Danmark svæver begejstret oppe i skyerne, eller i hvert fald internet-Cloud'en


Danmark svæver begejstret oppe i skyerne, eller i hvert fald internet-Cloud'en

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Preben Mejer
IT Ekspert, Digital Fremtidsforsker, RadrLab
Billede
Blog. 

Så skete det (heldigvis) igen: Endnu en glad og begejstret borgmester proklamerer, at hans by - takket være at man er teknologisk fremme i skoene - har vundet Apple, Facebook, eller Google som ny indvåner.

Alle er de pavestolte, når de toner frem på skærmen i nyhedsudsendelserne, begejstrede over udsigten til højteknologiske arbejdspladser og velstand i lokalområdet.

Sidste gang, der skete noget, der kan måle sig med internet på udviklings-Richterskalaen, var i midten af 1400-tallet, da en guldsmed ved navn Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten. Han døde fattig, som det jo ofte sker for opfindere, men bogtrykkeriet blomstrede. Byer som Mainz, Køln og andre trykkericentre oplevede velstand og vækst. Ligesom i vore dages internetudvikling med webdesignere og e-shops, opstod der også dengang følgeindustrier. For 500 år siden var det bogbinderier, papirfabrikker og andet godt. Der kunne for eksempel kun trykkes bogstaver, så illustrationer var noget, som højtkvalificerede mennesker tilføjede bagefter.

Den enorme vidensopbygning og deraf følgende velstand blomstrede omkring bogtrykkerkunstens geografiske centre. Bøgerne solgte som varme hveder, og produktionen steg. I 1600-tallet var man oppe på 150-200 mio. trykte bøger produceret om året, og der blev derfor behov for lagre. Lagrene var lavteknologiske, men vigtige. Man valgte lagerplaceringer efter følgende kriterier: Sikkerhed, man skulle kunne stole på lageret og være sikker på, at man kunne have nem adgang også i form af veje, det skulle være et tørt sted, der ikke kunne oversvømmes, og området skulle være stabilt - ingen risiko for borgerkrig.

Det, vi oplever nu, er ganske og aldeles det samme. Danmarks hjørne af internetudviklingen - vi får lagerbygningerne! Vi får kæmpe serverparker, hvor maskiner står og snurrer, så vi alle sammen kan tilgå billederne fra moster Olgas fødselsdag, eller barnebarnets seneste prøve på violinspil. Alt sammen gemt hvor Apple, Facebook og Google mener at have fundet et sikkert sted rent geografisk, uden risiko for oversvømmelser, borgerkrig og først og fremmest: Total forsyningssikkerhed på strømsiden.

Så det her er altså ikke begyndelsen til et dansk Silicon Valley i Foulum eller Aabenraa, men alligevel noget vi kan være stolte af.

Google, Facebook, og hvem der nu kommer til, vælger at placere serverparkerne der, hvor der er maksimal sikkerhed for strømforsyningen mere end noget som helst andet, og derfor ligger de nye serverparker nær transformerstationer, der er gadekryds mellem for eksempel norsk og dansk strøm (Foulum), eller tysk og dansk ditto (Aabenraa). ALT andet er sekundært. Og det er dét, vi vinder de her kæmpe lagerhaller på. Valgkriterierne minder altså mere om dem, man brugte for 500 år siden på Gutenbergs tid, og arbejdspladserne, der kommer ud af det her, er lidt ligesom dengang. Og det er ikke arbejdspladser i tusindvis, som Viborg var ude at påstå, da Foulum blev hjemsted for Apple, men snarere i 2-300 styks klassen. Der arbejder typisk 50 ansatte serverpassere på sådan et lager. Serverpasserne har en kortere mellem-teknisk uddannelse, og omkring dem skabes der måske 2-3 supplerende per serverpasser. IKKE højteknologiske jobs, men for eksempel pizzeriaer, vagtmandskab med schäferhunde (der måske også skal tælles med i beskæftigelses-statistikken), rengøringsfolk, gartnere og elektrikere.

Og det er såmænd heller ikke så tosset.

Så det her er altså ikke begyndelsen til et dansk Silicon Valley i Foulum eller Aabenraa, men alligevel noget vi kan være stolte af. Vi er på vej til at blive det sikre lager for hele Nordeuropa. Valgkriterierne er ikke Danmark som førende vidensnation, med veluddannede it-folk eller masser af bredbånd, men to helt andre ting: Forsyningssikkerheden på god gammeldaws strøm, og så en anden vigtig årsag til at lagrene ender i Danmark, nemlig vores grønne profil, altså høj andel af bæredygtig strøm. Den nuværende regering interesserer sig ikke for det bæredygtige, det kan man se med den besynderlige indsats, der har gjort Danmark til verdens el-bils-fjende nummer 1. Men det grønne aftryk er sat markant af tidligere regeringer, og det er det, der nu giver os Apple, Facebook og Google og arbejdspladserne. En benhård og mangeårig indsats giver nu bonus. But it aint no Silicon Valley - alligevel er det dybt imponerende og hatten af for det.

Danmark svæver begejstret oppe i skyerne, eller i hvert fald internet-Cloud'en

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce