Betalingsring og miljøzoner - udveje, omveje og genveje i Aarhus


Betalingsring og miljøzoner - udveje, omveje og genveje i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans-Henrik Christensen, Cand.mag, løbeinstruktør, forfatter
Flemming Krogh
Blog. 

Midt i en valgtid med mange vidtløftige, symbolske hensigtserklæringer, når det kommer til miljøpolitikken, er der et udtalt fravær af konkrete initiativer og projekter. Og det er lige så svært at finde vej i Aarhus, når det gælder byens trafik.

Det er fem år siden, at Aarhus byråds tekniske udvalg tog på studietur til Holland.

Politikerne skulle se på trafikale løsninger, som kunne bruges i Aarhus, der dengang (som nu) stod over for integrationen af de nye kvarterer på Nordhavnen og Lisbjerg, renoveringen af Gellerup-planen, udflytningen af de eksisterende tre hospitaler til supersygehuset i Skejby, den fortsatte ekspansion af containerhavnen i syd, Marselis-tunnellen (begravet?) og sikkert endnu flere projekter. Alt sammen udfordringer for en infrastruktur, der nøgternt set ikke har kunnet matche det stigende pres.

Udefra set virker det som om, at letbanen og et par supercykelstier skulle være nøglen til at løse tilsandingen af biler og godstrafik i en by, der med ryggen mod vandet har begrænset adgang fra østsiden. Men sandheden er desværre, at der ikke er politisk mod til en helhedsløsning.

Letbanen er ikke fremtidens svar. Tiden løber fra byskinnerne, der er alt for sårbare over for defekte signaler, uheld og motorstop. Andre større byer satser på el-busser, hvis teknologiske udvikling er gået stærkt. El-busserne er langt mere agile og fleksible end skinnetoget.

Det seneste år har der i Aarhus været en livlig debat om den hensygnende bymidte og strøget, hvor butiksdøden "hærger". At plædere for, at gratis parkering skulle være løsningen på problemerne, er symptomatisk og helt ude af sync med nødvendigheden af et renere og sundere bymiljø:

"Planlægningen var målrettet den økonomiske vækst, men desværre også kendetegnet af isolerede, ikke sammenhængende løsninger og manglende helhedstænkning. Åbningen af den historiske bymidte for biler førte til en hurtig øgning af biltrafikken. Resultatet blev mangel på fremkommelighed i form af trafikal forstoppelse med trafikpropper, langsom kørsel i kø, luft- og støjforurening. Ulemperne blev med tiden så store, og presset fra borgerne om alternative løsninger så massivt, at byrådet besluttede en helt ny trafikplan.

Parkering og kørsel med bil blev kraftigt beskåret med det formål at omdanne bymidten til en attraktiv bymæssig ramme for cyklister og fodgængere. Rekonstruktionen af bymidten, som blandt andet omfatter nye belægninger og byrumsforbedringer, har stået på i tyve år og er en stor succes. Bymidtens rum fungerer, når man lærer at tackle strømmen af de mange lydløse cyklister, som en smuk arkitektonisk ramme for et trygt blomstrende byliv med plads til de bløde trafikkanter."

Det var den lære, de århusianske politikere kunne tage med hjem fra Groningen.

Så hvorfor ikke indføre miljøzoner, en betalingsring med gratis, offentlig transport fra p-pladser på "ringen". Det vil lette presset mod bymidten.

Betalingsringen blev politisk betændt i København, og ingen turde prikke hul på bylden af frygt for folkeopinionen. Så hellere lukke øjnene, sidde i kø, hoste nox-partikler, lukke ørerne og blive indendørs, fordi bymiljøet ikke er til hverken bæredygtighed eller dine børns fremtid. Debatten omkring krydstogtskibenes massive luftforurening i Aarhus Havn afspejler på mest barokke vis, hvor svær en vej endog banale miljøkrav har!

Med hjem fik byrådspolitikerne også Amsterdams målsætning:

"At et levende, trygt og sikkert bymiljø fortsat skal tiltrække menneskelig kapital og understøtte innovation og videndeling.

At mobilitet og tilgængelighed i hele regionen fremmes i form af ny kollektiv transport af høj standard."

Måske man lige skulle se referatet igennem igen, hvis ikke det er blevet væk mellem de hyggelige feriefotos!

Udefra set virker det som om, at letbanen og et par supercykelstier skulle være nøglen til at løse tilsandingen af biler og godstrafik i en by, der med ryggen mod vandet har begrænset adgang fra østsiden. Men sandheden er desværre, at der ikke er politisk mod til en helhedsløsning.

Betalingsring og miljøzoner - udveje, omveje og genveje i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce