Folk får jo dårlig samvittighed af al den klimaskam


Folk får jo dårlig samvittighed af al den klimaskam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Frederik Svinth, Iværksætter bag SNAKspil.dk og foredragsholder
flemming krogh
Debat. 

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er et dobbeltmoralsk menneske. Jeg har værdier og holdninger, jeg ikke formår at efterleve, og man kan sagtens finde ting at klandre mig for. Det er umuligt at efterleve de krav, som klimaskammen for tiden fordrer os til, det er jeg enig i.

Men jeg har børn, og når jeg hører om, at der om et par årtier er sket så stor skade på biodiversiteten, at en ud af 8 dyreracer er forsvundet, at den verden mine børn skal vokse op i, ikke får de samme muligheder som mig, så kalder det på handling. Så må jeg begynde at tænke over, hvor meget kød jeg vil spise, hvor meget jeg vil flyve, hvor meget internet jeg vil bruge.

Hvis ikke jeg gør det nu, så kommer jeg til at skamme mig over det senere. Vi står ikke længere over for en klimakamp, men et paradigmeskifte, hvor vi, der er dem, der vil holde ved det gamle, og dem der vil i gang med det nye. Når man så ytrer sine holdninger, så ender man med at udskamme andre for ikke at tage de samme valg.

Og måske er det en kerne i problemstillingen. Vi har længe helliget det, at alle skal have det frie valg, men måske kan vi ikke det på samme måde mere. Måske skal vi til at snakke om den skam, der ligger i at ville holde fast ved en gammel verden og så faktisk tillade os at snakke om skammen deri.

Det, der sker for tiden, er, at folk, der kæmper for et nyt paradigme, ofte bliver udskældt og ender med at være dem, der burde skamme sig over at give andre dårlig samvittighed. Det er dog bare vildt interessant, at det faktisk virker til at vække en dårlig samvittighed.

Det kan sammenlignes med det valg, vi har taget i min lille familie, hvor min kone har valgt at gå hjemme med børnene. Det valg har til tider vækket en del modstand, hvor andre føler sig trådt over tæerne, fordi vi har taget det valg, vi har. Fordi det jo netop er taget ud fra en holdning til det, som er normen. Men når folk reagerer negativt, virker det af og til som et udtryk for en dårlig samvittighed, hvor ens egne valg kommer til at virke forkert. Men hvis det virkelig gør det, så tænker jeg da, at det er nødvendigt, at man vender den indad og genovervejer sit valg. For så at kunne stå fast ved dem efterfølgende, uanset om man har ændret sig eller ej.

Det samme må vi gøre, når andres valg for at gøre noget for klimaet vækker en dårlig samvittighed. I stedet for at gøre det som skammen ofte får os til, nemlig at vende os i aggression, så må vi lytte til den, og se om der er noget i vores liv, som vi gerne vil gøre på en anden måde.

Min datter på seks er begyndt at ville spise vegansk pålæg, og det er faktisk også noget, som folk kan reagere på. Det er i mine øjne et valg hun selv har taget, men det er der mange der stritter imod. "Kan en seks årig nu også det?", "manipulerer du ikke bare med hende?" Det, jeg har gjort, er, at jeg har fortalt hende, om at vi skal passe på vores jord, lige såvel som at vi skal samle skrald, og at hvis vi spiser mere plantebaseret, så skal der bruges mindre energi på det, da planterne ikke først skal igennem et dyr, før vi spiser dem. Jeg vil ikke stå, når hun bliver voksen og lade hende leve et liv i "ignorance i bliss", hvor hun har handlet på en måde, hun ville have ønsket, jeg ikke havde tilladt. Men jeg vil også have, at hun er med i valgene, at det ikke er kontrol men forståelse, der gør, at de valg bliver taget. Og jeg vil helt sikkert skamme mig, hvis ikke jeg kunne se tilbage på et liv, hvor jeg havde været med til at tage et valg.

Skam er nederen, det er virkelig ikke fedt at skamme sig over noget, og vi skal lære at tale om de ting, vi skammer os over. Men vi skal også lære at lytte til dem. Hvad nu hvis den har ret, i det den siger? Den liberale grundlov, om at man må gøre, hvad man vil, så længe det ikke skader nogen, er nok ikke færdig. Men udfordringen nu er, at det, vi gør, skader nogen. Vores handlinger har konsekvenser, og vi kan blive et foregangsland, så selvom vi er små, så gør det, vi gør, en forskel. FN's biodiversitetspanel har lige udgivet en rapport, der siger, at vi alle skal ændre vores vaner nu. Ikke i løbet af et par år, men nu. Dertil skal vi stoppe med at bruge en tredjedel af jordens overflade til os selv og vores mad. Vi skal altså i gang, og vi skal hver især tænke over vores klimavaner. Og hvis det giver dig dårlig samvittighed, vil jeg vælge at se det som en god ting.

Du har så to valg, råb op og te dig som et barn, der ikke vil give slip på dit legetøj, og lige skal have den sidste billige flyrejse, eller hør efter. Lyt til den følelse, den er lidt ukendt i vores tid, hvor intet er forkert, men den her kan du ikke overhøre. Du kan bare afgøre, hvordan du vil handle.

Og jeg gider ikke engang en diskussion om, hvorvidt det én person gør, gør en forskel. For verden er ikke lavet af systemer og strukturer, den er lavet af mennesker og deres valg.

Og så må jeg se, om jeg kan få gjort bugt med noget af det dobbeltmoralske i mit liv. Men indtil da er det egentlig ok, at du synes, det er dumt, når jeg nu gør det ene og det andet, som i hvert fald ikke er klimavenligt. For hvis ikke vi kan starte et sted, så kan vi ikke komme i gang.

Det, der sker for tiden, er, at folk, der kæmper for et nyt paradigme, ofte bliver udskældt og ender med at være dem, der burde skamme sig over at give andre dårlig samvittighed. Det er dog bare vildt interessant, at det faktisk virker til at vække en dårlig samvittighed.

Folk får jo dårlig samvittighed af al den klimaskam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce