Skal dit barn døbes?


Skal dit barn døbes?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Henning Bartholin, Domprovst
Flemming Krogh
Blog. 

Spørgsmålet er blevet stillet mange gange i de senere år. Hvor det i Danmark for bare 30 år siden var almindeligt, at de allerfleste børn blev døbt, er det i dag i nogle byer i Danmark sådan, at det kun er 50-60% af alle nyfødte, der bliver døbt. Tallet er svagt faldende. Det rettes ikke for alvor op ved konfirmationsalderen.

Det er ikke så mærkeligt, for vi lever i en epoke, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved de etablerede religioner - ikke mindst kristendommen. I vores hverdag støder vi på mange forskellige religioner og spirituelle strømninger. Det er ret almindeligt, at dele og elementer af flere religioner blandes af den enkelte og udgør dennes tro. Ved siden af denne tendens til at blande flere religioners elementer kan vi se en stærk strømning af bogstavtro tro i jødedommen, kristendommen og islam. Det er mindretal, der er fortalere for disse strømninger, men de er dygtige til at håndtere medierne, dygtige til at udtale sig og skrive markant, så de bliver interessante og vækker debat. Måske langt ud over, hvad deres antal kunne begrunde dem til.

Imens falder medlemstallet i Folkekirken jævnt og stille med 0,5 - 1% om året. Hovedårsagen er, at 30-40% af de nyfødte ikke bliver døbt som små. Det rettes vanskeligt op senere, når børnene kommer i en alder, hvor de kan og må vælge selv, som de kan i konfirmationsalderen. Hvad er årsagerne til, at dåben ikke som tidligere er et selvfølgeligt valg? Jeg vil pege på nogle få eksempler. Nogle forældre mener, at religion og tro er så stort et spørgsmål, at barnet selv engang skal tage stilling fx ved konfirmationsalderen. Forældrene ønsker ikke at presse det kulturelle mønster ned over barnet, for der er jo andre valgmuligheder. Andre forældre forbinder ikke tro og religion med nogen mening. De hælder måske mere i retning af en rationel forklaring på de store spørgsmål i livet som mening, kærlighed, liv og død. En tredje gruppe sammensætter selv deres tro ved at plukke fra forskellige religioner. De giver udtryk for, at der ikke kun findes ét svar, én sand religion. Endelig er der for det fjerde en stor gruppe, som synes, at de er usikre på, hvad kristentro egentlig er, og hvad den indebærer.

Det er slet ikke så mærkeligt, som det måske lyder. Vores samfund har nemlig undergået en stor forandring i kulturens strømførende ledninger i den seneste 50 år. Det nyder vi jo på mange måder godt af det. Folkekirken var tidligere vigtigere for mange, end den er i dag. Måske er det også rigtigt at sige, at folkekirken ikke selv har villet forandre sig lige så meget, som andre institutioner. Vi har mest holdt på traditionerne og de vante former for fejring af gudstjeneste. Nogle har med held vist andre veje, men mange holder fast i den traditionelle måde at fejre gudstjeneste på.

Det kan betyde, at tærsklen til folkekirkens gudstjenestes form er for høj. Det må indrømmes, at det kræver nogle forudsætninger og en tilvænning at følge med i en gudstjeneste. De bibelske tekster forudsætter, at man kender en række begreber med tung betydning: kærlighed, synd, død, skyld, omvendelse og opstandelse fra de døde. Bibeloversættelsens sprogdragt er efterhånden mere end 25 år gammel. Der er mange ord og vendinger, som er gået af brug andre steder.

En anden årsag kan være, at man er i tvivl, om man tror eller tror på den "rigtige" måde. For hvad er det, man skal tro for at være kristen? At Gud sidder i Himmelen? At han har skabt verden på seks dage? At et menneske kan stå op af graven? At Jesus kunne gøre undere fx gøre vand til vin? Eller det kan være præsters prædiken, der er svær at forstå, eller det kan være salmernes sprog og den musikalske stil, der de fleste steder spilles i kirken. For andre er det netop alt dette, der gør dem trygge. Derfor vil de gerne være en del af det, selv om de måske ikke forstår alle salmerne.

I øjeblikket prøves der i Folkekirken særligt to alternativer for at række ud til dem, der er i tvivl om dåb eller som synes, tærsklen er for høj. Den første er en diskussion foreløbig mest mellem præster og teologer, om man kan ændre dåbsritualets sprog uden også at ændre indholdet og betydningen af dåben. Det er en meget vigtig diskussion, for hvordan hænger sprog og betydning sammen?

Den anden måde er Drop-ind-dåb, som er en inspiration, vi har hentet i Norge, prøvet med stor succes i København på Vesterbro og nu afprøves den rundt om i landet med ret stor succes. Den er et tilbud til dem, som ikke er blevet døbt men gerne vil det, og som ikke så let kan komme ind over kirkens dørtærskel. For kræver dåben ikke en fest bagefter? Eller tør "jeg" blive døbt i en gudstjeneste, hvor mange ser på mig? Skal jeg kunne sige ja til alt, hvad der står i trosbekendelsen? Nej, trosbekendelsen er ingen tjekliste, som kræver flueben i hver rubrik. Den er en sammenfatning af kristendommen. Og den er udtrykt i billeder om Gud, som vi jo ikke kan have konkret viden om.

I Aarhus har vi allerede haft de første Drop-ind-dåb. Den næste holdes 2. februar og flere følger senere i år.

Spørgsmålet er blevet stillet mange gange i de senere år. Hvor det i Danmark for bare 30 år siden var almindeligt, at de allerfleste børn blev døbt, er det i dag i nogle byer i Danmark sådan, at det kun er 50-60% af alle nyfødte, der bliver døbt. Tallet er svagt faldende. Det rettes ikke for alvor op ved konfirmationsalderen.

Skal dit barn døbes?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce