Husk at se mennesket!


Husk at se mennesket!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Henning Bartholin, Præst
Flemming Krogh
Blog. 

Det er ikke altid lige behageligt at læse og høre debatten om fattigdommen i Danmark. Mange af os er vokset op med fattigdom. Måske i vores barndomshjem. I vores forældres hjem. Eller i den landsby eller by, vi voksede op i. Personligt husker jeg klassekammerater, hvis fædre var landarbejdere på et af de store godser eller store gårde i sognet. De boede i elendige huse, og lønnen var næsten lige så elendig. Det var i 1960'erne! Siden tog velfærdssamfundet nogle store skridt til at nedbringe fattigdommen, og målet var for nogle partier og fagforeninger helt at afskaffe den.

Den liberalistiske bølge, der fra slutningen af 1970'erne er vokset og dominerer det politiske billede herhjemme, forekommer mig at have et andet syn på fattigdom. Hvor man i 1960'erne og nogle år frem så på årsagerne og søgte at afskaffe dem, så ser vi i dag snarere på det personlige ansvar hos den enkelte. Løsenet og kravet er som oftest, at den enkelte skal yde noget selv.

Anders Aggers udsendelse "Indefra" for nylig om fixerummet i Aarhus gav et lille indblik i, hvordan nogle marginaliserede mennesker lever - midt iblandt os -. De har prøvet mange gange "at tage sig sammen". De har - og har haft - deres drømme om et liv med fast indtjening, bolig og familie. Nogle af dem har haft det, men noget er gået galt. Det kan være arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse og lign., som alle igen har ført dem ud i misbrug, tab af familie og bolig.

I Aarhus, København, Aalborg og Odense er der mange hjemløse borgere. De søger også til de større byer som mange andre. Men de står helt uden for boligkøen. Nogle af dem kan slet ikke længere finde ud af at bo. De tyer til Døgnvarmestuen, herbergerne, bænke i parkerne, på kirkegårdene, i baggårde, under trapper m.v. I Aarhus har vi ca. 700 borgere, der lever sådan.

Om dagen søger nogle af dem ind i midten af byen. Det generer andre. Ikke mindst beboere i Klosterport, Nørregade, Nørre Allé og Klostertorvet og nogle af dem, som færdes i disse gader og på torvene. Det er forståeligt, for den verbale voldsomhed er af og til stor. Og i rusen tages der ind imellem ikke hensyn til, hvor nødtørften bliver forrettet.

Aarhus kommune arbejder med en masterplan for hjemløse, og der gøres meget for at løse de problemer, der er i midtbyen. Mange synes, at det går for langsomt. Det gør det måske også; men der er en afgørende grund til - og Gud ske lov for det - at det ikke går hurtigere. Den grund er, at de mange ansvarlige politikere og medarbejdere i Aarhus Kommune arbejder med et menneskesyn, der ser den enkelte borger som noget unikt - uanset om det er en velfungerende borger eller det er en hjemløs, arbejdsløs, rig eller fattig.

Bag en hvilken som helst situation, vi som menneske kommer i, er der et væld af årsager og baggrunde, som kan forklares, men dertil kommer tilfældigheden. Tilfældigheder kan føre os hen, hvor vi egentlig ikke ville, og tilfældigheder kan give os en chance, vi troede, vi kun kunne drømme om. Nogen af os har været heldige og privilegerede på én og samme tid. Andre har ikke haft de samme sociale forudsætninger og et stærkt bagland.

I kraft af mit arbejde taler jeg mellem år og dag med adskillige hjemløse. Nogle fortæller deres historie andre ikke. Jeg kan efterhånden se nogle årsager, der går igen i mangfoldige variationer. Andre årsager er meget individuelle. Det slår mig, at vi aldrig - som Ludvig Holberg i komedien "Jeppe på Bjerget" - spørger, hvorfor Jeppe drikker. I komedien kan vi pege på hans skrappe kone som en årsag, eller på Jeppes svage karakter. På den meningsløshed som bestod i at være hoveribonde altså ikke sin egen herre.

Årsagerne til misbrug er mangfoldige. Men der er ingen vej uden om for os, at se på nogle af disse årsager. Skal jeg pege på nogle er det, det helt ukontrollerede marked for stoffer, vi har. Det er den udbredte brug af alkohol, som vi har og har fået råd til. Der er også en lang række familiemæssige og sociale årsager. Entydighed findes heller ikke her. Der er intet kvikfix, som løser alt - heller ikke på dette område.

Dog er der ét forhold, vi hver især kan arbejde med. Det udtrykkes i en pointe i Johanneevangeliet (kap.12), som jeg holder meget af. På vej til Jerusalem til det endelige drama, der førte til Jesu korsfæstelse, kom hans og hans disciple igennem en lille by, Bethania. Her havde en kvinde en kostbar olie, som hun salvede ham med. En af disciplene, Judas, blev forarget og sagde, at den kunne være blevet solgt for mange penge, som kunne være givet til de fattige. Jesus satte ham på plads, og sagde, at han ikke ville være hos dem altid, men de fattige ville altid være iblandt dem. Pointen er, at kvinden så mennesket og ikke den potentielle forbryder i Jesus, der jo blev dømt som forbryder. Hun så mennesket i den fattige og udskudte mand, Jesus. Og ikke mindst så han mennesket i hende.

Vi har altid de fattige, de udskudte blandt os. Husk at se mennesket i dem!

I kraft af mit arbejde taler jeg mellem år og dag med adskillige hjemløse. Nogle fortæller deres historie andre ikke. Jeg kan efterhånden se nogle årsager, der går igen i mangfoldige variationer. Andre årsager er meget individuelle. Det slår mig, at vi aldrig - som Ludvig Holberg i komedien "Jeppe på Bjerget" - spørger, hvorfor Jeppe drikker.

Husk at se mennesket!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce