Emilia er nu på high school i USA


Emilia er nu på high school i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Gunhild Weisbjerg, psykoterapeut og foredragsholder
Kim Haugaard
Blog. 

Det at være "bedstemor" fylder meget i mit liv. En konsekvens heraf er, at jeg forfalder til at udsætte Stiftens læsere for mine oplevelser og tanker om det at være bedstemor. Jeg er jo både mormor og farmor. På flere sprog kan man for øvrigt ikke skelne, om det er datter eller søn, der gør én til bedstemor. Siden sidste blog i august har livet forkælet mig med endnu en lille dreng, så nu er jeg farmor til to drenge.

Men udover at være blevet farmor igen, er det, der fylder mest i mit bedstemor-univers lige nu, at mit næstældste barnebarn Emilia er rejst på high school i USA. Så jeg, der ellers slår til lyd for, at man ikke skal forhåndsbekymre sig, har været meget bekymret. Og ja, jeg har haft god tid at pleje min bekymring. I mere end to år har jeg kendt til planerne om et USA-ophold efter 9. klasse.

Min bekymring gik på, at Emilia er så ung, fylder først 16 år i denne måned. Hun er vokset op i Klitmøller, og USA er så langt væk. Hvad nu hvis hun får hjemve?

Jeg var trods alt 19 år, da jeg rejste til Tyskland og senere Frankrig. Og verden så anderledes ud dengang, mere fredelig, tror jeg.

Det er nu snart to måneder siden, vi sagde farvel til Emilia. Hun er glad og trives "over there", nok Ikke mindst takket være den teknologiske udvikling. Emilia taler gratis over Skype med sin mor næsten dagligt. Hun har kontakt med os alle i netværket i en lukket Facebookgruppe. I 1963 kunne jeg forsøge mig med en telefonboks. Det kostede en krig, og det var et lykketræf, hvis far eller mor var ved telefonen. Der fandtes ikke telefonsvarer dengang, så den sparsomme kommunikation foregik per brev, som ofte var lang tid undervejs. En enkelt gang fik jeg dog et telegram med det sørgelige indhold, at min tante var død.

Emilia er også meget mere rejsevant, end jeg var. Hun har faktisk været i USA før og på en del ferier i udlandet. Min længste rejse dengang gik med skolen til Bornholm. Og så foregik vores sommerferier hos familie rundt i Danmark. Den vildeste udflugt var nok den med skolen til København, hvor vi boede på "Provinsbørnenes" feriehjem. Jeg husker, at vi syntes, forplejningen var lidt sølle. Også set i det perspektiv, at vi på landet om sommeren modtog blege "københavnerbørn" fra stenbroen, som skulle have lys og luft og gerne "opfedes" lidt.

Ja, verden er anderledes og mere hurtig, end da bedstemor var ung. Men de unge er også mere modne, har lært mere om verden og er sprogligt meget bedre klædt på. Og skulle Emilia have længtes uudholdeligt hjem, så var hun kun en flyrejse væk. Det ville i penge være en dyr erfaring, for der skal lægges et klækkeligt beløb for et high school-ophold. Men det er kun penge. Og for hende et personligt nederlag, som hun kun kunne lære af. Endnu en gang må jeg sande visdommen i: "Bekymringer er som en gyngestol, de holder én beskæftiget, men de bringer ikke én videre".

Det, der fylder mest i mit bedstemor-univers lige nu er, at mit næstældste barnebarn Emilia er rejst på high school i USA. Så jeg, der ellers slår til lyd for, at man ikke skal forhåndsbekymre sig, har været meget bekymret.

Emilia er nu på high school i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce