Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nekrolog: Robin Hood 1933-2017


Nekrolog: Robin Hood 1933-2017

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans-Henrik Christensen
Lærer, Langkær Gymnasium
Flemming Krogh
Blog. 

 

Det er Matador-tid i DR - igen. Opdateret billedkvalitet af en mesterlig fiktion om et Danmark, der var. Et land under forandring og med store udfordringer fra en omverden, der truede med krise og krig. Krakket i 1929 betød et veritabelt sammenbrud i verdensøkonomien og en situation, som de danske politikere med Stauning skulle forvalte for at undgå kaos. Kaos i økonomien, kaos i demokratiet, kaos i de basale levevilkår, kaos i fremtiden.

Det blev und- eller omgået ved det ikoniske Kanslergade-forlig 30. januar 1933, hvor Socialdemokratiet, Venstre og Det radikale Venstre satte sig sammen for at finde en løsning, der ikke lod sammenhængskraft og solidaritet i stikken, men som tog hensyn til både de enkelte familiers ve og vel og samtidig holdt hånden under erhvervene og beskæftigelsen. Forliget indeholdt gennemgribende sociale reformer, der ikke var set siden årtierne omkring 1900, hvor Venstre tog afgørende livtag med den ødelæggende fattigdom.

I 1933 gjorde politikerne op med almissebegrebet og indførte i stedet et rettighedsprincip. Borgere, der var blevet udsatte for sygdom og arbejdsløshed, kunne i stedet henvende sig et sted og få hjælp. Vel at mærke hjælp til selvhjælp.

Det socialdemokratiske projekt eskalerede op gennem 60'ernes økonomiske vækst. Ikke mindst var der en accept af Robin Hood-princippet. Ganske vist røvede man ikke fra de rige, men anvendte det progressive skattesystem til en omfordeling. Det gav lighed og mobilitet, forstærket af store investeringer i sundhed, institutioner for børn og ældre samt gratis uddannelse for alle.

Selvom højrefløjen med Venstre og Konservative slog sig i tøjret over det stigende skattetryk, overlevede Robin Hood trods oliekriser og økonomisk nedtur. Vel var Schlüter konservativ, men hans "kartoffelkur" fik samlet resterne op efter den socialdemokratiske usikre sejlads i 70'erne. Det var nødvendigt.

At Nyrup og Lykketoft trodsede de internationale konjunkturer i 90'erne og fik sat blus under økonomien, er af mange økonomer blevet rost for rettidig omhu. Men parret viste mod til at gradbøje den traditionelle Keynesianske tankegang, som (næsten) er gjort til socialdemokratisk arvegods. Velfærden bestod - endnu!

Men da Richard Løvehjerte alias Anders Fogh greb sværdet i 2001 og indledte sit indenrigs korstog mod den solidariske velfærdsmodel og udenrigs de tvivlsomme togter i Afghanistan og Irak, blev det også begyndelsen til, at dansk politik på højeste niveau blev præget af personlige ambitioner mere end almenvellet. Og paradigmeskiftet er fortsat i uhæmmet grad under Prins John (alias Lars Løkke) og Sheriffen af Nottingham (alias Anders Samuelsen).

Politik er blevet et objekt for personlig vinding, hvilket pseudo-socialdemokraten Corydon manifesterede i en kortvarig pausereklame, inden Venstre igen i 2015 greb taktstokken. Rationalet er så simpelt. Skat er en pestilens, omfordeling et endnu større onde, og fællesskabet er et marxistisk luftkastel, altså lige indtil, der er brug for et sikkerhedsnet (finanskrisen).

Nu går det godt. Så godt, at der skal skæres på kerneydelser, som kendetegner et samfund med sammenhængskraft. Omfordelingen kaldes skattelettelse og iklædes løgnagtige procentsatser, der skal dække over, at de rigeste får mest. Og 5 mia. til Mærsk, en passant. Og imens forarmes sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet forringes i uhørt grad, miljøpolitikken forklares med "råderum" og kinesiske statsbesøg. Investeringer i samfundet er afløst af hver-mand-for-sig og en hidtil uset politikerlede. Er det underligt?

 

Du er, hvad du hører: En grisefest på Mallorca?