Annonce
Indland

Vordingborg Kommune overrasket over erstatning i Mern-sag

Esben Salling/Ritzau Scanpix
Østre Landsret har torsdag pålagt Vordingborg Kommune at betale erstatning til to plejebørn i Mern-sagen.

Det kommer bag på Vordingborg Kommune, at den skal betale samlet 600.000 kroner i erstatning til to plejebørn i Mern-sagen.

Det fortæller Jakob Thune, der er Børne- og Kulturdirektør i Vordingborg Kommune.

- Vi er overrasket over dommen, for vi havde jo plæderet for, at Vordingborg Kommune skulle frifindes.

- Vi havde blandt andet argumenteret for i sagen, at det var en anden kommune, der havde ansvaret for børnene og havde mulighed for at føre tilsyn med, hvordan børnene havde det i plejefamilien, siger han.

Ifølge Børne- og Kulturdirektøren havde Vordingborg Kommune, eller det tidligere Langebæk Kommune, kun ansvaret for at føre et bredt tilsyn med den pågældende plejefamilie.

Hovedansvaret lå i stedet hos den daværende Højreby Kommune - i dag Lolland Kommune, som havde placeret børnene i familien, fortæller Jakob Thune.

I alt blev ni plejebørn gennem 20 år udsat for vold og misrøgt af deres plejeforældre, indtil politiet blev bekendt med sagen i 2009.

Siden hen har to af plejebørnene stævnet Vordingborg Kommune for ikke at gribe ind.

- Vi har hele vejen sagt, at vi godt kan forstå, at børnene har et behov for at få afklaret, om der er et ansvar, som skal placeres. Det har vi fuld forståelse for, siger Jakob Thune.

Børne- og Kulturdirektøren oplyser, at dommen skal nærlæses, og så vil kommunen se på, om der skal foretages ændringer.

- Det, der er sket, er sket for mange år siden. Der er blevet strammet gevaldigt op på reglerne siden.

- Det arbejder vi jo allerede efter i dag, så jeg synes bestemt, at man kan være tryg ved den måde, som tilsyn med plejefamilier i dag foregår, siger Jakob Thune.

Kommunen skal nu tage stilling til, om den vil ankes sagen.

Plejeforældrene, der var bosat i den lille by Mern på Sydsjælland, blev i 2013 idømt henholdsvis 2 og 2,5 års fængsel, for mishandling af de ni plejebørn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce