Danskerne elsker kød: Hvordan ville det gå, hvis vi skiftede frikadellerne ud med ... blæksprutter?


Danskerne elsker kød: Hvordan ville det gå, hvis vi skiftede frikadellerne ud med ... blæksprutter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Vi danskere elsker kød. Præcis hvor meget vi spiser, kan være svært at gøre op, men et meget godt bud er 52 kilo om året i gennemsnit. Det tal kommer fra en rapport fra 2016 udarbejdet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet. Det er cirka 150 gram per dag. Til sammenligning spiser indere gennemsnitligt kun fire kilo om året. Det er 11 gram om dagen.

Vi danskere elsker især kvægets muskler, særligt ryggen, hvor mørbraden og fileten sidder og bagpartiet, hvor vi finder culotten. Men vi er også vilde med hakkede dyr, til lasagnen og frikadellerne, men går heller ikke af vejen for forarbejdede produkter som leverpostej og pølse, som vi dog nok helst ikke vil vide, hvordan spækhøkerne flikker sammen i de sene nattetimer.

Danske mænd spiser halvanden gang så meget kød som kvinder, mens danskere med en lav uddannelse på cv'et spiser mere kød end dem med en høj uddannelse. Og generelt spiser vi danskere næsten ikke kød til morgenmad, men masser til aftensmad.

Vores madvaner og kulturelle mønstre omkring bordet ændrer sig selvfølgelig over tid. Da min mormor var en lille pige i 1930'erne, spiste hun kun cirka halvt så meget kød som mine børn, og hun spiste sikkert sin kødrand og medisterpølse til frokost, da datidens mere fysiske arbejde i marken og på fabrikker krævede flere kalorier midt på dagen. Madforskere har dog noteret sig, at vi danskere siden slutningen af 1990'erne spiser mindre og mindre kød. Der er dog kun tale om et let fald. Kødforbruget steg ellers konsekvent i sidste halvdel af det 20. århundrede. Den generelle velstandsstigning i tiden efter Anden Verdenskrig gav folk penge mellem hænderne, og så blev der råd til gris på gaflen. Flæskesteg er gået fra at være en luksus, som min mormor primært satte på bordet til en fin søndagsmiddag med hele familien samlet, til at være hverdagsmad. Bare tjek i supermarkedets køledisk. 12,75 for et halvt kilo. Det har de fleste af os råd til - også en helt almindelig tirsdag. Men selv om vi danskere er kommet til flæsket, er det langtfra alle, der synes, at kød er fedt.

Kød er nemlig ikke bare en proteinkilde. Det er en kilde til følelser, historie, identitet og konflikt. Med andre ord: Kød er kultur og en indgroet del af vores traditioner, sprog - og vores hverdag. Det er leverpostejmadder, juleand, rullekebab og bøffer på grillen en sommeraften. Samtidig er få fødevarer så kritiserede og tabuiserede som kød. Nogle af os elsker det og skal bare have vores daglige dosis. Andre mener, at det er moralsk forkert at opdrætte dyr for at få stillet vore kødelige lyster. Vi finder kød på trestjernede Michelin-restauranter og på listen over de mest amoralske fødevarer, vi kan putte i munden. Kød er toppen af poppen og et symbol på menneskeligt forfald.

Flere og flere takker dog nej til både hotdogs og højreb af miljøhensyn. En rapport fra den grønne tænketank Concito understreger, at "klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er større end belastningen fra personens samlede forbrug af el, varme, benzin og diesel". Det er altså ikke en ubetydelig påvirkning, der er tale om. Så der er gode grunde til at stoppe med at spise kød. Samtidig tvivler jeg på, at antallet af danske vegetarer vil blive mangedoblet på kort sigt. Generelt ændrer vi mennesker spisemønstre langsomt. Vi vil helst have det, vi kender.

I stedet for at reducere vores forbrug af kød kan vi også vælge at kaste os over nye, bæredygtige kødtyper. Den danske professor i gastrofysik og fødevareinnovation Ole G. Mouritsen skriver i bogen Blæksprutterne kommer fra 2018, at antallet af blæksprutter stiger, også i de danske farvande modsat for eksempel vores elskede rødspætter. Så hvad med at spise dem? Det har vi jo ikke nogen tradition for, men blæksprutterne smager skønt i risotto, pastaretter eller i friteret form flankeret af tatarsovs.

Forskere på Nordic Food Lab har også undersøgt, om biller og bier kunne afløse vores elskede baconstrimler eller leverpostej. Mange mennesker andre steder i verden har i årtusinder og ganske velvilligt spist insekter. I Japan snupper indbyggerne gerne et par græshopper i sojasovs som eftermiddagssnack, og i Cameroun udgør larver en eftertragtet street food.Det er ikke så underligt, som det lyder. Insekter er en god proteinkilde, men ifølge Nordic Food Lab er insekternes velsmagende kød det bedste argument for at putte dem på menukortet. Det kan måske virke lidt grænseoverskridende at sætte tænderne i en bilarve, men ifølge Nordic Food Labs forsker Joshua Evans smager den af honningmelon, rå hasselnødder og avocado. Det lyder da meget godt, ikke?Alligevel er der nok et stykke vej, før blæksprutter, bilarver eller tofu kommer til at udkonkurrere wienerschnitzel og lasagne på de danske middagsborde. Hvis vi som samfund vil omlægge vores kødforbrug radikalt, så vil det kræve vovemod af både forbrugernes tunger, producenternes forretningsmodeller og politikernes budgetter. Alle sammen har det med at søge mod sikre valg. Vi forbrugere er generelt konservative og tåler kun forandring i små doser. Det samme gør kødproducenterne. For dem kan forandring være forbundet med stor risiko. Politikerne vil nok heller ikke turde satse de midler, som en sådan revolution af fødevareproduktionen ville kræve, da de økonomiske konsekvenser er usikre.

Uanset hvad vil kød fortsætte med at være en kulturel kampplads. Og vi er alle en del af kampen. Hvad enten vi spiser hotdogs med økologiske pølser fra Grambogård eller røde hotdogpølser fra Steff Houlberg. Hvad enten vi nyder vores hakkebøf med bløde løg, som vor mormor lavede den, eller i en ny nordisk variant med masser af rodfrugter og ramsløg. Eller om vi bedst kan lide dyr levende eller mediumstegt

Danskerne elsker kød: Hvordan ville det gå, hvis vi skiftede frikadellerne ud med ... blæksprutter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce