal Volvo-forhandler og aftale tid til eftersyn og softwareopdatering.

- Der kommer til at ske en lille ombygning af bilen, og så kommer der en softwareopdatering, og det skal bilejerne selvfølgelig ikke betale for. Så er alt godt og trygt igen.

- Nogle af bilejerne modtog allerede brevet i går (fredag, red.). De øvrige modtager snarest. Hvornår det præcist bliver, er afhængigt af PostNord, siger Jan Larsen.

Det er Skat, som sender brevene, da det er ulovligt for Volvo at ligge inde med oplysninger om, hvem der ejer bilerne.

Der er ifølge Jan Larsen ingen grund til bekymring hos de mange tusinde danske Volvo-ejere, som måtte køre i de pågældende biler.

- Men som med alt andet er det sådan, at opdager man en mislugt fra motorrummet, skal man stoppe bilen og kontakte Volvo-assistance, siger Jan Larsen.

På verdensplan er det i omegnen af 503.000 biler, som Volvo tilbagekalder på grund af den mulige motorfejl, oplyser han.

Volvo blev opmærksom på fejlen i begyndelsen af juli.

/ritzau/

Annonce
Brendan McDermid/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce