Populisme, tillid og etik


Populisme, tillid og etik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Henning Bartholin, Domprovst
Flemming Krogh
Blog. 

Når der af og til bliver lavet et "tillidsbarometer" over hvilke erhverv, vi som borgere har mest tillid til, ligger politikere ikke højt på skalaen. Det er faktisk ret bekymrende, for et tillidsforhold mellem vælger og politikere er et af de bærende elementer i et demokratisk samfund. Efter min opfattelse er der faktisk heller ikke grundlag for en sådan mangel på tillid. Både folketingspolitikere og lokalpolitikere er retsindige, flittige og hårdtarbejdende. De har oftest engageret sig i politik af idealistiske grunde. De vil gøre samfundet bedre at leve i for os, der ikke er politikere. Derfor er det også en tiltrængt diskussion, Danmarks Radio har startet om valg til Folketinget. I en podcast spørges, om vi ikke hellere skulle sammensætte Folketinget ved at trække lod mellem alle borgere i dette land. Jeg har den opfattelse, at vi i højere grad skulle melde os ind i en vælgerforening, hvad alt for få gør.

Men hvis tilliden til politikere udhules generelt, både herhjemme og i verden, risikerer vi, at bevægelser og enkeltpersoner bliver populære ved at sætte ord på manges utilfredshed og på deres tab af overblik over, hvad udviklingen i verden fører og kan føre med sig. Det indebærer en stor risiko for at der udpeges "syndebukke". Det går ofte ud over dem, der er anderledes end os, har en anden religion, en anden hudfarve, en anden seksualitet eller en anden politisk opfattelse, altså forskellige, der ikke blot er uden for indflydelse, men som også af flertallet opfattes som truende.

Helt aktuelt ser vi en række nye bevægelser som fx "De gule veste" i Frankrig, Femstjernebevægelsen i Italien, visse af Brexit-tilhængerne i Storbritannien, Orban i Ungarn, Putin i Rusland m.fl. De fremtræder ofte som "folkets stemme". Deres løsning på meget komplicerede problemer er som regel, at sende nogle andre ud af landet, eller få dem opdraget eller rettet af, så de bliver som "alle andre". Sagen er dog, at "alle andre" indbyrdes meget forskellige. Vi er ikke ens selv om vi er danskere, tyskere eller andet. Vi er formet af historien hver især både den private og den nationale. Mønsteret med, at der er nogle, som desværre udpeges til "syndebukke", er udbredt i mange lange for tiden.

Flere forhold peger således på, at vi i Europa og i USA er på vej ind i en stor tillidskrise mellem politikere og folk, hvor folk med forsimplede budskaber og løsninger i stigende grad vinder frem. En modbevægelse til denne tillidskrise kunne bestå i at arbejde på en forbedring af demokratiet og en bredere folkelig oplysning om de mange vanskelige spørgsmål, som kræver en løsning.

På mange måder synes vores nuværende situation i USA og Europa at ligne situationen fra slutningen af 1920'erne til 2. verdenskrigs udbrud i 1939. Nogle af de mentale forudsætninger er forsøgt skildret og fortolket i den store tyske TV- serie Babylon Berlin. De få afsnit, som jeg har set, viser tydeligt, at der var en opløsning undervejs i Berlin og det tyske samfund. Det understøttes også af mange historiske kilder. Tegnene på opløsning og kræfter, der fremkalder dem, er på den ene eller anden måde latent til stede i og hos os. De kan under visse omstændigheder komme til udfoldelse. Det handler jo om korruption, svindel, sorte penge som vaskes hvide og om en tvivlsom moral og etik hos enkelte politikere, embedsmænd og erhvervsfolk.

Sager og måder at handle på, som ligner dem, banksektoren i øjeblikket undersøges for, må der ikke gerne komme flere af. Vi spørger, hvordan det dog kunne ske. Når vi har hørt svaret, reagerer vi ofte ved at indføre flere regler og kontrolforanstaltninger. I bedste fald virker det. Dog ændrer det ikke arnestederne i at opstå. For de er jo i os selv og vores begær efter magt, rigdom og indflydelse. Hver især må vi overveje, hvad det er for en handlemåde, vi selv praktiserer, og hvilken etik og moral, vi lægger til grund for vores liv og handlinger. Vi kunne passende spørge, om vi arbejder eller handler sort. Opgiver vi alt, hvad vi tjener, til Skattevæsenet? Kæmper vi for den fælles folkeskole? For de offentlige sygehuse og andre fælles institutioner? Eller vælger vi de private, som nogle af os har råd til, for at komme først i køen? Ved at tænke og handle sådan risikerer vi at komme længere og længere væk fra et samfund, "hvor få har for meget og færre for lidt" som Grundtvig sagde.

Det er jo i sidste ende vore beslutninger og handlinger, som danner grundlag for politikernes beslutninger. De ser på os, før de udtænker politiske strategier og programmer. Med andre ord: Skal vi vende en udvikling, der kan se truende ud, skal vi begynde med os selv. Etikkens udspring er den enkeltes liv, holdning og ansvar. Først da kan vi med rimelighed forlange noget af andre.

Men hvis tilliden til politikere udhules generelt, både herhjemme og i verden, risikerer vi, at bevægelser og enkeltpersoner bliver populære ved at sætte ord på manges utilfredshed og på deres tab af overblik over, hvad udviklingen i verden fører og kan føre med sig.

Populisme, tillid og etik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce