...sommeren er gået

domprovst Poul Henning Bartholin, ny blogger

...sommeren er gået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja, sådan synger TV2 i et af deres store hits: Det var sommer. Nummeret handler om en ufornuftig sommerforelskelse eller flirt. Det er min og min families dejlige sommerferie ikke gået med. Vi har brugt tiden sammen ved vandet, i skoven, på heden.... og vi har drøftet verdens skønhed og ufornuft. For sådan er det. Sådan har det altid været. Men det har ikke altid forholdt sig sådan, at ufornuften har været så livstruende, som den er nu.

Flere gange i løbet af ferien er vi her i sommerhuset vendt tilbage til den ufornuft, som ligger bag den usædvanligt lange og varme sommer uden regn, vi har haft. Brande, dårligt høstudbytte på grund af tørke, landmænd, som lader deres dyr slagte, fordi der ikke er grøntfoder nok, har vi hørt og læst om. Usædvanligt for danske forhold. Ufornuftige handlinger hos os alle ligger i baggrunden og medvirker til årsagerne. Storm P., den store humorist fra 20. århundredes begyndelse, skal have sagt, at "alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det." Det passer ikke længere. Der er vores handlinger, som har været med til at skabe betingelserne for det varme vejr og den tørke, vi har haft.

Vores måde at leve på befordrer den globale opvarmning, som vejret er forårsaget af. Det er overordentligt ufornuftigt gjort, fordi vi ødelægger betingelserne for et godt liv for os selv og kommende generationer. Her ved spisebordet i sommerhuset har vores børnebørn siddet, mens vi har talt. Samtalen har indirekte handlet om deres fremtid. Skåret ind til benet handler det om at vælge mellem på den ene side vores egen og samfundets overflodsøkonomi eller på den anden side betingelserne for et fremtidigt menneskes liv.

Betingelserne for den menneskelige tilværelse har ændret sig radikalt i vores levetid. Baggrunden er den tekniske og teknologiske udvikling og den enorme velstand, den har ført med sig i vores del af verden. Hvis man prøver at se på os selv på afstand, kan det let se ud, som om grådigheden har grebet os. Ja, måske endda besat os. Grådighed blev i Middelalderen rubriceret som en af de syv dødssynder. Selv om vi forlader datidens stramme kristne univers, ændrer det ikke ved, at grådighed altid har en pris, som andre betaler. Hvad de færreste af os opdager er, at grådigheden også tager sig betalt indadtil. Den fortærer menneskeligheden i os. Den opfører sig som en altædende orm. Den er et blindt begær. Den er ufornuftig, men ikke som en mere eller mindre uskyldig sommerflirt. Den er meget alvorligt ufornuftig.

Det ufornuftige består fx i, at vi ikke tænker på andre. Samtidig med at vi hæger om det ægte danske, det nationale særpræg, det særligt kristne i vores tradition, ja, så forekommer det mig, at vi tænker mindre og mindre på hinanden og på vores handlingers konsekvens for andre. Det moderne industri- og digitale samfund har fået polernes is til at smelte. Vi har brugt godt og grundigt at jordens gas- og oliereserver og reserverne af metaller og grundstoffer. Vi har skabt affalds- og lossepladser, som p.gr.a. udsivning gør skade på drikkevandet i jorden. I Iraq, i Syrien, Israel, Libanon og en række lande i Afrika er der mangel på vand allerede. Det er og bliver i større omfang årsag til endnu flere krige. Hvorfor kan vi ikke indse, at det er ved at være nu, vi skal prøve at vende udviklingen og passe på jordens ressourcer? Og fordele dem mere ligeligt? Kan vi ikke indse, at vores levevis og adgang til disse ressourcer er medvirkende til at skabe migration og flygtninge? Andre vil også have del i velstand og et godt liv. Forståeligt nok.

Husker vi ikke vores egen historie? Mange af os har familie og slægtninge, som i 19. og begyndelsen af 20. århundrede udvandrede til USA, Canada, Argentina, Australien og New Zealand. De rejste bl.a. på grund af fattigdom og håbet om et bedre liv med mere velstand. Nu er det os og vores del af verden, der er attraktiv.

Flygtninge og migranter er blevet et politisk spørgsmål, der kan afgøre lokale valg over hele verden. Der gøres meget for at begrænse flugt og migration. Gør vi også nok for at fjerne årsagerne til dem? Årsagerne er jo både krige, terror og klimaforandringer samt overbefolkning, som i sig selv er en klimabelastning. Hvad betyder alt dette for vilkår og betingelserne for vore børns og børnebørns liv?

Hvad gør jeg selv? Hvilken form for ufornuft bliver jeg ledt af? Hvad kan jeg gøre for at ændre situationen? Jeg kan gøre lidt, som i et længere perspektiv får betydning: Jeg kan køre mindre i bil, mindre i bus og mere i Letbane og tog. Jeg kan flyve mindre, køre mere på cykel og gå meget mere. Jeg kan stille flere krav om, hvordan den mad, jeg køber, skal være produceret. Ja, det bliver den dyrere af, men så må jeg vænne mig til at spise mindre. Jeg kan også spare på papir, glas, plastik, elektronik etc. Jeg kan sørge for at dele mit affald op, så det kan genbruges. Meget mere kan genbruges, også tøj.

Ja, der er meget, jeg kan gøre anderledes, når "...sommeren er gået". Det vil jeg bestræbe mig på, for det handler jo om mine børns og børnebørns vilkår og fremtid og med dem alle de andre milliarder på kloden.

I TV2 's store hit 'Det var sommer' handler nummeret om en ufornuftig sommerforelskelse eller flirt. Det er min og min families dejlige sommerferie ikke gået med. Vi har brugt tiden sammen ved vandet, i skoven, på heden.... og vi har drøftet verdens skønhed og ufornuft.

...sommeren er gået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce