Annonce
Debat

Ytringsfriheden gælder først og fremmest for dem, der har folk imod sig

Claes Kirkeby Theilgaard

Blasfemi: Politiassistent Elvir Abaz skriver i avisen Danmark 2. februar om den kontroversielle islamkritiker og politiker Rasmus Paludan, formand for partiet Stram Kurs. Abaz er bekymret for Paludans fremturen, og hvad hans politiske tirader og demonstrationer kan føre med sig. Det er fuldt forståeligt - jeg er også bekymret. Til gengæld er jeg også bekymret for de standpunkter, Abaz fremfører.

Det er en misforstået opfattelse af ytringsfriheden. Ja, han viser sig faktisk som direkte modstander af ytringsfriheden. Abaz og ligesindede, der ønsker at forbyde Paludans ageren eller at fjerne hans politibeskyttelse, overser et afgørende aspekt ved ytringsfriheden: Den gælder først og fremmest for de, der har folkestemningen imod sig, og derfor skal vi også værne om Paludans frihed.

Ifølge Abaz er det afskaffelsen af blasfemiparagraffen, der har banet vejen for 'hadprædikanter' som Paludan. Derfor burde de ansvarlige politikere skamme sig, forstås det. Det er lodret forkert.

En politiker, der udvider friheden for landets borgere, bør ikke stilles til ansvar, hvis der blandt borgerne er nogle, der vælger at anvende friheden i det, der for flertallet opfattes som en usympatisk retning. Abaz tilslutter sig ligesom mange andre modstandere af ytringsfrihed idéen om, at ord fører til handling. Det er en komplet misforstået opfattelse, der har sine rødder fra tiden efter 2. verdenskrig. Her konkluderede de sejrende parter, at Holocaust først og fremmest var et resultat af uinddæmmet antisemitisme. Snarere var nazismens fremmarch med Holocaust til følge hjulpet på vej af retssager mod prominente nazister og antisemitister, der derved blev ophævet til martyrer.

Abaz erklærer sig som religionsfrihedens forsvarer i sit indlæg, og det er en sympatisk position at indtage. Det er da heller ingen hemmelighed, at det er netop denne religionsfrihed, som Paludan gerne vil til livs. Stram Kurs' primære politiske mål er at forbyde islam i Danmark. Vi må kæmpe for, at de aldrig lykkedes med det mål, men ytringsfriheden skal ikke dø på slagmarken.

Også Hizb ut-Tahrir skal have lov at ytre sig - på trods af, at også de har et ønske om at komme religionsfriheden til livs. Hvor Paludan vil af med islam, vil Hizb ut-Tahrir lade islam råde og indføre sharialovgivning. Udemokratiske synspunkter er i alle afkroge af samfundsdebatten. Dog er demokratiets helt unikke styrke, at det kan rumme alverdens holdninger - selv de udemokratiske.

Men hvordan skal vi så bekæmpe Paludan og lignende skikkelser, der vil vores frihed og demokrati til livs? Abaz kommer selv ind på svaret. I stedet for at forbyde Paludan at demonstrere eller fjerne hans politibeskyttelse bør vi hver især sige fra. Grupperinger og foreninger kan samles i kampen mod hadet. Om det skal ske ved simpelthen at ignorere ham eller ved på det kraftigste at fordømme ham, når muligheden byder sig, må være op til den enkelte.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce