Revnerne mellem sidebenene


Revnerne mellem sidebenene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Marianne Philipsen, Historiker og arkivar, Aarhus Teater
Kim Haugaard
Blog. 

Lige så rund og godmodigt onkel-agtig, han så ud, ligeså morderisk var hans pen og lige så skarpe kanter havde hans skrevne ord. Måske ligger han hos nogen på kommoden sammen med Karen Blixen, mens han for andre er et helt ukendt blad eller blot noget, man kommer i rullen.

Carl Erik Martin Soya-Jensen hed dette rundkindede barn af den københavnske klunketids bedsteborgerskab. Eller bare rent og skært Soya, som han siden kaldte sig. Da var det bedre borgerskabs velfriserede drengebarn for længst blevet til hverdagsdanskerens revser og blotter.

Soyas forfatterskab dækker de fleste genrer; romaner, essays, digte, noveller, aforismer, revy og dramatik. Blandt hans kendteste romaner er Sytten, der i sin tid blev betragtet som dediceret pornografisk, og den psykologiske erindringsgyser Min farmors hus. Han ville først og fremmest være ærlig, blotlægge vores indre sandhed og vise virkeligheden.

Vi har nok også hørt om hans parasitter. Han skrev om dem i de hidsigt og lystigt brølende tyvere. Forbrug og forlystelse var blevet altings løsen i den utryghed, der uundgåeligt var født af den store 1. verdenskrig. Parasitterne i Soyas skuespil har da også på hver sin måde umådeligt travlt med at rage mere end nok til sig. Ikke mindst på næstens bekostning.

Der er næppe én af vore mange hævdvundne institutioner og traditioner, som Soya ikke af et godt hjerte har søgt at krænke med sin kratten i vores overflader og blottelse af vores bagsider. Som da han krænkede den tyske besættelsesmagt og den danske småborgerlighed ved at lade en monstrøs ørentvist flytte ind i en danskhedsidyl i En Gæst i 1941. Det kostede forfatteren 60 dage på vand og brød, men tog ikke brodden af ham.

Da Aarhus Teater i 1940'erne første gang opførte stykker af Soya, var det ikke Parasitterne - det var et alt for brutalt realistisk psykodrama. Men det var nu ikke, fordi der var tale om nydelig idyl i de tre af hans stykker, man spillede. Soyas satire, hans venden vrangen ud på sine pæne medmennesker, fornægtede sig ikke i To Tråde, Frit Valg og 30 Års Henstand.

Det var først i 1954 at Parasitterne ormede sig ind på Aarhus Teaters store scene, hvor Mægler Gruesen og Frue krøb i spidsen for al krapyrligheden, proppende rottekrudt i Miss Olson og knive i hinanden. Det skete her igen for godt og vel 30 år siden, hvor hr. og fru Gruesen tog legemlig form af teatrets storladne skuespillere Aksel Erhardsen og Karen Wegener.

Om få uger er det Bodil Jørgensen og Kim Veisgaard, der forpester den lumre hyggeluft i deres groteske parasitdukkehus på Aarhus Teaters Scala scene. Så bliver det igen bevist, at det er muligt at vride sig på sædet af både fryd og væmmelse over al den mistillid og menneskeforagt, der siver ud af snylterne på scenen. Og måske ud af os selv.

"Desværre har livet ikke lært mig, hvordan man lukker for revnerne mellem sidebenene," udtalte Soya. Og vælte ud mellem sidebenene, dét gør den - sandheden. Gudskelov! For det er faktisk helt uhyggeligt sjovt. Også under overfladen.

Om få uger er det Bodil Jørgensen og Kim Veisgaard, der forpester den lumre hyggeluft i deres groteske parasitdukkehus på Aarhus Teaters Scala scene. Så bliver det igen bevist, at det er muligt at vride sig på sædet af både fryd og væmmelse over al den mistillid og menneskeforagt, der siver ud af snylterne på scenen. Og måske ud af os selv.

Revnerne mellem sidebenene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce