Reel risiko for at brexit får ufredens bål til at blusse op

Et aftaleløst brexit skaber frygt for ny nordirsk uro med bål og brand i gaderne. Arkivfoto: Cathal McNaughton/Ritzau Scanpix

Reel risiko for at brexit får ufredens bål til at blusse op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Under fredsaftalen fra 1998 ligger gammelt nid og nag og ulmer i Nordirland, og bevæbnede paramilitære grupper har gang i rekrutteringen. Frygten for at en genetablering af grænsen til Irland i forbindelse med brexit vil give den blodige konflikt nyt liv, er velbegrundet, vurderer eksperter.

Storbritannien: Når Nordirland i så voldsom grad er blevet et benspænd for briternes forsøg på at få en aftale med det EU, som de efter planen forlader 29. marts i år, skyldes det i høj grad fortidens krigs- og voldshandlinger på den delte irske ø - med Irland som selvstændig republik og EU-medlemsland og Nordirland som en uselvstændig del af Storbritannien.

Og når briterne på én gang afviser at blive i den europæiske toldunion og afviser at etablere en EU-grænse mellem Irland og Nordirland, har de skabt en uløselig situation. Den situation giver næring for den ufred i den nordirske provins, der herskede, indtil fredsaftalen i 1998 satte en stopper for tre årtiers blodsudgydelser med 3500 dræbte som resultat. Derfor er det også velbegrundet, når der de seneste måneder igen og igen er luftet en frygt for, at et aftaleløst brexit vil få urolighederne til at blusse op.

Det vurderer såvel Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, og Sara Dybris McQuaid, leder af Center for Irske Studier, Aarhus Universitet.

- Den friktionsfri grænse, der har været de seneste 20 år, har fået hverdagslivet til at fungere. Nordirske og irske borgere har problemløst kunnet tage på arbejde, gå i skole og tage på indkøb hos hinanden. Dermed blev 30 års krigshandlinger, død og ødelæggelse erstattet at en helt almindelig tilværelse, hvor alt fungerede i et fællesskab. Men med de to lande henholdsvis inde i og ude af EU og med en dertilhørende grænsekontrol, etableres på ny en dem-og-os-situation, siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Hvis det ender sådan, er der en overhængende risiko for, at de tidligere stridigheder og uenigheder igen kommer op til overfladen, mener han.

- Fjerner man fredsaftalens grundlag, får man bekymringer og frygt. Så skal der ikke mange forsinkelser ved grænsen til, for at hverdagen igen bliver besværlig, og i kombination med, at der står toldere, politi og måske soldater ved grænser, er der ikke langt til, at der avles en eskalerende vrede, siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Siden 2009 har trusselsniveauet været vurderet som højt i Nordirland, og det er altså ikke islamiske terrorister, man her har i tankerne. Det er eksistensen af flere paramilitære grupper, der har øget trusselsbilledet, og det er vel at mærke grupper på begge sider af holdningerne om henholdsvis sammenlægning med Irland og fortsat nationsfællesskab med Storbritannien.
Sara Dybris McQuaid, leder af Center for Irske Studier, Aarhus Universitet
Den nordirske konflikt
En historisk modsætning mellem katolikker og protestanter førte i 1968 til uro og krav fra protestantisk side om, at Nordirland blev sat fri af nationstilhørsforholdet til Storbritannien og i stedet blev del af republikken Irland.Uroligheden fik året efter Storbritannien til at sætte militæret ind i Nordirland.

Det udløste regulær borgerkrig mellem en række paramilitære grupper. Irish Republican Army, IRA, på katolsk side og Ulster Defence Association, UDA, på protestantisk side var de toneangivende grupper i de kampe og blodsudydelser, der fandt sted.

3500 mennesker døde som direkte følge af konflikten. Den stod på helt frem til 10. april, langfredag, 1998, da der blev indgået en fredsaftale mellem parterne.

Aftalen var betinget af en total afvæbning af begge parter. Den var gennemført i oktober 2005, da IRA destuerede de sidste våben.

Et andet væsentligt punkt i aftalen var, at grænsen mellem Irland og Nordirland skulle være åben, kontrolfri og ubevogtet. Samtidig skulle befolkningerne på begge sider af den usynlige grænse frit kunne vælge mellem irsk og britisk statsborgerskab.
Grænsen mellem Nordirland og Irland har været usynlig siden fredsindgåelsen i 1998. Lige indtil brexit-afstemningen. Den har fået aktivisterne på banen med markering af deres modstand mod den fremtid, der kan blive konsekvensen af brexit. Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix
Grænsen mellem Nordirland og Irland har været usynlig siden fredsindgåelsen i 1998. Lige indtil brexit-afstemningen. Den har fået aktivisterne på banen med markering af deres modstand mod den fremtid, der kan blive konsekvensen af brexit. Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix

Robust fredsaftale er blevet skrøbelig

Det er netop fredsaftalens grundlag, der de seneste to år på flere fronter er blevet gennemhullet, mener Sara Dybris McQuaid, der er er opvokset i Danmark, men er født i Nordirland. Hun har skrevet ph.d. om den nordirske fredsproces og fredsaftalen.

- Det irsk-nordirske brexitproblem er langt større end blot genetableringen af grænsen. Det er for snæversynet kun at se på det, siger hun.

Hun peger på de tre ben, som fredsaftalen fra 10. april 1998 bygger på: 1. En intern nordirsk løsning, hvor det største britiske tilhængerparti, DUP, og det største parti, der ønsker sammenlægning med Republikken Irland, Sinn Fein, deler magten. 2. Et institutionaliseret samarbejde mellem Nordirland og Irland. 3. Et tættere samarbejde mellem Storbritannien og Irland, hvor man lægger århundreders skærmydsler bag sig og nærmer sig hinanden under nogle former i stil med dem, der eksisterer mellem de nordiske lande.

Situationen er alvorlig, fordi tæppet gennem de seneste to år er trukket væk under samtlige fredsaftalens tre ben, mener Sara Dybris McQuaid:

Efter brexit-afstemningen kollapsede således ordningen med delingen af magten i Nordirland, hvor de to parter nu ikke længere vil gå i regering med hinanden. Med en grænsedeling besværes det hidtil kendte samarbejde mellem Irland og Nordirland, som har betydet, at borgerne selv har kunnet bestemme, om de vil have irsk eller britisk statsborgerskab. Det tredje ben, den britisk-irske samarbejdsambition, har også fået et brud, i og med at de to parter nu sidder som modstandere i brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU og i den anledning har sendt ikke så få giftigheder efter hinanden.

- Fredsaftalen fra 1998 var faktisk ganske robust ud fra de præmisser, der gjaldt, da den blev indgået. Den havde på alle niveauer etableret nogle acceptable nationale kompromisser på og mellem øerne. Ikke bare her og nu, den åbnede også for fremtidige muligheder for folkeafstemninger om at forene Irland og Nordirland i én nation, hvis der var flertal for det. Dét tema kører så helt aktuelt som følge af brexit, som fuldstændigt har ændret fredsaftalens præmisser.

- Men det tema har sin egen indbyggede problemstilling, for hvis man i den nuværende situation får et meget lille flertal for det ene eller det andet, vil der givetvis opstå store konflikter om en sådan afstemnings legitimitet, siger Sara Dybris McQuaid.

Omagh er en af de nordirkse byer, der var hjemsøgt at voldsom uro og bombesprængninger. Som her i 1998, da en hel gade blev omdannet til krigszone og adskillige mennesker mistede livet. Arkivfoto: Mike Mahoney/Ritzau Scanpix
Omagh er en af de nordirkse byer, der var hjemsøgt at voldsom uro og bombesprængninger. Som her i 1998, da en hel gade blev omdannet til krigszone og adskillige mennesker mistede livet. Arkivfoto: Mike Mahoney/Ritzau Scanpix

Voksende konflikt

I det hele taget har brexit fået det potentielle konfliktniveau til at vokse. Det kan føre til en tilbagevenden til urolighederne, men ikke nødvendigvis på samme niveau som under "The Troubles", som den 30 år lange stærkt voldelige konflikt blev kaldt.

- Situationen er meget speget, og konflikten vil i dag indeholde en lang række andre elementer end dengang. Sammenbruddet i de forskellige relationer har stækket fredsprocessen, og jeg tror, at det sagtens kan komme til flere voldelige handlinger, men om oprørsgrupper vil være koncentrerede og fokuserede nok til at etablere voldelig aktivitet som en del af et sammenhængende politisk projekt er måske mere tvivlsomt. Oprøret og den voldelige løsrivelseskamp har slet ikke samme folkelige opbakning som tidligere, siger Sara Dybris McQuaid.

Folk har erfaret, at der er en anden vej, og de fleste støtter det politiske fredsprojekt. Det skyldes, at fredsaftalen har virket i det fælles EU, mener hun. Livet har kunnet leves.

- Den unge generation går mere op i spørgsmål om fri abort og ægteskaber mellem samme køn, end de går op i genforeningskonflikt. Før brexit oplevede man rent faktisk en faldende opbakning til tanken om genforening.

Britisk militær prægede gadebilledet i nordirske byer under urolighederne, der stod på i 30 år. udsigten til ny britisk kontrol i forbindelse med en genetablering af grænsen til Irland, vækker den slumrende ufred. Arkivfoto: Dan Chung/Ritzau Scanpix
Britisk militær prægede gadebilledet i nordirske byer under urolighederne, der stod på i 30 år. udsigten til ny britisk kontrol i forbindelse med en genetablering af grænsen til Irland, vækker den slumrende ufred. Arkivfoto: Dan Chung/Ritzau Scanpix

Højt trusselsniveau

Det er imidlertid ikke det samme, som at oprøret ikke ligger og ulmer. Tværtimod er det til stede på et velorganiseret og bevæbnet niveau.

- Siden 2009 har trusselsniveauet været vurderet som højt i Nordirland, og det er altså ikke islamistiske terrorister, man her har i tankerne. Det er eksistensen af flere paramilitære grupper, der har øget trusselsbilledet, og det er vel at mærke grupper på begge sider af holdningerne om henholdsvis sammenlægning med Irland og fortsat nationsfællesskab med Storbritannien, siger Sara Dybris McQuaid.

Det aktuelle grænsespørgsmål har allerede udløst flere demonstrationer og aktivistiske aktioner. For blot en måned siden blev en bombe bragt til sprængning i Londonderry og ledte tankerne tilbage til tilstandene med konstant bål og brag drab under The Troubles.

- Bomben i Londonderry kom lidt bag på mig. Ikke at sprængstoffer er til stede, og at nogen kan finde på at bruge dem, men at efterretningstjenesterne MI5 og det lokale politi ikke opdagede dem i tide. For de ånder konstant de paramilitære grupper i nakken, netop fordi man ved, at de findes i foruroligende omfang, og fordi der de seneste år er afsløret store aktivitet hos grupper på begge sider. De er ikke bare stadig bevæbnede, de er også flittige til og har held med at rekruttere nye medlemmer.

- Der er i høj grad grund til, at MI5 og det lokale politi er på stikkerne, og brexit har fokuseret koncentrationen og givet grupperne mål og med. Det er således velbegrundet, at frygten for en genopblussen af urolighederne er på dagsordenen for tiden, selv om voldelige reaktioner ikke nødvendigvis får samme form og opbakning som tidligere, siger Sara Dybris McQuaid.

Selv om der blev indgået fred i 1998, har Nordirland ikke været skånet for voldsomme uroligheder, demonstrationer og sammenstød mellem aktivister og politiet - som her i Belfast i 2011. Arkivfoto: Cathal McNaughton/Ritzau Scanpix
Selv om der blev indgået fred i 1998, har Nordirland ikke været skånet for voldsomme uroligheder, demonstrationer og sammenstød mellem aktivister og politiet - som her i Belfast i 2011. Arkivfoto: Cathal McNaughton/Ritzau Scanpix
Brexit har været med til at underminere hele fredsaftalen fra 1998, mener Sara Dybris McQuaid, leder af Center for Irske Studier på Aarhus Universitet. Foto: Helle Moos
Brexit har været med til at underminere hele fredsaftalen fra 1998, mener Sara Dybris McQuaid, leder af Center for Irske Studier på Aarhus Universitet. Foto: Helle Moos

Reel risiko for at brexit får ufredens bål til at blusse op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce