Sådan forløber en sag om fortætning

Sådan så villaen på Laserneboulevarden 23 ud, da byrådet i 2004 forhindrede, at den kunne rives ned ved at sikre den bevaringsværdige villa gennem en bevarende lokalplan. Det kostede kommunen netto 2,8 mio. kr., fordi den var nødt til både at overtage villaen og at betale ejeren en erstatning. Foto: Kim Haugaard.

Sådan forløber en sag om fortætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AARHUS: Som regel ligger der et længere forløb bag, inden en ansøgning om nybyggeri på en tom eller en ryddet grund i Midtbyen kommer i høring blandt beboerne i nabolaget.

- Et typisk sagsforløb er, at ansøgeren anmoder kommunens afdeling for byggeri om en forhåndsdialog. Her skal vi finde ud af, om et byggeprojekt overhovedet kan godkendes og i hvilket omfang - inden der laves teknisk byggesagsbehandling med henblik på at søge byggetilladelse, forklarer Torben Simonsen, kontorchef i Byggeri.

Og han fortsætter:

- Herefter er der et sagsforløb, hvor projektet justeres til. Typisk skal det bringes mere i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, der skal sikres opholdsarealer, der skal håndteres parkering, og der skal vurderes på, om projektet er tilpasset omgivelserne. I større sager bliver Stadsarkitekten inddraget.

Når der så er et tilpasset projekt klar, kommer det i nabohøring. I større sager bliver områdets fællesråd også hørt. Hvis den eller de berørte ejendomme er af ældre dato, og der muligvis er en interesse for at bevare frem for at rive ned, bliver også kommunens Lokalt Kulturmiljøråd hørt.

Når høringssvarene foreligger, bliver det besluttet, om sagen kan afgøres administrativt, eller den skal afgøres af byrådet. Typisk vil det være sager med mange og/eller vægtige indsigelser, der ender med at blive afgjort af byrådet.

Dette sker i samråd med rådmanden for Teknik og Miljø, som er den, der formelt indstiller sager til byrådet.

Kan byrådet nægte nedrivning?
Kan byrådet ikke bare sig nej, når ejere ønsker ejendomme revet ned for at bygge nyt og større?Nej, ikke med mindre ejendommen er registreret som bevaringsværdig - det vil sige har en bevaringsværdi på mellem 1 og 4 på en skala, hvor 9 er laveste værdi.

Hvis en ejendom har høj bevaringsværdi, kan kommunen nedlægge forbud mod nedrivning og skal så lave en bevarende lokalplan for den.

Gør den det, kan ejeren kræve, at kommunen overtager ejendommen, hvis den med forbuddet fratager ham byggemuligheder, som ellers er gældende i samme område.

Ejeren kan også kræve en erstatning for den værdi han mister, hvis han ikke får lov til at rive et mindre hus ned for at erstatte det med etagebyggeri.

Det kostede Aarhus Kommune netto 2,8 mio. kr., da byrådet i 2004 nedlagde forbud mod nedrivningen af en bevaringsværdig villa, Kaserneboulevarden 23, og vedtog en bevarende lokalplan for den.

Først måtte kommunen købe ejendommen, som den så efterfølgende kunne sælge videre. Derefter måtte den betale ejeren en erstatning for den byggemulighed, han ikke fik.

Samlet lød regningen for at bevare villaen på Kaserneboulevarden altså på 2,8 mio. kr.

Sådan forløber en sag om fortætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce