Spisningens psykologi: Hjernen der leder efter kage


Spisningens psykologi: Hjernen der leder efter kage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring & Sundhed
Billede
Blog. 

De fleste kender til fristelser - for eksempel når en chipspose i skabet fanger din opmærksomhed og giver dig lyst til chips.

Måske passer kalorietætte snacks ikke ind i dine planer i dag, og det lykkes dig at lukke skabet hurtigt og forlade køkkenet. Du går i gang med noget andet, og efter et par øjeblikke har du stort set glemt, at du fik lyst til at snacke.

For nogle mennesker er der imidlertid et eller flere trin i denne proces (opmærksomheden fanges, lysten opstår og derefter forsøget på ikke at handle på fristelsen og at glemme den), der giver store vanskeligheder.

Flere forskningsstudier har for eksempel kigget på menneskers reaktioner på madrelaterede stimuli (genstande, billeder eller ord, som personen forbinder med mad og spisning). Sådanne stimuli kaldes også for mad-cues, fordi de, lige som stikord eller ledetråde, fremkalder en mængde andre psykologiske og fysiologiske fænomener, som de har forbindelser til. For eksempel kan ordet "cookie" minde mig om en særligt god småkage, jeg plejede at bage, og jeg kan smage ingredienserne og mærke fornemmelsen af at tygge den. Jeg får mundvand, føler mig lidt sulten og får måske også impulsen til at gå ud i køkkenet for at lede efter noget lignende eller for at bage. Og alt dette sker bare, fordi et pop-up vindue på min computer sagde: "Denne hjemmeside bruger cookies"...

I forskningsstudier om effekten af mad-cues finder man ofte, at gruppen af overvægtige deltagere, sammenlignet med normalvægtige, reagerer hurtigere og kraftigere på disse cues. Det vil med andre ord sige, at de overvægtiges sanseapparat er hurtigere end normalvægtiges til at opfange, hvis der er tegn på lækker mad i omgivelserne (eller noget, som kan tolkes således), og når disse tegn opfanges, vil de overvægtige få en stærkere lyst til maden, hvilket udtrykker sig både psykologisk og fysiologisk. Samtidig ved vi fra andre studier, at overvægtige kan have sværere ved at løsrive deres opmærksomhed fra mad-cuet og de tanker og indre billeder, der er opstået i kølvandet herpå.

At blive overvægtig og tabe sig handler således ikke kun om motivation i traditionel forstand: det ser simpelthen ud til, at væsentlige dele af den måde, hjernen opsøger og behandler indtryk på, fungerer anderledes hos mange af de personer, der indtager for mange kalorier.

Denne type forskning i spisningens psykologi er relativt ny, og derfor er interventionerne, der anvendes for at afhjælpe disse problemer, det også. En række intensive psykologiske behandlingsprogrammer udviklet specifikt til at ændre både følsomheden over for mad-cues, den efterfølgende reaktion og forholdet til mad og krop ser lovende ud, men kræver psykologer med specifikke kompetencer. En barriere for nogle klienter kan måske også være selve det at skulle involvere en psykolog i et vægttabsforløb.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at grundlæggende perceptuelle processer, der opererer lynhurtigt og helt uden for vores opmærksomhed, spiller en stor rolle i spiseprocessen, og disse kræver særlig behandling, der går ud over, hvad vi normalt forstår ved det at arbejde med motivation og vaner sammen med for eksempel en coach eller kostvejleder. Når man ser på den manglende succes med diverse vægttabsforløb, er det dog klart, at der for mange overvægtige er behov for disse nye, forskningsbaserede tilgange.

At blive overvægtig og tabe sig handler således ikke kun om motivation i traditionel forstand: det ser simpelthen ud til, at væsentlige dele af den måde, hjernen opsøger og behandler indtryk på, fungerer anderledes hos mange af de personer, der indtager for mange kalorier.

Spisningens psykologi: Hjernen der leder efter kage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce