Hvis flere skal læse, skal vi lære af bibliotekerne


Hvis flere skal læse, skal vi lære af bibliotekerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
Billede
Debat. 

Bibliotekerne: Børn og unge lystlæser stadig mindre, og det hæmmer deres muligheder for uddannelse og job. Ændrede medievaner, især sociale medier, er en del af årsagen, men kreative folkebiblioteker kan være en del af løsningen.

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA's præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde.

Det lyder måske lidt spøjst, for er biblioteket ikke bare en bygning med bøger, og hvad har det med folkestyret at gøre? Men så enkelt er det ikke, slet ikke i 2017.

Det handler mere end nogensinde om at sikre fri information for alle, men også om at give lyst til at ville vide mere og til deltage i hele samfundet. Og begge dele kræver, at man kan læse, både af lyst og med et kritisk blik. Derfor skal vi opruste i kampen for mere lystlæsning.

De danske folkebiblioteker har udviklet sig med ekspresfart de seneste to årtier for netop at imødekomme de ændrede behov og for at styrke interessen for litteratur i alle afskygninger. Og hvis vi skal løse opgaven "at lokke til mere lystlæsning", så skal vi gå meget længere i den retning, vi allerede er på vej i. Ellers kunne man være endt som Post Danmark, der ikke i tide har fået omstillet virksomheden til borgernes nye digitale kommunikationsformer.

Bibliotekerne i Danmark har nemlig taget bestik af både samfundsudvikling og digitalisering, og skabt fundamentet for fremtidens dannelsesinstitution, som kan være med til at styrke det enkelte menneskes deltagelse i demokratiet. Og det kræver andet og mere end blot bøger på en reol.

Bibliotekerne har til opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud, og de senere år har budt på mange nytænkende og succesfulde projekter og prioriteringer biblioteker. Tag f.eks. Svendborg Bibliotek som arrangerer skriveklubber for de unge. Her kan 13 - 20-årige komme og dele deres læse- og skrivelyst med andre unge, arbejde med fælles skriveopgaver, og snakke om gode tekster og bøger man har læst. Alt sammen for at sætte fokus på læsningen og forståelsen af det vi læser.

Eller Syddjurs Bibliotekerne, der hjælper de unge til at blive bedre læsere ved hjælp af læsehunde! I samarbejde med Foreningen Læsehunde tilbyder biblioteket læseforløb på en hyggelig og anderledes måde. For en læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse og resultatet er øget læselyst og selvtillid. Er læselysten væk, bliver udfordringerne større senere i livet.

Ikke alle kommuner hverken kan eller skal naturligvis følge disse konkrete eksempler, men ambitionen om at bruge bibliotekerne, deres kompetencer og fysiske rum til at inspirere og facilitere formidling af viden, litteratur, læsning og kultur i bred forstand er en frugtbar vej at gå.

I Danmarks Biblioteksforening arbejder vi derfor også målrettet på at skabe kendskab til litteraturen, og betydningen af at vi som mennesker læser. Derfor er vi også glade for samarbejdet med landets mange forfattere, ligesom vi er glade for at deltage aktivt i forfatterforeningens Blixen Prisfest, hvor bibliotekerne står bag en af de store priser, som går til "årets bedste litteraturformidler".

På samme måde har Danmarks Biblioteksforening i 15 år væres med til at sætte fokus på de gode danske læseoplevelser via Læsernes bogpris. Her har skønlitterære forfattere som f.eks. Carsten Jensen og Sissel-Jo Gazan vundet priser og folkets hjerter, ligesom forfattere som Puk Damsgaard og Hans Edvard Nørregård-Nielsen er blevet hyldet for deres gribende og meget forskelligartede beretninger. Alt sammen eksempler på den mangfoldighed i litteraturformidlingen som bibliotekerne står bag.

Det er vigtigt at koble kulturelle aktiviteter med nysgerrigheden til at læse og lære. Ikke tænke i siloer, hvor litteraturen, teatret, musikken og alt den anden kultur er adskilt fra læring. Tænk hvis det hele kan smelte samme om at vække nysgerrigheden - og vi så går hjem med en god oplevelse og en bog i tasken. Mennesket lever ikke sit liv i opdelte interessesfærer, og nysgerrighed kan ikke sættes ind på en reol.

Derfor ser vi også en vækst i arrangementer - ofte med litteraturen som udgangspunkt. Mange steder i landet er biblioteket også rammen om børnekulturen. Det kan være i form af børnebøgerne eller oplæsninger, men også i forhold til børneteater, fælles visning af kvalitetsfilm for de helt små eller kulturelle samarbejder om læse/skriveværksteder sammen med daginstitutioner og skoler.

Arrangementer, der kan samle mennesker omkring bøger og viden, er med til at stimulere lysten til at læse - og det er hele humlen. Derfor har bibliotekerne i de seneste år omstillet deres virksomhed på baggrund af borgernes ændrede kultur- og medievaner. Biblioteket er i fuld gang med den nødvendige omstilling på forkant.

Bibliotekerne har også investeret massivt i at skabe digitale tilbud som eReolen, hvor borgerne kan låne e-bøger og lydbøger. De danske biblioteker er blandt dem der har brugt mest energi på at udvikle moderne og velfungerende muligheder for at mennesker kan låne, læse og lytte til bøgerne, når de bliver digitale på eReolen.dk. Det betyder at halvdelen af alle de e-bøger der udgives i Danmark kan lånes og bibliotekerne arbejder på også at skabe en aktiv digital formidling.

De digitale løsninger er i voldsom vækst, og når man lægger de digitale og fysiske udlån sammen, er det samlede nationale udlån stigende. Desværre er ikke alle de digitale bøger til rådighed, da nogle få forlag ikke ønsker at stille deres bøger til rådighed, men de over 600 forlag og selvudgivere, som er med, arbejder hele tiden på at skabe nye tilbud og læsere. For ingen tvivl om at fremtidens læsere også er digitale, og de har også brug for aktive kvalitetstilbud fra bibliotekerne i den digitale jungle.

Disse vigtige opgaver bør tænkes ind i Kulturminister Mette Bock varslede revision af biblioteksloven. Biblioteker over hele landet skal i dag bruges langt mere aktivt formidlende, end man gjorde, da den seneste bibliotekslov blev til i år 2000 - inden internettet for alvor ændrede vore medievaner. Fra bibliotekernes side har vi allerede afprøvet mange tiltag, gjort os mange erfaringer og skabt gode resultater på at bringe bøgernes verden ind i en ny tid.

Det handler mere end nogensinde om at sikre fri information for alle, men også om at give lyst til at ville vide mere og til deltage i hele samfundet, hvilket også var baggrunden for, at landets biblioteker i uge 41 satte fokus på demokratiet, forud for det kommende kommunalvalg. Med debatarrangementer, talebobler og gimmicks blev borgerne udfordret af bibliotekerne til at sætte ord på, hvad demokratiet betyder for den enkelte. Det gav anledning til eftertanke og til samtale, alt sammen helt centrale elementer i et demokratisk samfund, hvor oplyste og dannede borgere er et bærende element. Lysten - og evnen - til at læse er et af de helt vigtige skridt i den retning, og bibliotekerne går gerne forrest.

Hvis flere skal læse, skal vi lære af bibliotekerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce