Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Førerløse busser. Derfor skal Danmark ikke gå forrest


Førerløse busser. Derfor skal Danmark ikke gå forrest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det virker uklogt, at en række danske byer, kommuner og regioner vil profilere sig på at være først med selvkørende busser, skriver den århusianske iværksætter, Jonathan Løw.

Transport: I disse år eksperimenterer flere danske kommuner med førerløse busser. I sommer meldte Aalborg ud omkring sine eksperimenter, og nu er det så Region Sjælland, der ønsker at være frontløbere indenfor området.

Det kunne jo på overfladen virke positivt, at Danmark som nation forsøger at være først med ny teknologi, men i mine øjne er det både problematisk og strategisk uklogt, at vi nu går denne vej.

Jeg har de seneste fem år rejst rundt og snakket med flere end 150 af verdens førende ledere og iværksættere. I efteråret 2016 kom der er bestseller ud af dette arbejde, og i foråret 2018 udkommer bogen i USA med yderligere 50 interviews med amerikanske topchefer.

Ét af hovedtemaerne i bøgerne er fremtidens disruptive teknologier, hvilket vil sige nye teknologier som kunstig intelligens (AI), 3d print, Internet of Things, nanoteknologi, førerløse køretøjer m.v. Jeg har eksempelvis interviewet Ubers tidligere ansvarlige for kunstig intelligens samt én af Googles førende eksperter på området. Dette er vel at mærke to af de aktører, der sammen med Tesla og nogle få andre forventes at blive frontløbere og verdensledende indenfor førerløse biler, busser m.v.

Alle disse eksperter påpeger dels den meget vigtige skelnen imellem delvist og fuldt førerløs og dels det helt afgørende i forhold til timingen, når man skal implementere disse teknologier. De forudser samstemmende en lang række problemer og udfordringer med denne nye teknologi, og deres klare anbefaling er den, at man som både virksomhed, organisation og nation sætter ind, når timingen er helt rigtig. Derudover pointerer de, at det formentlig vil være de helt store lande, der først knækker koden, hvorefter teknologierne kan eksporteres prisvenligt til resten af verden.

Spild af marketing- og skatteborgerkroner

Det er i mine øjne evident, at Danmark ikke kommer til at være verdensledende på selve teknologierne. Der vil blive investeret et tre cifret milliardbeløb i disse områder, og det bliver ikke Danmark, der på nogen måde kommer til at sætte agendaen, som vi ellers gør det indenfor eksempelvis medicinalindustrien og vind-industrien.

Ergo må det for danske forbrugere, kommuner, regioner og stat handle om at implementere disse teknologier, når de dels er gennemprøvede og dels er på et prispunkt, hvor det er optimalt at lave større investeringer i dem.

Set i dette lys virker det yderst uklogt, at en række byer, kommuner og regioner tilsyneladende prøver at profilere sig på at være først herhjemme i forhold til de selvkørende busser og biler. Jeg kan kun tolke disse forsøg som et udtryk for én af to ting:

Enten er det et branding-ønske og et ønske om at signalere, at man er teknologisk frontløber. Det er i bedste fald spild af marketing- og skatteborgerkroner.

Eller også skyldes det, at de lokale beslutningstagere ganske enkelt ikke ved nok om disse teknologier og har ladet sig forblænde af nogle af de konsulenthuse, der i deres iver for at fremstå fremsynede hyper den selvkørende teknologi udover, hvad den kan bære p.t. Dette er i så fald dybt bekymrende.

Sæt tempoet ned, før det sættes op

Intet af ovenstående er teknologisk bagstræberisk argumentation. Jeg finder i den grad de nye disruptive teknologier spændende, og jeg har som sagt skrevet flere bøger om dem. Men jeg har også talt med så mange førende eksperter indenfor området, at det efterhånden står lysende klart, at Danmark dels ikke bør være frontløber på området og dels bør være langt skarpere i forhold til, hvornår vi skal investere i de nye teknologier.

Vi har allerede brændt rigeligt med penge af på letbaner og nye toge, der ikke kunne levere det lovede. Dette er vel at mærke teknologier med mange årtier på bagen, hvor de selvkørende teknologier er i deres vorden. Derfor er det desto mere bekymrende, at der tilsyneladende er så stærkt et behov for at profilere sig på nye teknologier, at man fuldstændig glemmer alt omkring den rette timing og den rette implementering af selvkørende biler og busser.

Nogle gange handler det også indenfor innovation om at sætte tempoet ned, før man kan sætte det op. Det skal være min klare anbefaling til de relevante beslutningstagere på nuværende tidspunkt.