Annonce
Sport

VSK Aarhus fik forrygende finish

Magnus Clemmensen blev den helt store helt for VSK Aarhus lørdag eftermiddag. Arkivfoto: Ole Nielsen

FODBOLD: VSK Aarhus sluttede efterårssæsonen af med maner, da AB blev besejret med 3-0 på kunststofbanen i Vejlby-Risskov Centret. Det stod 1-0 ved pausen, og det var anden gang, at VSK fik skovlen under AB her i efteråret, for holdet vandt nemlig også det omvendte opgør i Gladsaxe med 3-2.

Det var tredje kamp i træk, at VSK scorede tre mål. Først blev Ringkøbing besejret med 3-1, så fik Brabrand også en på 3-1 og endelig svendestykket 3-0 over AB. De tre sejre betyder, at VSK kan holde juleferie på sjettepladsen, og dermed ligger holdet til at skulle spille oprykningsspil, når der tages hul på de sidste seks kampe i grundspillet til foråret.

- Igen er vi det mest afklarede og stærkeste hold på banen, og de muligheder, AB kommer til, giver vi dem. Det er os, der investerer mest og vil det mest, og vi skaber klart de fleste chancer. Og især i slutfasen kan vi godt score et par mål mere, men vi giver også selv AB en stor mulighed ved 3-0. Jeg synes alt i alt, at 3-0 er et rimeligt resultat.

- Det er dejligt, det er gået i den rigtige retning. Det er altid svært for en oprykker med mange nye spillere at etablere sig, men nu begynder vi at ligne et fodboldhold. Vores dobbelte målscorer Magnus Clemmensen, Malthe Karsberg og Jacob Kromann spillede alle en rigtig god kamp, sagde VSKs træner Jens Gjesing. leo

VSK Aarhus-AB 3-0 (1-0)

2. division Pulje 2

VSK Aarhus målscorere: Magnus Clemmensen 2, Anders Gerding Kjeldgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce