Annonce
Skanderborg

Zoo-direktør: Pumaer kan godt klare sig i Danmark

En puma kan godt klare sig i Danmark, mener direktøren for Ree Park Safari. Genrefoto
Direktøren i Ree Park Safari, Jesper Stagegaard, mangler stadig at se beviser for, at der reelt er en puma løs ved Gl. Rye. Men den ville sagtens kunne klare sig i de danske skove, siger han.

GL. RYE: Mandag dukkede en historie op i Facebook-gruppen for Gl. Rye. Det var et opslag fra en kvinde, der mente at have set en puma i skovene øst for byen. Det kunne ikke passe, mente nogen, mens andre var mere åbne for muligheden. Siden da har Århus Stiftstidende fået flere henvendelser fra læsere, der har set store kattedyr i området, og onsdag morgen skrev mja.dk, at et får var blevet overfaldet af et ukendt dyr i samme område, som henvendelserne drejer sig om.

Derfor ringede vi til Jesper Stagegaard, der er direktør i Ree Park Safari. For en god ordens skyld skal vi lige understrege, at han hverken kan be- eller afkræfte at der vitterligt er en puma løs i skovene ved Gl. Rye - ikke mindst, fordi der ikke er konkrete spor efter eller billeder af dyret. Men når det er sagt, så er det ikke umuligt, at en puma ville kunne klare sig i de danske skove, siger han.

- Det kan den sagtens. Pumaen er meget dygtige til at tilpasse sig og meget effektive jægere, og eksempelvis mindre husdyr kunne være glimrende bytte for en puma, siger han.

Pumaen hører hjemme i Amerika, både den nordlige og sydlige del, og selvom sådan en ikke lige svømmer over Atlanterhavet, så er der alligevel eksempler på at pumaen er dukket op forskellige steder i Europa, hvor de er stukket af fra fangenskab.

Annonce

Vant til mennesker - og det er ikke nødvendigvis godt

Marianne Westphall, der første gang fortalte om sine oplevelser med et stort kattedyr, fortalte meget specifikt om dyrets lange hale og runde ører. Og den beskrivelse - og igen, det her er kun sagt ud fra den beskrivelse - passer godt på en puma eller et andet stort kattedyr, siger Jesper Stagegaard.

- Hvis det er så stort og har runde ører, så er der i hvert fald ikke tale om en hund og heller ikke et normalt kattedyr, siger Jesper Stagegaard, der også udelukker guldsjakalen, der ellers er blevet spottet herhjemme nogle gange over de senere år. Sådan en har nemlig spidse ører.

Derudover er der en anden detalje, som Jesper Stagegaard bider mærke i, nemlig at Marianne Westphall fortæller, at dyret gik hen imod hende og lagde sig ned, inden det stak af.

- Man er meget heldig, hvis man ser en puma i naturen. De er meget sky. Alene det, at det opfører sig lidt halvt-nonchalant og ikke stikker af med det samme, får mig til at tro, at det er vant til mennesker, og det er ikke nødvendigvis et godt tegn, siger han.

Det kan nemlig betyde, at dyret er undsluppet fangenskab. Hvis det er en zoologisk have, så skal det meldes til myndighederne, men hvis det er et dyr fra en privat - og dermed ulovligt - så er det ikke lige så nemt at lokke folk ud af busken.

- Der er desværre eksempler på privatpersoner, også i Danmark, som har både det ene og det andet eksotiske dyr som kæledyr, siger Jesper Stagegaard.

Men når alt det her er sagt, så er der også et vigtigt forbehold at tage - nemlig at det kan være alt muligt andet, der er blevet set i skovene ved Gl. Rye og Funder. Det er nemlig ekstremt svært at bedømme størrelsen på ting, der ikke er lige umiddelbart foran en.

- Vi bliver jævnligt kontaktet af både politi og private for at vi skal komme ud og hjælpe med noget, der er blevet set, og det er tit endt med, at en bjørn i virkeligheden var en grævling og at en løve i virkeligheden var en stor, rød hankat, lyder det fra Jesper Stagegaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce