Annonce
Sport

Zanka giver kold skulder til vikarer: 1000 sagde nej

Mathias "Zanka" Jørgensen mener, vikarerne skal tænke på de spillere, som sagde nej til at spille for Danmark.

Det danske vikarlandshold, der i sidste uge spillede testlandskamp ude mod Slovakiet midt i konflikten, får ikke ros af Mathias "Zanka" Jørgensen.

Huddersfield-stopperen skrev "tillykke" til Daniel Holm på Twitter, efter at Skovshoved-spilleren havde skrevet følgende på samme sociale medie:

- Jeg var 23 år, da jeg fik debut for A-landsholdet.

Efter søndagens 2-0-sejr hjemme over Wales i Nations League, hvor landsholdsstjernerne var med igen, forklarer Mathias "Zanka" Jørgensen sin lykønskning, som af mange blev opfattet sarkastisk.

- Man skal tænke på, at mange fodboldspillere i det her land har spillet Superliga, 1. division og i udlandet uden at spille en landskamp, selv om de alle har haft drømmen.

- Jeg kan bare sige, at når man får en landskamp, efter at 1000 spillere har sagt nej og siden skriver på den måde, som han gjorde, når mange før ham har prøvet at komme på landsholdet, skal man måske lige slappe af, før man blærer sig på Twitter, siger Mathias "Zanka" Jørgensen til Ekstra Bladet.

Han henviser til, at mens konflikten mellem Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU) rasede, så var der ingen spillere fra Superligaen samt 1. division, som takkede ja til at spille.

Derfor har den tidligere FC København-spiller endnu et budskab til vikarerne, som valgte at spille for Danmark.

- Dem, der stillede op for vikarlandsholdet, skal tænke tilbage på 2014, hvor jeg sad og forhandlede overenskomst.

- Jeg var villig til at medvirke til, at FCK ikke kom til at spille europæisk fodbold, fordi vi kæmpede for krav for spillere i 1. og 2. division.

- Dem, der ikke er medlem af Spillerforeningen, kan gøre, hvad de har lyst til.

- Men for resten er det værd at tænke tilbage på den situation, siger Mathias "Zanka" Jørgensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce