Jeg har tilladelse til at spise kage - det kan du også få


Jeg har tilladelse til at spise kage - det kan du også få

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring & Sundhed
Billede
Blog. 

Jeg har tilladelse til at spise kage, og det kan du også få - du skal bare gå ned til Aarhus Street Food. En af madboderne har en lille kageudstilling, og på et skilt ved siden af står der: "Du må gerne!".

Jeg aner ikke, om det skilt gør nogen forskel for bodens kagesalg. Kommer der folk forbi, der egentlig har tænkt, at de ikke skulle have kage i dag, for eksempel fordi de prøver at holde vægten nede, men som så ombestemmer sig, fordi de ser det skilt? Kommer der nogen, som kæmper med skyld og negative tanker knyttet til mad, krop og spisning, men som får følelsen af, at nydelse af et lille stykke kage faktisk er okay, når de har læst skiltet?

Kigger vi på forskningen i spisningens psykologi, er det mest sandsynlige, at de, der reagerer positivt på skiltet, er personer, der allerede er på jagt efter såkaldte tilladende tanker. De har af forskellige grunde (for eksempel af sundhedshensyn) et mål om ikke at spise kage i dag, men bliver fristet - og de prøver så at finde på argumenter for, hvorfor det er i orden at give efter for lysten.

Tilladende tanker er et sjovt fænomen, fordi det sætter spot på et klassisk paradoks inden for psykologien: hvordan den, der narrer eller forfører, og den, der bliver narret eller forført, kan være én og samme person. Man siger jo ikke fuldt bevidst til sig selv: "Jeg synes ikke, det er en god idé at spise kage i dag - men nu vil jeg anstrenge mig for at finde et argument, som kan få mig til at have det okay med at spise kage alligevel". Motivationen til at finde en acceptabel grund til at give efter er vi med andre ord ikke fuldt bevidste om, men vi er bevidste om resultatet, det vil sige argumentet, der gør kagekøbet acceptabelt.

I sådan en situation er bruddet på den langsigtede plan om at beskytte for eksempel vægten eller tandsundheden altså ikke et direkte resultat af vaner eller mangel på opmærksomhed, som ellers ligger bag megen spiseadfærd. Årsagen er heller ikke svigtende rationalitet, hvis rationalitet forstås som evnen til bevidst at vurdere og vælge de handlinger, der fører til vore mål. Nej, rationaliteten hyres så at sige af det kortsigtede nydelsesmål og bruges snævert til dettes formål.

Vores evne til at bygge argumenter op bruges således til at slippe os fri af en ubehagelig ambivalens: man vil og vil samtidig ikke spise kage. Det lille papskilt giver ganske vist ikke et eksplicit argument, men man kan læse meget ind i "Du må gerne" - der er plads til folks forskellige fortolkninger. For eksempel kan man læse teksten som en kommentar til tidens fokus på slankhed; skiltet kan således puste til et ulmende behov for oprør mod fravælgelse af fedt og sukker: "Aj, det er også for meget med al den sukkerforskrækkelse - og nu har de også lavet sukkerpolitik på skolen, det er simpelthen for meget, jeg vil ikke ligge under for den slags ...".

Teksten kan næsten tjene som en psykologisk test af, hvad folk har behov for at høre, og hvad de derfor læser ind i en ufuldendt sætning: "Du må gerne - fordi du har haft en dum dag/ikke købte den dyre jakke i Magasin/har noget at fejre" osv., osv. Det sjove er selvfølgelig, at argumenterne handler om, hvad den enkelte i det øjeblik oplever som en "god" grund til at spise kage: det argument, der virker for den ene, virker ikke for den anden. Og ingen af de ovenstående argumenter har logisk sammenhæng med den grund, jeg i eksemplet gav til IKKE at spise kage: hvis personen for eksempel har medicinske grunde til at ønske et vægttab, så har "noget at fejre" eller "dum dag" ingen reducerende virkning på kagens kalorieindhold. Argumenterne ignorerer sundhedsmålet - rationaliteten bruges snævert på et mål (nyde kage) uden at regne personens andre mål med.

Bemærk, at det ikke er det samme som at sige, at vi skal skælde os selv ud og føle os stupide, hvis vi giver efter for disse argumenter. Kig på argumentet, du brugte, og lær af det: Hvordan kan jeg trøste/fejre osv. med noget andet en anden gang? Eller omvendt: Hvis jeg gerne vil spise kage lidt oftere, hvordan kan jeg så - på en sund, forsvarlig måde - få plads til dette i min kost? Her ophæver vi en del af ambivalensen og leder rationelt efter argumenter og løsninger, der tilgodeser BEGGE mål.

Man kunne ønske sig en verden, eller nærmere en krop, der gjorde det muligt ikke at stå i disse dilemmaer: det, kroppen har lyst til, har ingen negative konsekvenser og er derfor det, vi gør - så har vi alle evig tilladelse til at spise lige det, vi har lyst til. Al mad kunne bære skiltet: "Du må godt". Nogle teoretiske tilgange til spisning påstår, at vi kan lære udelukkende at spise det, som kroppen trænger til, ved at optræne evne til at lytte til kroppens signaler. Desværre er evidensen herfor ret spinkel - langt de fleste af os har brug for at forholde os kritisk til vores egne argumenter, når de præsenterer os for grunde til, at det er uproblematisk at spise en halv æske "Merci".

Tilladende tanker er et sjovt fænomen, fordi det sætter spot på et klassisk paradoks inden for psykologien: hvordan den, der narrer eller forfører, og den, der bliver narret eller forført, kan være én og samme person. Man siger jo ikke fuldt bevidst til sig selv: "Jeg synes ikke, det er en god idé at spise kage i dag - men nu vil jeg anstrenge mig for at finde et argument, som kan få mig til at have det okay med at spise kage alligevel".

Jeg har tilladelse til at spise kage - det kan du også få

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce