Annonce
Sport

Vuelta-strabadser får dansk debutant til at hade sit liv

Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Casper Pedersen oplever store humørsvingninger i sin første grand tour og tæller dagene, til han når Madrid.

Sammen med resten af feltet er cykelrytteren Casper Pedersen tilbage i sadlen efter tirsdagens hviledag i Vuelta a España.

Den 23-årige dansker er nu 17 etaper og 19 dage inde i sin første grand tour. Han har aldrig tidligere kørt et løb, der omfatter mere end ti etaper.

Han klukker lidt over spørgsmålet, om det egentlig er sjovt.

- Det er ikke lutter lagkage, men der er noget prestige i at gennemføre det. Det bliver lidt monotont i længden, og jeg er begyndt at tælle ned, til jeg kommer til Madrid på søndag.

- I momenter er det fedt, men der er også tider, hvor jeg næsten ikke kan overskue at komme igennem det, og hvor jeg hader mit liv ufattelig meget, siger Casper Pedersen.

For manden, der tidligere var en kraftfuld banerytter, er de spanske bjerge og dale ikke just favoritterræn.

Det var da også med en vis spænding i maven, at han ankom til løbets åbningsetape 24. august.

- Jeg var ret usikker på, hvordan min krop ville reagere, når vi kom ud over en uge eller ti dage. Hvordan ville jeg håndtere de mange timer på cyklen. Men det er nu gået meget godt.

- Jeg er ikke mere smadret nu, end jeg var på første hviledag. Jeg er nået til en punkt, hvor jeg bare er stabilt smadret, siger Casper Pedersen.

Han er udtaget som rendyrket hjælperytter for Sunwebs klassementhåb Wilco Kelderman og sprinteren Max Walscheid.

Alligevel har han på det seneste kæmpet hårdt - og forgæves - for at komme i et tidligt udbrud.

- Det er for at prøve mig selv af, og samtidig havde jeg et håb, om at udbruddet fik lov til at køre, så jeg kunne få et forspring på de næste stigninger. Så kunne jeg måske hjælpe Wilco senere i løbet, forklarer han.

- Når jeg gør det, føler jeg mig mere som en del af løbet, og jeg er mere fokuseret. Hvis jeg bare sidder i feltet, er der meget mere tid til at tænke over, hvor ondt jeg har i benene, siger Casper Pedersen.

Når Vueltaen er forbi på søndag, afventer han besked om, om han er blandt landstræner Anders Lunds udvalgte til det danske landshold, som kører landevejs-VM senere på måneden.

Derudover venter sæsonens sidste opgaver for Sunweb, inden han holder vinterferie efter Paris-Tours 13. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce