Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danmarkshistoriens største forurening trækker lange spor. Den gule tåge over Grindsted letter aldrig


Danmarkshistoriens største forurening trækker lange spor. Den gule tåge over Grindsted letter aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


cand.comm. Roskilde Niels Elbæk
Billede
Debat. 

Jeg forlod Grindsted for 40 år siden. Jeg har lagt min barndomsby bag mig. Og alligevel ikke helt. Fem af mine seks søskende bor der, og selv om byens borgere gør, hvad de kan for at ignorere den massive forurening, der truer byens drikkevand, så er der ikke sket noget i et halvt århundrede. Penge lugter ikke - eller gør de? I Grindsted har byens største fabrik ikke bare sat duftspor, men står bag en årelang massiv forurening i store dele af Midt- og Vestjylland.

I mit barndomshjem var det lugten - eller snarere stanken, der springer frem i erindringen. Vi boede, hvor landevejen fra Vejle krydsede jernbanen og Grindsted å. Lige i smørhullet ved den gamle viadukt, hvor der var to sideveje - én til slagteriet og én til Grindstedværket, godsbanen og kartoffelcentralen. Min far havde arbejdet på svineslagteriets kølehus, men startede en lille vognmandsforretning i slutningen af halvtredserne. Under 100 meter væk lå svineslagteriet, kreaturslagteriet og samlestalden, hvor der to gange om ugen var auktion med svin og kreaturer. Når vinden var i nord, var lugten af svineafføring den dominerende. Kom vi lidt tættere på, var det dampene fra de skoldede svin. Den lille købmand Engelbrecht på Vejlevej forsøgte gennem mange år at klage over problemerne med lugtene, men måtte til sidst lukke.

Når vinden fra nord var ekstra kraftig, så blev lugten fra slagteriet totalt overgået af en kraftig stank af kemikalier fra chromgarvefabrikken, der lå tæt ved slagteriet. Fabrikken lavede kemikalier til garverier, og det var en usædvanlig skarp og ubehagelig stank, som vi børn bestemt ikke brød os om. I dag er fabrikken lukket. Vestenvinden er den dominerende i Danmark, og når vinden var i nordvest, så var det lugtene fra Grindstedværket, der sprang i næseboerne. På visse dage var det nærmest gul tåge af kemikaliedampe, der bølgede ind over byen fra de mange skorstene. Skulle man til Sønder Omme, så var det bare med at holde vejret længst muligt særligt på dage med tåge, når man passerede fabrikken.

Min fars lille vognmandsvirksomhed havde også en lille sidebusiness - et øldepot for fynske Albani. Hver mandag kørte han en rundtur med øl og sodavand og endte på Grindstedværket, hvor han solgte sodavand. Arbejderne betalte med småpenge, så min far havde en kæmpestor rund læderkræmmerpung med en snor i. Mandag aften var det mit job at tømme den, tælle mønterne, sortere dem og putte dem i små plasthylstre. Næste dag cyklede jeg til banken med dem. Lugten af medicin og kemikalier fra pengene var intens. Selv når jeg havde vasket hænder, hang lugten ved. Første gang, jeg som barn hørte om møntvaskeri, tænkte jeg, at sådan et måtte Grindsted Sparekasse og Varde Bank da have.

Grindstedværket var ubetinget byens største virksomhed, og alle kendte nogen, der arbejdede der. Vi børn vidste, at de lavede noget med medicin og tilsætningsstoffer til levnedsmidler, men hvad det præcist var, vidste vi ikke. Mellem vores og naboens hus førte en lille jordvej ned til Grindsted å, og for enden af vejen lå en lille pumpestation. Fra Grindstedværket løb en åben spildevandskanal hele vejen langs jernbanen ned gennem vores baghave og ned til åen, hvor vi ofte legede. Vi vidste godt, at giftkanalen, som vi kaldte den, var farlig, og at vi ikke måtte falde i den. Måske derfor var den spændende - eller også var det, fordi den skiftede farve fra gul over rødlige nuancer til stærkt grøn.

Ved giftkanalens udløb til Grindsted å var der tydelig forskel. Til venstre for udløbet var der frodigt med grøn grøde, grønne åbrinker og planter midt i åen. Til højre for udløbet var alt organisk liv udryddet i åens videre løb gennem Grindsted by. En af mine legekammerater faldt i giftkanalen og blev gennemblødt. Vi fik ham hevet op. Da han blev teenager, fik han voldsomme akneudbrud med store pusholdige bylder i ansigtet og på det meste af kroppen. Så voldsomt, at han måtte skifte sengetøj hver dag og tabte det meste af håret. Det blev aldrig koblet sammen med uheldet, men jeg har altid haft en mistanke om, at der kan være en sammenhæng.

Op gennem 60'erne begyndte der at være debat om forurening. I første omgang blev dele af den åbne kanal rørlagt. Efter fund af en kraftig kviksølvforurening med over seks ton i Grindsted og Varde å-systemet og fire tons i Karlsgårde sø lagde fabrikken en ny spildevandsstrategi. Dele af spildevandet blev deponeret på fabriksgrunden og i et banegravsdepot. Tre nyindkøbte grå tankvogne kørte det resterende spildevand i pendulfart til Grindsted losseplads. Jeg kom der ofte med min far, når han som vognmand kørte affald derud. Lossepladsen havde gennem årene rejst sig som en lille bakke i det ellers helt flade midtjyske landskab. Tankvognene kørte til kanten og lod det hele flyde ned ad skrænterne. Efterhånden bredte der sig en kæmpestor ildelugtende sø, og sandsynligvis gik det op for fabrikken, at det kunne man ikke blive ved med. Den 30. juni 1972 fik Grindstedværket en bøde på 70.000 for kviksølvforureningen. Kommunen anlagde i 1971-72 Grindsted Engsø på 30 hektar som en kunstig sø i den vestlige udkant af byen. Formålet var at få kviksølvforurening fra Grindstedværket til at bundfælde sig, så det ikke spredte sig videre i Grindsted og Varde åløbsystemet.

Næste plan var indkøb af skibet Grindal i 1973, der var planlagt til at sejle spildevandet ud i Nordsøen til dumpning. Grindal lå ved kaj i Esbjerg, og en stor demonstration med Esbjerg-fiskere fik stoppet planerne, som de frygtede ville ødelægge deres fiskepladser. Den næste plan blev derfor, at tankvognene kørte til Kærgaard Plantage ved Vesterhavet, hvor der over en 17-årig periode blev dumpet over 300.000 tons giftigt spildevand i klitterne. Region Syddanmark har gennem en periode fjernet mere end 7.000 tons stærkt forurenet jord, der indeholdt stoffer som cyanid, kviksølv og klorerede opløsningsmidler. Men området er langt fra ryddet.

Penge lugter ikke, siger man. Forurening lugter ikke nødvendigvis, men i dette tilfælde var ikke engang vi børn i tvivl. Det stank, så grimt ud, og intuitivt vidste vi, at det var farligt. Kunne ledelsen på fabrikken virkelig være ubekendt med forureningen med så giftige stoffer som cyanid, kviksølv og klorerede opløsningsmidler? Gennem alle årene har beboerne i Grindsted været sært tavse. Virksomheden havde og har stor økonomisk betydning for byen, og kritikken af fabrikken har været på et lavt niveau.

Grindstedværket skiftede over årene navn til Grindsted Products. Fabrikken blev opkøbt af Danisco, som senere er overtaget af amerikanske Dupont. Under Svend Aukens periode som miljøminister blev det undersøgt af kammeradvokaten, om der kunne rejses tiltale. Det kunne der ikke på grund af forældelse, og moralsk har fabrikken tilsyneladende aldrig følt sig forpligtet. I 2006 lavede dokumentaristen Michael Graversen en film om forureningen. Han kom selv fra byen og begyndte at grave i sagen. Ingen ville røre ved den betændte sag, og Michael Graversen følte sig nærmest jagtet ud af byen, hvor de lokale medier anbefalede, at man ikke skulle se udsendelsen på DR2. I 2011 lavede Miljøstyrelsen er rapport med en vurdering af påvirkningen af Grindsted Å og Grindsted Engsø fra jordforureningerne fra Grindstedværket. Igen skete der intet.

Forskere fra DTU har i en ny rapport her i 2018 redegjort for en ny og alvorlig forurening fra fabriksgrunden, hvor Grindstedværket frem til 1970'erne deponerede spildevand. Hvert år siver mere end 100 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud fra giftdepoterne i Grindsted til det øvre grundvand og derfra til Grindsted Å. Vinylklorid er et nedbrydningsprodukt, som stammer fra klorerede opløsningsmidler. Disse stoffer er sammen med en lang række andre stoffer blevet brugt i produktionen på Grindstedværket.

De seneste års regnskab viser, hvor stor økonomi, der er tale om hos Dupont Nutrition Biosciences ApS: Overskud før skat i 2012 på 1,2 milliarder og de følgende tre år knap en halv milliard hvert år. Tallene for seneste regnskabsår 2016 er meget specielle. Med en omsætning på 3,6 milliarder er resultat før skat opgjort til 4,3 milliarder, og der er i balanceregnskabet hensat 487 millioner. Det skyldes, at Skat har gennemgået Daniscos regnskaber siden 2006 og er nået frem til, at selskabet ved hjælp af transfer pricing har undervurderet deres danske indtægter for et milliardbeløb. På den måde er virksomheden sluppet for billigt i skat. Det fremgår af regnskabet 2016 for danske Dupont Nutrition Biosciences ApS, den del af Danisco der sælger enzymer samt ingredienser til føde- og drikkevarer, at firmaet hensatte 487 mio. kr. til en forventet skatteregning. Staten får dermed måske en ekstra skatteindtægt på 487 millioner, og selv om virksomheden burde betale direkte for egen forurening via det overskud, de har haft gennem mange år, så er der i det mindste en chance for, at skatteindtægterne kan give et provenu til den mest nødvendige oprensning af forureningen.

Esben Lunde Larsen og Karsten Lauritzen har nu en chance for at træde ind i historiebøgerne som de to handlekraftige mænd, der får ryddet op i årtiers store forurening. Karsten Lauritzen kan nedsætte et task force hos Skat, der for alvor gennemgår Duponts regnskaber med henblik på en beskatning, der på et sted mellem en halv og en hel milliard kan finansiere oprydningen. Esben Lunde Larsen kan træde i karakter som landets miljøminister og iværksætte en plan, hvor både forureningen i Grindsted, Kærgaard Plantage langt om længe bliver ryddet.

Danmarkshistoriens største forurening trækker lange spor. Den gule tåge over Grindsted letter aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.