Annonce
Udland

Vrede rumænere taber EU-slag om hjemmebrændt spiritus

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Beslutning om fastsættelsen af en kvote for afgiftsfri hjemmebrændt alkohol udsættes til EU-møde i december.

Rumænerne er tørstige efter hjemmebrændt spiritus - i hvert fald den afgiftsfri aftapning.

Fredag eftermiddag må rumænerne dog sande, at de øvrige EU-landes finansministre ikke vil acceptere, at Rumænien og Ungarn får lov til årligt at brygge 100 liter afgiftsfri spiritus.

Et kompromisforslag blev afvist af Tjekkiet og Bulgarien. Sidstnævnte vil kun strække sig til 50 liter med en afgiftsreduktion på 50 procent. Dermed er beslutningen om en kvote for hjemmebrænderi udskudt til senere.

- Jeg er yderst skuffet over den holdning, som Tjekkiet og Bulgarien giver udtryk for.

- Det er et vigtigt punkt for os, og vi har arbejdet meget på denne sag under vores formandskab, siger Rumæniens repræsentant på et møde mellem EU-landenes finansministre fredag.

Rumænien forsøgte i foråret, da landet havde EU-formandskabet, pludselig at presse et eget forslag om 100 liters kvotefri hjemmebrændt igennem på et møde mellem EU-landenes finansministre.

Det forbavsede flere af de øvrige medlemslande, da det EU-land, som har det roterende formandskab i seks måneder, normalt forventes at søge kompromisser og ikke pleje egne særinteresser.

Rumænien gik efter, at hjemmebrændere skulle kunne producere mindst 100 liter årligt uden at betale punktafgift.

Det er ikke alle EU-lande, som tillader hjemmebrænderi.

Den danske finansminister, Nicolai Wammen (S), tog ikke ordet under diskussionen. Det gjorde kun seks lande, da det straks stod klart, at man ikke kunne komme videre med det finske EU-formandskabs kompromis.

- Fra dansk side lægger vi vægt på, at man med forslagene vil kunne bruge nedsatte afgiftssatser for små producenter af cider og lignende typer drikkevarer. Det kan man ikke i dag, siger Wammen.

Det vil ifølge ministeren være "et skridt i den rigtige retning set med danske øjne".

Finlands finansminister, Mika Lintilä, som leder finansministrenes møde, lukkede hurtigt debatten om hjemmebrændt:

- Jeg mener, at vi har gjort fremskridt. Men det er åbenbart, at dette skal diskuteres videre. Jeg vil opfordre alle til at arbejde i retning af et kompromis, så vi kan nå frem til en aftale, når vi ses til december.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce