Annonce
Sport

WTA støtter Serena Williams og kræver ens standarder

WTA-chef Steve Simon mener, at alle tennisspillere skal behandles ens, og at det ikke var tilfældet lørdag.

US Open-finalen mellem Serena Williams og Naomi Osaka får nu et efterspil.

Serena Williams, som blev idømt både point- og partistraf, får opbakning fra WTA, kvindernes internationale tennisforbund.

WTA-chef Steve Simon mener, at lørdagens finale var et udtryk for en dobbeltstandard, der hersker mellem mænd og kvinder i sporten.

Ifølge Steve Simon blev Serena Williams straffet for ting, som mænd ofte slipper af sted med og kræver ens standarder.

- WTA mener, at der ikke bør være nogen forskel i graden af tolerance i forhold til de følelser, der bliver udtrykt af mænd og kvinder og vil arbejde for at sikre, at alle spillere bliver behandlet ens i sporten.

- Vi mener ikke, at det var tilfældet, lyder det fra Steve Simon med henvisning til lørdagens US Open-finale.

Japanske Naomi Osaka vandt finalen med 6-2, 6-4.

I andet sæt tildelte dommer Carlos Ramos først Serena Williams en advarsel for at få coaching af sin træner. Det er forbudt ifølge reglerne.

Dernæst blev amerikaneren tildelt en pointstraf for at smadre sin ketsjer.

Og da Serena Williams efterfølgende kaldte dommeren for "en tyv", blev hun fratrukket et helt parti, da det var tredje gang, hun brød reglerne.

Serena Williams krævede en undskyldning af dommeren og var mest fortørnet over straffen for coaching fra træner Patrick Mouratoglou, som siden har indrømmet at have lavet håndtegn fra tribunen.

Serena Williams nægter dog at have modtaget instrukser, der kunne hjælpe hende.

- Vi mener også, at temaet omkring coaching skal nævnes og bør tillades i hele sporten, siger Steve Simon.

Novak Djokovic, der søndag vandt herrernes US Open-finale, mener ikke, at Carlos Ramos skulle have straffet Serena Williams så hårdt.

- Han ændrede kampens forløb. Det var måske - efter min mening - unødvendigt. Vi har alle følelser - især når man kæmper for et grand slam-trofæ, siger Djokovic.

Serberen er dog uenig med Steve Simon i, at der hersker uens standarder mellem mænd og kvinder.

- Jeg ser ikke tingene på samme måde som Mr. Simon. Det gør jeg virkelig ikke.

- Det er svært at generalisere, og jeg finder det ikke nødvendigt at debattere, siger Djokovic.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce