Annonce
Aarhus

Yngre mand trak i nødbremsen: Havde taget det forkerte tog

En yngre mand var onsdag morgen kommet med det gale tog. (Foto: Kim Haugaard/Scanpix 2012)

En mand havde ombestemt sig og ville gerne af toget i morges - så han trak i nødbremsen.

AARHUS: Rejsende med toget fra Aarhus til København i morges fik en kort, men ufrivillig pause lige før toget nåede Fredericia kort før klokken 6.30.

En mand var nemlig tilsyneladende kommet med det gale tog, og ville gerne af så hurtigt som muligt, så han hev i togets nødbremse.

- Han sagde "vil du ikke godt sætte mig af" til personalet flere gange, men kom ikke af. Vi holdt jo ude midt i det hele, siger Pia Damsgaard, der var med toget, der forlod Aarhus H klokken 5.14, og som fortæller, at der formentlig var tale om en beruset student.

Hos DSB vil de ikke kommentere på konkrete sager, men de bekræfter, at der var en episode på toget. Det er heldigvis ikke hver dag, at en passager hiver i nødbremsen, og det kan også ses i DSB's regler på området.

Afhængigt af konsekvenserne af en unødvendig nødbremse, kan det nemlig udløse en bøde, politianmeldelse og betaling for eventuelle skader, som det har forvoldt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce