Det var fader Stauning, der støbte kuglerne: Velfærdssamfundet gør os lykkelige


Det var fader Stauning, der støbte kuglerne: Velfærdssamfundet gør os lykkelige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet, Dan Jørgensen
FT_Dan_Jorgensen
Debat. 

I Lemvig står en bautasten. Det er en ordentlig krabat. Det tog 14 mand mange timer og kostede en hel del sved at få den bakset på plads. Men rejses skulle den, af arbejderne i Ringkøbing Amt til Thorvald Staunings ære. Det var i 1946.

Som for så mange andre danskere stod Stauning for de gode partikammerater i Nordvestjylland som manden, der havde givet landet håb og fremgang. Under Stauning var Socialdemokratiet blevet det ledende parti i Danmark. Det var ham, der havde givet helt almindelige danskere en stemme på Tinge. Nu skulle han hædres. Men hvad skulle man skrive på stenen? Svaret kom fra redaktøren af det lokale socialdemokratiske dagblad, Mads Jensen Madsen. Han vidste, at Stauning, da han år forinden havde været på sit sidste besøg på egnen, havde skrevet i en lille piges poesibog. Den snarrådige redaktør fik opsporet pigen og kopieret Staunings ord. De skulle pryde hans æres vartegn: »At skabe lykke for andre er lykken i livet«.

Det er et meget rammende citat. Stauning var nemlig igennem hele sit liv og sin politiske karriere optaget af at sikre, at så mange mennesker som muligt skulle være så lykkelige som muligt. I dag ville han være stolt. Danmark er blevet et af de lykkeligste lande i verden. Hvorfor? Det skyldes vores samfundsmodel. Det velfærdssamfund, som Stauning lagde grundstenene til, skaber virkelig gode rammer for, at mennesker kan leve lykkelige liv.

Men hov, tænker læseren måske; for mig handler lykke altså primært om at have det godt med min familie, om jeg er sund og rask eller måske blot om jeg har mulighed for at nyde en iskold øl på terrassen i solen. Det har ikke meget med politik at gøre. Det kender jeg godt fra mig selv. Den form for lykke kaldes inden for lykkeforskningen for affektiv lykke eller kortvarig lykke. Det er den følelse, en person har, når vedkommende oplever noget, der giver glæde her og nu. Men der findes også en anden form for lykke; nemlig den, forskerne kalder den kognitivt evaluerede lykke eller langvarige lykke. Det begreb dækker følelsen af en dybere og mere grundlæggende tilfredshed med livet. Ikke en følelse, der er knyttet til en oplevelse, man har momentant, men derimod en mere permanent tilstand. Det er den form for lykke, forskerne refererer til, når de sammenligner lykkeniveauer i forskellige lande.

Det er også den form for lykke, FN måler på hvert år, når de udgiver World Happiness Report, hvori de rangerer verdens lande efter, hvor lykkelige deres befolkninger er. Her ligger Danmark altid i toppen, hvilket er hovedårsagen til, at vores land ofte karakteriseres som verdens lykkeligste land. Faktisk er vi blevet ret berømte for det ude i verden. Der er skrevet utallige avisartikler om de lykkelige danskere, Oprah Winfrey har været på besøg for at studere fænomenet og senest er budskabet endda blevet spredt via kulttegneserien The Simpsons, hvor familien i et afsnit drager til Danmark for at udnytte det gavmilde sundhedssystem, da Grampa Simpson får brug for en dyr operation, som familien ikke har råd til i USA. Danmark præsenteres som et land med førsteklasses skoler, lækkert møbeldesign, energiuafhængighed og dramatiske tv-serier. Og som læsehesten, familiens kloge datter Lisa, kan påpege, er Danmark »ifølge flere målinger verdens lykkeligste land«.

Hvordan er vi kommet hertil? Ser man på forskningen på området, er det ikke megen tvivl. Det skyldes vores velfærdssamfund. Som Benjamin Radcliff, der er professor i statskundskab, University of Notre Dame, USA, har udtrykt det; "Hvad er det præcist, der gør danskerne så tilfredse med deres liv? Ifølge den videnskabelige litteratur på området er svaret meget klart: Danmark er et mønstereksempel på en socialdemokratisk tilgang til offentlig politik."

Danskerne er altså lykkelige, fordi vi har den samfundsmodel, der ude i verden af politologer benævnes "et socialdemokratisk velfærdssamfund". Hvad betyder det? Svaret er, at det der adskiller vores samfundsmodel fra dem, man har i de fleste andre lande i verden er, at vi har en høj grad af lighed, at vi omfordeler vores ressourcer her i landet således at alle, ikke kun de rige, har adgang til sundhedsvæsen, uddannelse og kultur, at vi har et omfattende socialt sikkerhedsnet og at vi føler samhørighed med og har tillid til hinanden. Derfor er det også vigtigt, at alle, der ønsker at Danmark fortsat i fremtiden skal være blandt de lykkeligste lande i verden, ikke hopper på ideen om, at vi kun kan klare os i fremtiden, hvis velfærdsstaten laves om til en konkurrencestat.

Ideen om, at markedets logikker er de bedste til at styre et samfund, er farlig. Det er den modsatte tanke, der har bragt os hertil, hvor vi er i dag. Nemlig ideen om at vi faktisk med politik kan styre markedet og skabe gode rammer om menneskers liv. Men bakker alle ikke op om velfærdssamfundet i Danmark? Nej, se her, hvad Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille skrev i en ikke fjern fortid: "Vi vil forandre velfærdsstaten gennemgribende. Bygge den om fra yderst til inderst, så der i stedet for den gamle socialdemokratiske velfærdsstat fremstår et nyt, liberalt velfærdssamfund". Det er vel at mærke to af Danmarks mest prominente ministre, vi her taler om. Og se på den politik de fører; mere ulighed, større nedskæringer i velfærden, større utryghed i befolkningen. Det Danmark de ønsker, vil måske nok give de rigeste flere penge på lommen, men det vil være et mindre lykkeligt land, end det vi har i dag. I mit parti ønsker vi det anderledes; vi tror på, at velfærdssamfundet er den bedste samfundsmodel i verden. Det skal vi værne om.

10. juli udkommer Dan Jørgensens bog "Staunings arv - vejen til et lykkeligt Danmark" på forlaget Peoples Press

Det var fader Stauning, der støbte kuglerne: Velfærdssamfundet gør os lykkelige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce