Har computeren et køn?


Har computeren et køn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lone Koefoed Hansen, <br />lektor i Digital Design, Aarhus Universitet
Søren E. Alwan
Blog. 

Vidste du, at man aldrig var kommet til månen eller ud i rummet, hvis ikke det var for en flok kvinder, der var vant til at arbejde professionelt med garn og tråd? Det skyldes, at den hukommelse, som en computer har, dengang var en sindrig vævning af kobbertråd, som blev syet og vævet helt fysisk af nogle dygtige håndarbejdsfolk. Det tog adskillige dage at væve et program, selvom datidens computere var kæmpestore, og med nutidens øjne kunne meget lidt.

Anekdoten giver et indspark i to relaterede diskussioner: hvordan man får en bedre digitalt dannet befolkning, og hvordan vi får flere kvinder i it-faget. For det første er det nemlig lidt en gåde, at der på verdensplan er overvægt af mænd i it-fagene. Som om programmering er særligt tiltalende for mænd. For det andet er det vigtigt, at alle mennesker har forståelse for computeres virkning, for der er computere i alt nutildags.

Digital dannelse er et af de ord, der bliver brugt om det, men vi har også informatik, teknologiforståelse og det engelske 'computational thinking'. Nogen sammenligner dét at have forståelse for digitale teknologier med at kunne læse og skrive: skal man deltage i samfundet, skal man kunne deltage i dets vidensproduktion, og i dette tilfælde skal man forstå, hvad digitale teknologier gør ved vores liv.

Men hvad har det med håndarbejde, programmering og computere at gøre? Først og fremmest benyttede de første computere hulkort. Programmer skrives som tekst, som via komplekse processer bliver omsat til små elektriske spændinger, der vanvittigt hurtigt tænder og slukker for computerens dele i et bestemt mønster. Med hulkort betød hvert hul "tænd", og når man så kom det ind i computeren vidste den, hvornår den skulle tænde og slukke for hvad – lidt ligesom når en spilledåse kan spille en melodi. Hulkort blev oprindeligt opfundet til store linnedvæve, og hullerne angav, hvornår en væv skal have tråden oppe eller nede. På internettet skal man søge på "jaquard loom", hvis man vil vide mere, og kommer man forbi Køng på Sydsjælland, skal man unde sig selv at tage på det lokale museum, der har en smuk gammel væv stående med gigantiske hulkort til vævning af duge.

Vi ser også koblingen mellem håndarbejde og computere i de ord, vi bruger. Når man skal reparere en fejl i et computerprogram, så kalder man den stump programkode, der fjerner fejlen "en patch", dvs. en lap: man laver et stykke programkode, som kan 'lægges oven på' det eksisterende, så man 'lukker hullet'. Fuldstændig samme ord som hvis man skulle lappe sine cowboybukser.

Andre former for garnhåndarbejde kan også ses som programmering. Kig på en strikkeopskrift. Den er vanvittigt kompleks: der er forkortelser overalt, mærkelige diagrammer, og man skal ofte gentage ret og vrang i et bestemt antal pinde/runder eller et bestemt antal gange. På mange måder fungerer en strikkeopskrift som et program til en computer, det skal bare udføres af et strikkende menneske.

Og apropos at 'strikkeprogrammet' udføres af et menneske, så refererede ordet 'computer' oprindeligt til en (typisk kvindelig) kontorarbejder, der udførte beregninger. Det var først langt oppe i 1900-talet, at en computer blev en maskine, og længe var de rent mekaniske. Under Anden Verdenskrig benyttede englænderne avancerede maskiner til at bryde de tyske kodede beskeder, og de blev betjent af kvinder, der skruede og justerede de mekaniske computere. Det krævede præcision og snilde og var afgørende for, at englænderne kunne afkode beskederne hurtigt nok. Historikeren Marie Hicks har skrevet en meget spændende bog om det.

I Hicks' bog kan man også læse, hvordan de kvinder, der havde arbejdet som computere, blev afskediget efter krigen, delvist fordi computerfaget blev associeret med ingeniørernes fagområde, som traditionelt havde været et mandefag. Dertil var det i 1960'erne ikke moderne at synes, at kvinder nok kunne tænke lige så godt som mænd. Hicks' pointe i bogen er, at eftersom man allerede tidligt marginaliserede kvinderne i computerfaget, så gik man glip af tankekraft og viden, som de tekniske videnskaber aldrig helt har kunnet indhente. For har man først en idé om, at et bestemt job har sammenhæng med enten køn eller klasse, så er det svært at ændre. Dertil gik man glip af en forståelse af programmering og afvikling af opskrifter og algoritmer, som masser af mennesker allerede har erfaring med gennem håndarbejde.

Jobbet som programmør er altså blevet kønnet. Det er blevet sådan, at hvor der engang var en tæt forbindelse mellem (typisk kvinders) håndarbejde og computere og/eller programmering, så forstår vi nu programmering og håndarbejde som to meget forskellige ting. Det handler Hicks' bog også om, og hun viser, hvordan den opfattelse af programmering som et lidt nørdet mandefag har været ødelæggende for området. For når mange mennesker tænker, at programmering og computerkendskab er nørdet og uigennemskueligt, så hænger det tæt sammen med, at computeren gik fra at være noget for kvinder til at blive noget for mænd. Det er ikke den eneste forklaring, men den er en del af den.

De fleste ved, at da John F Kennedy i 1961 igangsatte Apollo-programmet, som skulle få mennesket på månen inden årtiets udgang, satte det også gang i en hidtil uset mængde teknisk forskning og udvikling. Der var SÅ mange ting, man skulle have fundet ud af, for at den tur kunne blive mulig. Det er fx derfor, at vi i dag har velcrobånd og teflon. Og havde man ikke haft de kvindelige brodøser og væversker, og havde man ikke haft erfaring med linnedvæve, der benytter hulkort, så havde det også været meget sværere at få rumskibets computer til at virke.

Opfattelsen af hvad programmering er, og hvem det 'passer bedst til', har betydning for samfundets snak om, at flere kvinder skal interessere sig for programmering. Og det har betydning for, hvordan man skal tænke programmering i skolesystemet fra børnehave og til universitet. I stedet for primært at tale om, at mennesker skal ændre sig, så de interesserer sig for 'det nørdede', så bør vi ændre spørgsmålet til at handle om at gentænke programmering, så det er mindre ensporet og mere sociokulturelt forskelligt. Mange gode kræfter arbejder på at forandre den måde, hvorpå vi underviser i programmering og computerkendskab, CodingPirates er et godt eksempel, og hvis vi vil lære af historien, så skal vi nok også være særligt opmærksomme på, at det er ret vigtigt, at det ikke kun er matematik- og fysiklærerne, der skal på banen.

Bogen jeg refererer til er: Marie Hicks "Programmed Inequality: How Britain Discarded Women Technologists and Lost Its Edge in Computing", The MIT Press, 2017.

Opfattelsen af hvad programmering er, og hvem det 'passer bedst til', har betydning for samfundets snak om, at flere kvinder skal interessere sig for programmering
Lone Koefod Hansen, lektor i Digital Design, Aarhus Universitet

Har computeren et køn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce