"Det dufter lysegrønt af græs"


"Det dufter lysegrønt af græs"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Henning Bartholin, Domprovst
Flemming Krogh
Debat. 

Det er maj! Det er forår! Det er den sidste forårsmåned i år. Sommeren kommer snart. Vi glæder os, og vi glædes af lyset, af de smukke farver.

I Aarhus er vi privilegerede. Vi er en by med mange grønne åndehuller. Både mod nord og syd for byen er der skove. Der snor sig en å gennem byen. Den løber ud her neden for Domkirken ved Mindet. Den løber ud i havnen, hvor der siden stenalderen er kommet skibe til Aarhus. Nogle af dem er kommet med fred. Andre med ufred. Mange har forsøgt at komme til at sejle op ad åen, ind i land. Nogle gange er de blevet standset og sendt hjem. Andre gange har de hærget, røvet og slået ihjel.

Sejler eller ror vi op ad åen i dag, kan vi komme langt. Helt ud i Brabrand sø og Aarslev engsø, ja, med de mindre både kan man vist komme længere. Overalt kan man i disse dage se lyset, alle farverne. Og går man i skovene nord og syd for byen, så kommer der endnu flere nuancer til, fordi vandet også skaber og giver lys. Solen spejler sig i vandet. Det reflekterer og sender mere og mere lys ind over os.

Byen dufter sine steder ikke af bilos men af naturens dufte og lugte. Gå en tur i Riis skov, du kan lige nå duften af ramsløgene, inden de blomstrer. Eller gå en tur i Lisbjerg skov eller Marselis-skovene. Overalt mødes vi af de lyse grønne farver, af dufte fra planter, blomster og træer. Øjet og sindet glædes. Det er rart at mærke, at man er til. Man mærker det i kroppen og i sindet, der stemmes anderledes til andre og til det, der kan være svært at leve med.

Vi har en salme i salmebogen, som hedder "Det dufter lysegrønt". Salmedigteren (Johs. Johansen) skrev ikke om verden, som den er, men som den bliver, ved at skabelseskraften sætter sig igennem i vores liv. Det gør den her om foråret. Vi tager det ikke for givet, at alt igen begynder at pible frem og gro ved regnens og varmens hjælp. Eller gør vi? Tager vi det for givet? Ja, det er jeg bange for. Mange af os skænker det ikke en tanke, at livet i naturen og hos os selv ikke er selvfølgeligt men i virkeligheden et under.

Som præster står vi meget ofte i situationer, hvor livets vidunderlige sider og livets grusomhed mødes. Vi bliver involveret i mange menneskers liv, når de har fået et barn, når et barn skal konfirmeres eller giftes. Og tungt er det, når et menneske skal dø og siden begraves.

Der står vi som præster og kan formulere både livets vidunderlige sider, præget som de kan være af fremgang, af godt liv mennesker imellem, og de mørkere sider, hvor mennesker ikke kan finde ud af det sammen, eller hvor livet rammes af tilfældige omstændigheder udefra, der kan rive tæppet helt væk under os, fordi en eller flere af vores kære tages fra os. Tabet er hver eneste gang stort. Det kan være næsten ubærligt for os. Sorg er en kærlighed, vi ikke kan komme af med, altså ikke omsætte i kærtegn eller handlinger. Forfatteren er også med til at få os til at se og forstå, hvor vidunderlig naturen er. Derfor må vi passe på den. Derfor må vi se på den som Guds gave til os.

Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klit og næs

og reder urtesenge.

Guds sol går ind

i krop og sind,

forkynder, at nu kommer

en varm og lys skærsommer.

Salmen kan læses, tolkes og forstås på flere måder. Da jeg har været så heldig at kende salmedigteren, så véd jeg, at han skrev salmen efter en påske. Han så og tolkede påsken som den egentlige årsag til, at naturen ændrer sig fra det visne, mørke og triste præg, som den har fået gennem efteråret og vinteren til dette orgie af farver og lys.

Vi bliver holdt i live af lyset, af det grønne og alle de andre mange farver. Deraf kan vi lade os inspirere til at lade lyset få fat i andre menneskers liv. Så kan vi da vælge at prøve at skabe lys i andres liv. Det vil være at gøre noget, som når ud over mig selv. Det skaber lys og liv hos et andet eller flere mennesker. Således går døden forbi, som ordet påske egentlig betyder.

Byen dufter sine steder ikke af bilos men af naturens dufte og lugte. Gå en tur i Riis skov, du kan lige nå duften af ramsløgene, inden de blomstrer. Eller gå en tur i Lisbjerg skov eller Marselis-skovene. Overalt mødes vi af de lyse grønne farver, af dufte fra planter, blomster og træer. Øjet og sindet glædes. Det er rart at mærke, at man er til. Man mærker det i kroppen og i sindet, der stemmes anderledes til andre og til det, der kan være svært at leve med.

"Det dufter lysegrønt af græs"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce