Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvem passer på Michael. Hvad gør Esbjerg kommune for at inddrage børn som Michael?


Hvem passer på Michael. Hvad gør Esbjerg kommune for at inddrage børn som Michael?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Billede
Debat. 

Replik: Dokumentaren 'Hvem passer på Michael?' afdækker blandt andet konsekvenserne af manglende inddragelse. Michael blev uden varsel og inddragelse flyttet fra de plejeforældre, der har været hans mor og far siden han var spæd. Samtidig viser dokumentaren, at han ikke har fået en forklaring på kommunens dispositioner - i hvert fald ikke en, han forstår og har ejerskab til.

Michaels oplevelser, som vi ser dem udfoldet i dokumentaren, er desværre ikke enestående.

I et debatindlæg i avisen Danmark forklarer direktør for børn og kultur i Esbjerg Kommune, Jørn Henriksen, at Esbjerg Kommunes afgørelser i Michaels sag er prøvet i Ankestyrelsen, 'uden at det har ført til ændringer, og det må betyde, at grundlaget er i orden,' som Jørn Henriksen skriver.

Sagsbehandlingen har altså ført til den rigtige konklusion mener Jørn Henriksen. Men har Esbjerg Kommunen gjort det rigtige? En ting er nemlig at overholde lovgivningen - det er den slags, der kan afprøves i Ankestyrelsen. Men sagsbehandlingen på børne- og socialområdet hviler på faglige skøn som sjældent anfægtes i klagesager. Selvom Michael på papiret tilsyneladende er blevet hørt i sin egen sag - så har han ikke oplevelsen af, at nogen i kommunen reelt har interesseret sig for hans behov. I stedet har han oplevelsen af, at der konstant skiftes sagsbehandler, at der handles hen over hovedet på ham og træffes beslutninger, han ikke forstår og synes om.

Børns Vilkår er jævnligt i kontakt med børn med sager, der ligner Michaels. Vi har bisiddet mere end 2100 børn med en sag i kommunen. Når et barn henvender sig, rykker vi ud til børnene og tager med dem til møder i kommunen - og hjælper med at anke kommunens afgørelser til andre instanser, hvis der er brug for det. 

Bisidderforløbene viser desværre, at mange børn og unge, ligesom Michael oplever ikke at blive hørt. Vi ser for ofte at anbragte børn blive flyttet med meget kort - eller intet - varsel uden de forstår hvorfor. Vi ser også børn, der efter at være flyttet fra plejeforældre forbydes at have kontakt med dem, hvilket børnefagligt og følelsesmæssigt er et stort indgreb fordi børn med god tilknytning til deres plejeforældre har brug for at bevare kontakten. En sådan kontakt er også med til at sikre at barnet har et netværk på længere sigt og en støtte senere i livet. Vi kan også nikke genkendende til, at der generelt er stor udskiftning blandt sagsbehandlere - og det er en ekstra udfordring for vellykket inddragelse, fordi en vis kontinuitet er forudsætningen for, at den unge opbygger tillid til sin sagsbehandler.

Lovgivningen er med de seneste års reformer på området i det store hele god nok. Det er i den daglige praksis, det jævnligt halter og det kan vi ikke være bekendt over for Michael og de tusindvis af andre anbragte børn. De risikerer at blive svigtet af de myndigheder, der skal være deres sikkerhedsnet.

Børns Vilkår mener, at der helt konkret er behov for at styrke inddragelse af anbragte børn. En begyndelse kunne være, at alle sagsbehandlere på børneområdet certificeres i at tale med - og inddrage - børn. Certificeringen bør bygge på konkret og praksisnær træning.

På det kommunale niveau er der brug for, at politikerne i kommunalbestyrelsen måler lederne på kvaliteten af børnesamtalen på kort sigt (man kan fx systematisk spørge børn om deres oplevelse af at blive inddraget). Kommunerne bør også undersøge resultaterne på lang sigt - eksempelvis hvorvidt flere udsatte børn bliver stærke nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Langsigtede effektanalyser vil kunne understøtte investeringer i at skabe gode børnesagsforløb, og det vil blive muligt at få et bedre overblik over sammenhængen mellem kvalitet og økonomi.

Så kære Jørn Henriksen: Lad os ikke bruge denne triste sag til at grave os ned i skyttegraven, men lad os i stedet drøfte hvordan sagsbehandlingen på børneområdet kan forbedres, så børn kan føle sig inddraget og beholder kontrollen over eget liv. Det fortjener Michael - og alle de andre børn med en sag i din og andres kommuner.