Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgere føler sig holdt for nar efter nye højhusplaner på Aarhus Ø

Niels Reinau er en af de borgere, der sætter spørgsmålstegn ved det demokratiske i processen om udviklingen på Aarhus Ø efter, at kommunen uden nogen offentlig debat er klar til at sælge grunden mod Nørreport overfor Bestseller til et 12-14 etager højt erhvervsbyggeri. Foto: Flemming Krogh

Borgere føler sig holdt for nar efter nye højhusplaner på Aarhus Ø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordea og kommunen har gennem halvandet år været i tæt dialog om stort byggeprojekt på kanten af Aarhus Ø ved Nørreport. Nu er kommunen klar til at sælge byggegrunden i udbud - samtidig med at den inviterer borgerne til at komme med input til, hvordan den del af Aarhus Ø skal udvikles. Skindemokrati lyder det fra borgere.

Aarhus Kommune inviterer snart borgerne til at komme med input til en udviklingsplan for den del af Aarhus Ø, der strækker sig på den vestlige side af Bernhard Jensens Boulevard fra Nørreport og frem til Nikoline Kochs Plads.

Men det får karakter af skindemokrati, fordi kommunen allerede har lagt sig fast på, hvad der skal bygges på en del af området, lyder det fra borgere.

Nemlig et erhvervsbyggeri i 12-14 etager mod Nørreport, som efter alt at dømme bliver Nordeas nye regionshovedkvarter. Nybyggeriet skal sammen med Bestseller danne en slags port til Aarhus Ø. Derudover har man også lagt sig fast på et boligbyggeri i seks etager mod Kystvejen.

Begge grunde er det planen at sætte til salg i et udbud senere i år.

Skindemokrati i Aarhus
Det er et brud med de demokratiske principper, når kommunen på forhånd har aftalt det hele med en køber.
Niels Reinau, borger i Aarhus

Tæt dialog om Nordea-byggeri

En aktindsigt, som en borger har fået, viser, at kommunen gennem halvandet år har været i tæt dialog med Nordea, der gerne vil bygge et nyt regionshovedkvarter i 12-14 etager på stedet - og som også gerne vil bygge boligerne. I dialogen har Nordeas rådgivere - blandt andre arkitektfirmaet, Schmidt, Hammer, Lassen - deltaget. Fra kommunens side har udover embedsmænd og stadsarkitekt også rådmand Kristian Würtz (S) og borgmester Jacob Bundsgaard (S) været inde over.

Dialogen har været så grundig, at der er skitser og illustrationer af projektet, som man har været helt nede og diskutere facadeudtrykket i.

- Konceptet om borgerinddragelse kan ligge på et meget lille sted, når kommunen allerede har bestemt, hvad der skal være på en del af området. Det er et brud med de demokratiske principper, når kommunen på forhånd har aftalt det hele med en køber, siger Niels Reinau, der har en lejlighed få Kystvejen.

Ingen offentlig debat

En anden beboer på Kystvejen, Peder Størup, siger:

- Det, som har overrasket mig, er, at man bliver forsikret om, at der kommer offentlig høring og borgerinddragelse omkring, hvad der skal ske i området, for så via aktindsigt at finde ud af, at kommunen i det skjulte er meget langt fremme med planer, der cementerer, hvad området skal bruges til, siger han og fortsætter:

- Det er jo netop ikke en åben, offentlig dialog. Projektet afviger markant fra masterplanen for Aarhus Ø. Det er helt fint at genoverveje den gamle masterplan, men det skal man da gøre på baggrund af en offentlig debat og ikke på baggrund af nogle planer, der er arbejdet med i det skjulte.

- Jeg synes, at byggeri, der så markant vil påvirke byen, bør debatteres offentligt, inden man som kommune går helt ned i detaljer med hvor højt, stort og hvordan det skal se ud. Det virker på mig som den forkerte rækkefølge. Det må nu engang være borgerne, der høres først, når byen skal udvikles - og det er altafgørende, at det foregår åbent, så alle bliver hørt, siger Peder Størup.

Rådmand: En port til Aarhus Ø

Teknisk rådmand, Kristian Würtz mener ikke, at det er pseudo-borgerinddragelse.

- Nej, vi gør ikke grin med borgerne. Der er stadig masser at diskutere. Nu er det min pligt at forelægge forslaget til udviklingsplan for byrådet og for borgerne.

- Der er mit råd, at vi markerer krydset ved Nørreport med et markant erhvervsbyggeri, som interesserer sig for gaden, og som passer ind i forhold til den rekreative forbindelse. Og med Navitas og Bestseller er vi jo allerede godt i gang med krydset ved Nørreport, som skal være en port til Aarhus Ø, siger rådmanden.

Området, som der skal laves en udviklingsplan for, er rammet ind med rødt. Med orange er vist, hvor kommunen vil sælge en grund til et 12-14 etager højt erhvervsbyggeri, der meget vel kan blive Nordeas nye regionshovedkvarter. Det skraverede felt ved siden af bliver også udbudt til salg - til et boligbyggeri, som Nordea også er interesseret i at komme til at opføre. Kort: Aarhus Kommune

Nordea-dialog er en test af markedet

Om baggrunden for den langvarige dialog med Nordea på forhånd, siger han:

- Vi vil gerne have en blandet bydel med såvel boliger som erhverv på Aarhus Ø. Det går nemt med at sælge byggefelter til boliger, mens det er langt vanskeligere at sikre, at der også kommer erhverv. Derfor er vi i dialog med markedet for at se, om vi kan løfte erhvervsbyggeri med de kvaliteter, vi ønsker, ind på Aarhus Ø. Byggerier som fungerer godt i gadeplan og som inviterer indenfor.

- Det er vigtigt at have en fornemmelse af, om det kan lade sig gøre, inden vi går ud med et udbud. Jeg vil have en tryghed i at vide, at vi kan få et byggeri af den kvalitet, vi er ude efter. Er der et marked for det her? Og ja, det er der, siger rådmanden.

Han understreger, at borgerne får rig lejlighed til at forholde sig til Nørreport-byggeriet - dels når der efter udbuddet er fundet et vinderprojekt, dels når forslaget til lokalplan for byggeriet kommer i offentlig høring.

Flere fortilfælde

Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudvikling i Aarhus Kommune, mindes en håndfuld tilfælde, hvor der har været samme tætte dialog med en virksomhed, som der i dette tilfælde har været med Nordea.

Et af de andre er Danske Bank omkring bankens byggeplaner på Sydhavnen, der endte med, at grunden her blev solgt i et udbud - med banken som køber - inden en udviklingsplan for den del af byen var klar.

- Virksomheder i Aarhus har brug for at kunne snakke med kommunen om deres udviklingsmuligheder i byen. Som by har vi en interesse i, at virksomhederne, når det er muligt, får en placering, de gerne vil have, siger Bente Lykke Sørensen.

Hun understreger, at Nordea er den eneste virksomhed, der har vist interesse for byggefeltet ved Nørreport, men siger samtidig, at kommunen vil lave en ret lang udbudsperiode, så andre interesserede får mulighed for at forberede sig bedst muligt.

––-

Husk vi samler alle vores nyheder om byens udvikling på vores Facebookside Byudvikling Aarhus: