Annonce
Udland

Von der Leyen lover mere grønt EU

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Ny kommissionsformand har store ambitioner om grøn omstilling i EU, som hun mener må føre an i klimakampen.

EU-Kommissionens nye formand, tyske Ursula von der Leyen, lover et mere samlet Europa og en styrket indsats mod klimaforandringerne.

Det sagde hun i en tale søndag, hvor hun formelt overtog styringen i EU-Kommissionen.

Hendes mål for EU har "kraftige overlap" med medlemslandenes, og klima står blandt de øverste prioriteter.

Der skal også findes en bedre aftale for håndtering af migranter i EU, og unionen skal styrkes i verden, siger hun.

Von der Leyen siger i en tale søndag, at hun og hendes kommission "har et ansvar over for vores børn" om at "efterlade dem en union, der er stærkere end den, vi har arvet".

Formanden for EU-Parlamentet, David Sassoli, siger, at medlemmerne vil mødes ekstraordinært den 11. december - dagen inden EU's stats- og regeringschefer samles til topmøde - for at drøfte kommissionens første grønne udspil.

Von der Leyen har sagt, at hun sigter efter at skære EU's CO2-udledning med 50 procent i 2030.

Det mål blev mødt af kritik fra den grønne gruppe i EU-Parlamentet, der ikke mener, at det er ambitiøst nok.

Hun har også sagt, at hun ønsker et CO2-neutralt Europa i 2050, og at hun ønsker en juridisk bindende aftale om det.

Den nye kommissionsformand rejser mandag til den spanske hovedstad, Madrid, for at deltage i klimamødet COP25. Det kalder hun et godt "udgangspunkt" for den grønne aftale, hun gerne vil have gennemført i EU.

Von der Leyen er chef for 26 kommissærer, der også indtog deres embeder søndag.

Den nye EU-kommission skulle oprindeligt være tiltrådt 1. november. Men EU-Parlamentet afviste at godkende tre kommissærer, og det forsinkede processen.

Søndag markerede EU både skiftet på posten som kommissionsformand, hvor von der Leyen afløser Jean-Claude Juncker, og tiårsjubilæet for Lissabon-traktaten.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce