Annonce
Aarhus

Vrede i idrætsforening i Aarhus: - Forslag fra regeringen er en hån mod de frivillige

Formand Niels Lyhne fra Stavtrup Idrætsforening har ingen forståelse for, at regeringen vil fratage idrætsklubber muligheden for at drive kiosker. Frivillige fra idrætsforeningen i det sydvestlige Aarhus står for salget af slik og sodavand i kiosken "SIF'en" i Stavtrup Hallen. Foto: Kim Haugaard

Forslag fra regeringen vil tvinge Stavtrup Idrætsforening til at bortforpagte kiosken og samlingsstedet "SIF'en". Formand savner logik og respekt for de frivilliges mangeårige indsats for at holde salget af sodavand og slik i gang.

AARHUS: Formand Niels Lyhne fra Stavtrup Idrætsforening er mildest talt skuffet.

Niels Lyhne mangler fuldstændig forståelse for et forslag, der kan fravriste idrætsforeningen driften af kiosken SIF'en i Stavtrup Hallen samt et mindre salg af blandt andet sodavand i fodboldafdelingens klubhus.

Regeringen arbejder med forslaget, der ifølge formanden er blottet for respekt for det frivillige arbejde i idrætslivet.

- Hvor er regeringens respekt for de frivilliges indsats? Set i forhold til de mange mindre foreninger er det håbløs ideologibaseret politik af værste skuffe og totalt verdensfjernt i forhold til de småpenge, der kan være tale om. Det er også en hån mod det store og uundværlige arbejde der gøres i mange mindre klubber for at tjene penge til især ungdomsarbejde, blandt andet fordi offentlig støtte til lokal idræt er udhulet, forklarer Niels Lyhne.

Annonce

Set i forhold til de mange mindre foreninger er det håbløs ideologibaseret politik af værste skuffe og totalt verdensfjernt i forhold til de småpenge, der kan være tale om.

Niels Lyhne, Stavtrup Idrætsforening

En gåde

Regeringen vil tvinge offentligt støttede foreninger til at bortforpagte cafe- og restaurationsvirksomhed.

Det skal bremse ulige konkurrence mellem de kommunalt støttede foreninger og det private erhvervsliv.

I øjeblikket er regeringens forslag under forberedelse i en arbejdsgruppe nedsat på baggrund af en aftale mellem en række partier i Folketinget. Forslaget skal senere behandles af forligskredsen, som omfatter regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

En vedtagelse af forslaget vil ramme Stavtrup Idrætsforening. Frivillige fra foreningen driver to salgssteder, der hvert år genererer små overskud til gavn for idrætsaktiviteterne.

Den store kiosk er kendt som SIF'en. Den er placeret i forbindelse med hallen ved Højvangskolen, og et særligt udvalg står for driften. SIF'en er møbleret med borde og stole med plads til ca. 50-60 personer.

- Ved hjælp af SIF'en tjenes der en begrænset sum til ungdomsarbejde. Det er mig en gåde, at regeringen vil bremse sådan et initiativ. Det er sandsynligvis slet ikke muligt at finde en forpagter til salget. Omsætningen er simpelthen for lille, understreger Niels Lyhne.

Gak i låget

For medlemmerne af Stavtrup Idrætsforening er ikke mindst SIF'en i den lokale hal er samlingssted.

- Kiosken er omdrejningspunkt for masser af frivillighed og medvirker til at skabe samhørighed. Det er fuldstændig gak i låget at ødelægge det aktiv og den atmosfære i en idrætsforening, forklarer Niels Lyhne.

Stavtrup Idrætsforening arbejder for at etablere en multihal.

I en ny multihal har foreningens ledelse planer om at gøre øge indtjeningen fra kiosksalget.

- Til den tid kan salget få en volume, så en bortforpagtning rent faktisk er en mulighed og kan komme i spil, vurderer formanden.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce