Uddannelse ER velfærd


Uddannelse ER velfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Gitte Nørgaard, direktør, Aarhus Business College
Billede
Blog. 

Den sidste torsdag i august fik jeg kaffen galt i halsen. Det var dagen, da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag for 2019. Under pressemødet udtalte finansminister Kristian Jensen (V), at regeringen havde valgt at prioritere velfærd højere end uddannelse.

Jamen hallo?! Jeg har altid troet, at fri og lige adgang til uddannelse var en væsentlig del af velfærdssamfundet - måske endda en hjørnesten. Man kunne jo her tale om sammenhængskraft og social mobilitet, men for nu at blive i den finansministerielle logik vil jeg nøjes med at stille spørgsmålet "Hvem er det lige, der skal finansiere det danske velfærdssystem både nu og i fremtiden, hvis det ikke er skatteindtægterne fra en veluddannet arbejdsstyrke?"

Som økonom og samfundsborger er jeg selvfølgelig helt med på, at der er mange værdige formål at betænke, når vores fælles midler skal fordeles. Vores gamle forældre skal have det godt. Hospitalerne skal fungere og vejene skal vedligeholdes. Børnene skal passes, politiet skal tage telefonen, og et eller andet skal der vel også gøres ved vores skattevæsen. Men fundamentet under alt dette og forudsætningen for, at vi kan bevare vores position som et af klodens rigeste og mest velfungerende samfund, er viden i form af en stadig mere veluddannet befolkning, der kan løse opgaverne, arbejde og betale skat. Både nu men i høj grad også i fremtiden.

Det er derfor en oprørende dårlig nyhed, at regeringen vil videreføre det såkaldte omprioriteringsbidrag - altså kravet om, at blandt andet alle uddannelsesinstitutioner skal beskære deres udgifter med to procent hvert år - frem til år 2022.

Og kære læser, lad dig nu ikke snyde af det verdensfjerne ord "omprioriteringsbidrag". Det klinger måske nok lidt af snusfornuft og noget, der ikke kommer dig ved, men det er reelt det stikmodsatte. Nemlig en årlig grønthøsterbesparelse, der i disse år tvinger både store og små uddannelsesinstitutioner til ikke bare at skære ind til benet men for mange skolers vedkommende helt ind i livsnerven.

Alene i 2019 skal landets erhvervsskoler spare i alt 220 millioner kroner, og hvis omprioriteringskravet videreføres helt frem til 2022, så vil erhvervsskolerne have 1,5 milliarder kroner færre at drive skole for, end vi havde i 2015. Lægger man besparelserne på landets folkeskoler, gymnasier, videregående uddannelser og andre uddannelsesinstitutioner til, så taler vi et astronomisk beløb. Det kan vi godt mærke, skal jeg hilse og sige! Vi var derfor mange - inklusiv Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Byggeri - der havde håbet på en snarlig afskaffelse af dette visionsløse sparekrav.

Det ville i stedet have været god gammeldags snusfornuft, hvis vi havde benyttet disse år med opsving, overskud og fuld beskæftigelse til at investere i det, hele landets fremtid afhænger af, nemlig den bedst mulige uddannelse til flest mulige.

Jeg har naturligvis forståelse for, at også vi i den offentlige sektor skal effektivisere. Det har vi gjort i de seneste år. Og grænsen er nået. Vi kan ikke opretholde samme kvalitet i de kommende år, hvis besparelserne fortsættes. Det kan virkelig undre, at vi hører så lidt til det emne i den offentlige debat. Ja, hvad vil regeringen og oppositionen egentlig på uddannelsesområdet? Det ser jeg frem til at få nogle svar på, nu da vi går ind i et valgår.

Mens vi venter på visionerne, så har jeg selv et par input. Drop nu det omprioriteringsbidrag og de tanker om central styring, der også er bygget ind i finanslovsforslaget. Fri os for kortsigtede hovsaløsninger og giv os i stedet nogle langsigtede rammer, som vi kan planlægge ud fra. Til gengæld lover vi at gøre det, vi er bedst til, nemlig at uddanne vores unge så godt som muligt til fremtidens udfordringer.

Vedtager politikerne at prioritere velfærd uden hensyntagen til uddannelsessystemet, så må de også påtage sig det ansvar, at nutidens børn og unge vil få en dårligere uddannelse end den forrige generation. Og det på et tidspunkt hvor alle får brug for stærke kompetencer for at kunne klare sig på et stadig mere konkurrencepræget, globaliseret arbejdsmarked.

Mens vi venter på visionerne, så har jeg selv et par input. Drop nu det omprioriteringsbidrag og de tanker om central styring, der også er bygget ind i finanslovsforslaget. Fri os for kortsigtede hovsaløsninger og giv os i stedet nogle langsigtede rammer, som vi kan planlægge ud fra. Til gengæld lover vi at gøre det, vi er bedst til, nemlig at uddanne vores unge så godt som muligt til fremtidens udfordringer.

Uddannelse ER velfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce