Et menneske er ikke et problem!


Et menneske er ikke et problem!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Henning Bartholin, Domprovst
Flemming Krogh
Blog. 

En afdød skoleinspektør, som jeg har kendt, blev på et lærermøde engang forsøgt presset i en diskussion om en gruppe børns uheldige opførsel. En gruppe lærere argumenterede for repressalier, der skulle ændre børnenes adfærd. Lærerne krævede en hård tone og en stærkere disciplin. Det afviste den ældre skoleinspektør med følgende udsagn:" Jeg kan som inspektør ændre alt på denne skole, regler, undervisning osv. undtagen ét forhold: Jeg kan ikke ændre menneskenes børn!" Efter hvad jeg har fået fortalt, standsede diskussionen dér. For vi kan ikke lave hinanden om. Derimod kan vi ændre strukturer, vaner, krav, omstændigheder osv.

Anledningen til, at jeg kom til at tænke på denne gamle historie, er de idelige diskussioner om integration, parallelsamfund, ghettoer og - senest - håndtryk ved tildeling af statsborgerskab. Med den ene hånd giver man statsborgerskab, som i sin grund betyder, at den nye borger bliver inkluderet som en borger med alle rettigheder og pligter. Med den anden hånd tilkendegiver man, at man ikke mener, at den anden er det værd. Sådan noget er ikke ærligt og troværdigt. Det er vist det, der kaldes symbolpolitik. Den har uheldige konsekvenser, fordi den splitter os som befolkning, i stedet for at samle os på tværs af vore legitime politiske og religiøse holdninger.

På landet, hvor jeg er vokset op, var håndtrykket ikke en almindelig hilsen. Det var derimod skik, at mændene hilste på hinanden ved at lette på kasketten eller hatten. De fleste kvinder bar tørklæde, og de hilste med en antydet nejen, et lille kniks. Mænd, som ikke bar hat, hue eller kasket førte hånden til hovedet. Evt. bukkede de let. Især for præsten og førstelæreren, selv om han var Radikal. Håndtryk og håndslag hørte hjemme ved indgåelse af handler. Jeg har set mange kreaturhandlere og bønder udveksle håndslag og håndtryk, indtil de blev enige om en pris.

Hvor almindelig er håndtrykket i dag? I min arbejdsmæssige kontekst giver jeg hånd til de kirkegængere, der vil modtage det, når de går ud af domkirken. Det er ikke alle. Nogle ser mig i øjnene og nikker/bukker. Andre igen siger "hej" og "tak for i dag! " I nogle år var det almindeligt, at man gik rundt til alle i et selskab og sagde "goddag", når man ankom. Sådan er det sjældent mere. Mange hilser kun på værten og så lige dem, man kommer til at tage en drink sammen med og dem, man kommer til at tale med. Men det er sjældent håndtryk, vi bruger. Hvis vi kender hinanden, giver vi en omfavnelse, et kram. Eller vi siger bar "hej" og sjældent det gamle "Dav! eller Davs!" Tiere ses en "high five", der vist udtrykker en lidt drenge-kæk hilsen. Krammet og omfavnelsen udtrykker en nær relation og en rummelig af den anden".

Debatten viser, at den betydning nogle politikere tillægger et håndtryk ved tildeling af statsborgerskab rummer et signal eller krav om, at den "fremmede" skal aflægge sin kultur, historie og dannelse og i stedet antage den "danske". I virkeligheden er det en misforståelse af, hvad danskhed er. Det danske Rige har i historisk tid rummet flere sprog og kulturer: tysk, svensk, norsk, færøsk, grønlandsk, islandsk. Vi har haft oversøiske kolonier: De Vestindiske øer, Guldkysten i Afrika og Trankebar i Indien. Det var - alt andet lige - en rummelig kultur.

Rummelig kan man ikke sige at Europa og Danmark er for tiden. Vi vil lave andre mennesker om. Det er bare ikke menneskene og deres kultur, opdragelse og dannelse, der er forkert. Den er forskellig fra vores på nogle områder, men ikke forkert. For set i et folkekirkeligt, kristent perspektiv er intet menneske forkert. Det er - uanset oprindeligt sprog, kultur og opdragelse - Guds barn. I forlængelse af vores historie som et rige med flere sprog og kulturer må og skal vi da kunne rumme nye borgere uanset baggrund og religion, som efter gældende love får varigt ophold her.

Set i et folkekirkeligt perspektiv kan et menneske aldrig være et problem. Der kan være omstændigheder i et menneskes liv, som skaber problemer for det og for andre. Vor tids mange nye borgere har mange forskellige årsager til at forlade deres oprindelige lande. Fx klimaforhold, der viser sig i Afrika som tørke og følges af misvækst, mangel på vand og mad og foder til dyrene. Desuden overbefolkning, økonomisk tilbagegang, sult, manglende udvikling, krige og væbnede konflikter, etniske udrensninger etc. Alt dette skal vi forholde os konstruktivt til og forsøge at ændre.

De, som kommer til os og siden får statsborgerskab, bliver en del af os. Sammen skal vi jo bidrage til at løse de strukturelle problemer i verden, der bringer mennesker på flugt. Et lovkrav om håndtryk er en tom demonstration, der nedværdiger det menneske, der netop er blevet anerkendt som dansk borger. Hvilken "velkomst"! Hvilken "gæstfrihed"!

Hvor almindelig er håndtrykket i dag? I min arbejdsmæssige kontekst giver jeg hånd til de kirkegængere, der vil modtage det, når de går ud af domkirken. Det er ikke alle.

Et menneske er ikke et problem!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce