Har du travlt?


Har du travlt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Henning Bartholin, Domprovst
Flemming Krogh
Blog. 

Det hænder, at jeg bliver spurgt, om jeg har travlt. Da jeg for et stykke tid siden ærligt svarede ja på spørgsmålet, fik jeg en længere belæring om, hvor latterligt det er at have travlt. Bl.a. blev der henvist til en bemærkning i Søren Kierkegaards "Enten-Eller", hvor Kierkegaard lader sin pseudonyme forfatter more over en mand, der har travlt. Han ler af den travle forretningsmand, når en flue sætter sig i hans ansigt i det afgørende øjeblik, hvor en stor handel skal bekræftes.

Eller når forretningsmanden bliver oversprøjtet af en vogn, der kører forbi ham i endnu større fart osv. Kierkegaard spørger, hvad de travle får ud af det. Ender de ikke som konen, der i befippelse over en ildebrand i køkkenet reddede ildtangen? Hvad redder de ud af livets stor ildebrand?

Hvis et menneskes travlhed skyldes, at det vil frem i verden; presse sig frem foran alle andre; gøre opmærksom på sig selv ved enhver lejlighed; vil prale af, hvor meget det når eller er med i, så kan jeg måske godt se pointen og det latterlige.

Denne form for travlhed kan vi vel alle gribes af før eller siden. Men i det daglige er dét ikke årsag til manges travlhed. Årsagen findes bl.a. i vores samfunds struktur.

Vi har skabt et samfund med mange digitale hjælpemidler med biler, fly, værktøj osv. der alle skubber vore tempo op. Tempoet i samfundet ikke mindst på vores arbejde accelererer. Der kræves mere af os. Vi skal omstille os, levere hurtigere og billigere. Konkurrence er et vilkår. Lever vi eller vores virksomhed ikke op til krav, tempo og kvalitet, kan vi se os om efter et andet arbejde. Den form for travlhed er ikke på Kierkegaards måde latterlig.

Den kan derimod være farlig. Den har omkostninger for mange mennesker, som ikke kan holde til tempoet. Hvorfor skal vi sidde ved pc'en dag ud og dag ind og føle, at vi bliver presset ud i et tempo, hvor vi skal reagere alt for hurtigt?

Det fører nemlig til, at kvaliteten af det, vi leverer, ikke nødvendigvis er så høj, som den kunne blive, hvis vi havde tid til at tænke os om og gøre tingene ordentligt.

En god ven fortalte mig om et af de første jobs, hun havde som ung designer. Fabrikanten gav hende en opgave og tildelte hende fx 50 timer til at udføre opgaven. Han satte ikke dato på. Han satte ikke krav og mål op, som hun skulle måles på.

Nej, hun skulle løse opgaven. Han tilså hendes arbejde et par gange og gav gode råd. Der skulle ikke aflægges regnskab for, hvor mange timer der reelt var gået til opgaven. Det kunne være mere eller mindre end 50 timer. Opgavens løsning var det vigtigste. Han fik en medarbejder, der kom til at elske sit arbejde, lagde sin sjæl og bedste evner i det. Sikkert uden at skele til karrieren.

Jeg hører fra en del mennesker, at karrieren for dem ofte er vigtigere end det, de producerer. Derfor har de travlt. Og den form for travlhed slider på os. Det er der intet latterligt i. Det er faktisk dybt alvorligt.

Man skal vare sig for at komme med lette løsninger på dette store problem for mange af os. Vores samfund er jo ikke kun kendetegnet ved hastighed og konkurrence, der fører til travlhed. Det er også kendetegnet ved, at vi efterhånden ser alt i et markedsperspektiv.

Er der efterspørgsel af det, vi udbyder? Kan det sælges? Kan vi tiltrække interesserede? Det være sig kunder, kirkegængere, tilskuere og følgere på FB?

Konsekvensen af dette er langt fra latterligt. Det fører en del mennesker ud af arbejdsmarkedet, andre bliver syge og kommer til at hænge på kanten af samfundet.

De hænder, som velfærdssamfundet fra Socialreformen i 1933 og frem, strakte ud og holdt under svage, syge og nedslidte er der blevet færre af. Nogle bliver ført ud i misbrug af forskellig slags. Deres familie går i opløsning. Andre kommer til at sidde i deres lejlighed i stor ensomhed og skam over ikke at kunne slå til. Andre igen ender måske på gaden. Af dem bliver der flere og flere - også helt unge.

Også mennesker, der falder ud af samfundets tråd og tempo, har krav på værdighed og respekt som alle andre. Derfor må vi spørge, hvorfor der bliver flere i vores samfund, som falder ud af familier, uddannelser og arbejde og i nogle tilfælde ender på gaden?

Det er næppe, fordi de er dovne. Der er mange svar, og de peger i mange retninger. Ét blandt de mange svar er, at alt for mange bliver kvast af tempoet, af presset, af at have travlt.

Det kan være en alvorlig sag at have for travlt, hvad enten det er os selv, ambitionen eller chefens krav, der skubber på. Ingen af os kan løse det alene, og vi kan ikke pege på én løsning, men vi må prøve at rejse en bredere debat om det.

Tempoet i samfundet ikke mindst på vores arbejde accelererer. Der kræves mere af os.
Poul Henning Bartholin, Domprovst

Har du travlt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce