Annonce
Debat

Vores børn har ret til voksne med tid til at se dem i øjnene og tid til kram

Pasning: Jeg afleverer min datter i vuggestue hver dag til pædagoger, som hun elsker. De har verdens største hjerter og solid faglighed. Men de har kun to hænder. I alt for mange vuggestuer og børnehaver er det dagligdag, at der ikke er nok tid til at give ordentlig omsorg til børnene hele dagen. Derfor skal vi have flere pædagoger, klare rettigheder og minimumsnormeringer.

To pædagoger med 44 børn på en legeplads. Én voksen til 10 vuggestuebørn i ble, hvoraf fire skal skiftes på én gang og flere græder. Det er ikke rimeligt overfor hverken børn eller pædagoger. Men det er ikke usædvanlige situationer mange steder i landets børnehaver og vuggestuer.

Jeg stoler ufatteligt meget på pædagogerne i mit barns vuggestue. De er fantastiske. Men de er også pressede, og det kan vi ikke være bekendt. I lang tid har pædagoger landet over råbt højt. De advarer om, at der ikke er tid til at have omsorg for børnene og støtte deres udvikling. De er bekymrede og tager fra arbejde med ondt i maven.

Det har konsekvenser for børn, hvis der ikke er en voksen til at trøste, når de er kede af det eller usikre. De har brug for voksne til at hjælpe sig ud af konflikter og til at støtte deres udvikling. Det kræver tilstedeværelse i det nære og i de små oplevelser, og det betyder, at der skal være overskud. Ellers risikerer børn at blive dårligere til at lære og dårligere til at være sammen med andre, når de bliver større.

Men når en pædagog i DR’s dokumentar ”hvem passer vores børn?” fortæller, at de nærmest dagligt oplever perioder, hvor de kun er to pædagoger til 16 vuggestuebørn, er den nødvendige tid der ikke. Det betyder, at der er små børn under to år alene på stuen, hvis et barn skal skiftes. Og at hvis to græder på samme tid, er det kun den ene, der oplever det livsvigtige kram.

Regeringen og socialminister Mai Mercado siger, at det går fint med normeringerne. 6,2 børnehavebørn og 3,2 vuggestuebørn pr. pædagog i gennemsnit, siger hun. Og ja, sådan ser statistikkerne ud. Men det er enten ugidelighed eller uvidenhed, hvis statsministeren tror, at det dækker over virkeligheden. Statistikkerne er nemlig bare det anvendte antal lønkroner divideret med antallet af børn. Ergo tæller man lederne med, selvom de ikke er på stuen, og når der kommer en vikar ved sygdom, og der bliver brugt dobbelte lønkroner, tror statistikken også, at der er to pædagoger frem for én på arbejde.

Og så har vi slet ikke talt om den flodbølge af bureaukrati, der er skyllet ind over institutionerne, eller hvordan opgaverne er blevet flere. I børnehaverne starter børnene tidligere. Det kræver mere af pædagogerne, når de er små. Der er flere børn med særlige behov, som ikke får ekstra støtte. Der er læreplaner, der skal laves, evalueres og dokumenteres. Der er møder og sprogstimulering. Og meget andet.

Imens er der skåret på rengøring og madlavning, så pædagogerne skal klare flere praktiske opgaver.

Og så er der skåret på antallet af pædagoger pr. barn. Ikke mindst.

Det er ikke forsvarligt længere, og vi risikerer at sætte vores børns udvikling på spil. Derfor vil Enhedslisten have minimumsnormeringer i institutionerne. Maks. tre vuggestuebørn og maks. seks børnehavebørn pr. pædagog. Fordi forældre trygt skal kunne aflevere deres børn. Fordi børn har ret til omsorg. Og fordi vores pædagoger, der gør så meget og har vores børn mange timer om dagen, har ret til langt bedre arbejdsforhold og flere kollegaer.

Annonce
Pernille Skipper
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce