Dage med tømmermænd


Dage med tømmermænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Henning Bartholin, Domprovst
Flemming Krogh
Blog. 

Så fik vi "overstået" julen. Udholdt familien i de få timer, vi orkede at investere i dem. Byttet gaverne tredje juledag og købt fyrværkeriet og de mange flasker og dåser, der skal til for at fejre et ordentligt nytår. Og så sidder vi her en morgen efter nytår og tænker over, hvad det var der skete. For tømmermændene er ikke helt væk endnu. Og i aviserne og på TV kan vi orienterer os om de mange skader og ulykker, der er sket nytårsaften. Samtidig husker vi på de familiespektakler, vi læste og hørte om mellem jul og nytår. Som beboer i Midtbyen i Aarhus kan jeg tilføje en beklagelse over det utrolige svineri, en nytårsaften og -nat hensætter byens gader og pladser i.

"Må vi nu ikke more os?" kan jeg høre nogen spørge. De tilføjer sikkert, at nu er den gamle domprovst, da ved at blive for sur. Det har de så ikke ret i. Jeg er nemlig ikke sur, men jeg er meget bekymret, fordi jeg gennem efterhånden mange år har iagttaget, hvordan fester i byen og ikke mindst nytårsaften udvikler sig. Jeg er bekymret over det druk- og narkoforbrug eller rettere misbrug, der sker. Min bekymring er betinget af det sociale forfald, som i en del tilfælde følger med. Jeg færdes en del i byen både dag og nat. Jeg har samtaler med mange mennesker også misbrugere og deres pårørende. Og det undrer mig, at en af de friheder, vi sætter allerhøjest, er friheden til at misbruge alkohol og andre rusmidler. For den frihed har omkostninger både for den enkelte og - ikke mindst - for familien, venner og os, der færdes i det offentlige rum. Endelig har den følger for samfundets økonomi og arbejdsstyrke, fordi mange falder fra i en uddannelse, ryger ud af arbejdsmarkedet, ud af familien ved skilsmisser, ud af boligen og ender i nogle tilfælde på gaden.

Rusmidler har mennesket haft i mange årtusinder. De har været brugt i mange forskellige sammenhænge bl.a. i religiøse. Fra litteraturen kender vi fester og dybe samtaler, hvor fx vine og øl har spillet en stor rolle. Tænk fx på filosoffens Platons vægtige dialog Symposion, der netop handler om samtaler ved et møde med en del vin på bordet. Også Jesus drak vin. Og vinen indgår derfor i nadverritualet i den kristne kirke. Men det afgørende er for mig ikke et enten alkohol eller ikke. Det afgørende er en fornuftig brug af rusmidler. Hvordan lærer man unge mennesker det? Hvordan undgår vi, at børn under 15 år starter deres brug af alkohol alt for tidligt og i nogle tilfælde havner i misbrug med de sociale følger det får?

Ja, vi skal ind og finde årsagerne til at den almindelige brug af alkohol og andre rusmidler er blevet så udbredt. Èn af mange forklaringer er den velstandsstigning, vi har oplevet i vores samfund fra midten af 1950'erne til i dag. Hvor vin til maden for de fleste i 1960'erne kun blev serveret ved gæstebud og fester, er vin mere eller mindre for mange blevet en del af hverdagen. Vi har råd til det. Det smager godt, det er hyggeligt at nyde det sammen med venner. Der er der vel ingen, som kan få ondt af? Nej, men det betyder dog, at manges forbrug af alkohol stiger. De ser unge mennesker, og eksemplets magt er uovertruffet.

Det er heller ikke nyt, at unge mennesker gerne vil more sig og være sammen med venner og kammerater i fritiden. Og en gang imellem skal gækken slås løs. Det bliver den meget tit. Reklamer og billige priser gør deres. Og ved særlige lejligheder skal der festes igennem, som der bliver Nytårsaften og - nat. Det er ikke kun alkohol, der bliver anvendt, der er mange andre rusmidler i spil. De er let tilgængelige. Markederne er store, og stoffer findes tilsyneladende i rigelige mængder. De kommer ind i landet på ikke lovlige måder, de sælges på ikke lovlige måder, og de forvolder skader på mennesker, på miljøer, der bliver kriminelle og skaber en økonomi der går uden om samfundets anerkendte og kontrollerede økonomi. Kan vi blive ved med at leve med det?

For nylig udgav VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd en rapport med titlen "Når udsatte borgere møder velfærdssystemet". Den kan man blive klog af at læse og samtidig noget forstemt. For hvordan kan det være, at vi har 7 % af befolkningen, som viser tegn på udsathed i deres liv? Det vil sige omkring 280.000 mennesker. Deres udsathed og sårbarhed viser sig på mange måder, fx er der en stor gruppe med psykiske lidelser. De udgør lidt over halvdelen nemlig ca. 140.000. En anden stor gruppe på ca. 50.000 mennesker har komplekse problemer fx et misbrug kombineret med en psykisk lidelse. Alkohol og stoffer er ikke årsag til udsathed for størstedelen af disse mange borgere, men fylder alligevel en del. Noget af det kunne måske være undgået med en mere fornuftig omgang med alkohol og stoffer.

De ca. 280.000 borgere, som har en risiko for at leve som udsatte og sårbare borgere, skal ud over deres lidelser også leve med, at de tiere end os andre er i kontakt med velfærdsstatens forskellige institutioner og har brug for stor hjælp. Det giver mig moralske tømmermænd, for kunne vi ikke gøre noget for at forebygge og udgå dette? Vi kunne forebygge mere for at undgå at misbrugskulturen breder sig.? Det er en del af det, men der er mange andre steder, hvor vi kan sætte ind for at hindre, at 7 % af vores befolkning bliver "udsatte borgere". De skal ikke "bare tage sig sammen". Det er alle os andre, der skal komme i gang med at vende udviklingen. Godt Nytår!

Vin er mere eller mindre for mange blevet en del af hverdagen. Vi har råd til det. Det smager godt, det er hyggeligt at nyde det sammen med venner. Der er der vel ingen, som kan få ondt af? Nej, men det betyder dog, at manges forbrug af alkohol stiger. De ser unge mennesker, og eksemplets magt er uovertruffet.

Dage med tømmermænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce