Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jeg tror, Danmark ville se anderledes ud, hvis politikerne læste bøger


Jeg tror, Danmark ville se anderledes ud, hvis politikerne læste bøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Britta Schall Holberg, Hagenskov, Assens
Billede
Debat. 

Samfundsdebatten: "Vi skal have flere kulturpersoner tilbage i debatten," er budskabet fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard, der lige har begået bogen" Meningen med velfærdsstaten."

Det ville være livgivende, om det blev sådan igen. Men lige så livgivende ville det være, hvis politikerne brugte noget af deres tid på at læse bøger, skønlitterære eller allerbedst mere historiske bøger.

Jeg kan anbefale et par stykker: Hans Falladas: Ene i Berlin, Stefan Zweigs: Verden af i går eller Sebastian Haffners: En tyskers historie.

Alle tre bøger burde være pligtlæsning for historieløse politikere. Men ikke mindre for den del af befolkningen, der ikke kan huske, hvordan verden gik af lave i første halvdel af forrige århundrede.

Bøgerne beskriver, hvordan målet helligede midlet, og hvordan befolkningen ikke reagerede, eller kun reagerede et øjeblik, hvorefter de faldt til ro igen: "Nåh ja, midlet var måske for lille til at hidse sig op over."

Sebastian Haffner beskriver, så læseren aldrig glemmer det, hvordan befolkningen så pludselig opdagede, at nu var det for sent at reagere. Nu var det hele blevet så infiltreret, at man ikke kunne vikle det ud igen, eller man turde ikke af frygt for de repressalier, protester ville føre med sig fra de toneangivende, som nu havde fået sat sig totalt på magten og styringen. Og åndslivet. Det sidste så voldsomt, at Stefan Zweig sammen med en lang række andre kunstnere måtte gå i landflygtighed: Deres hjem blev beslaglagt, og de selv jaget ud af landet.

Når disse tre bøger er så vigtige, er det, fordi de så intenst beskriver den stemning og de strømninger, der besjælede første halvdel af sidste århundrede. Ingen, eller ganske få gjorde oprør, ingen eller ganske få tog til genmæle. Og pludselig var det for sent: Samfundet var forandret totalt. Frygt og mistillid blev hverdag.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen replicerer i Kristeligt Dagblad 2. marts til litteraturprofessorens budskab om, at flere kulturpersonligheder burde gå ind i debatten med at : "Kunstnere kan sige, hvad de vil, hvor de vil, men hvis jeg skal lytte til dem og tage dem alvorligt, forventer jeg, at de sætter sig ind i tingene, før de udtaler sig."

Det er netop her, kæden springer af, for kunstnere af alle arter har den evne, at de kan se og høre og fornemme ting, længe inden de bliver til et vedtagent lovforslag. Det er netop deres evne til og forpligtelse til ikke at være de sagsbehandlere, som mange politikere har udviklet sig til.

Kunstnere er det, fordi de kan høre og fornemme, hvad det er, der er ved at ske omkring os, og hvad det er for en vej, de mange politikere med alle deres gode ideer er ved at træde ud i , uden at netop de har fået sat sig ind i, hvad deres forslag og gode ideer kan komme til at betyde på langt sigt. For det, der måske ser smart og uskyldigt ud på den korte bane, kan netop på den lange bane vise sig at være en total fejl. Ja, en katastrofal fejltagelse. Det er lige den problemstilling, der bærer de tre nævnte bøger.

Efter læsning af dem er man klar over, hvis man ikke vidste det i forvejen, at målet ikke helliger midlet.

Det tror jeg vil være en meget nyttig oplysning for de politikere fra højre til venstre i Folketinget, der i disse uger spyr om sig med tiltag, som meget hurtigt kan komme til at gøre statsministerens udsagn om, at "danskheden er truet" til virkelighed. Men måske på en noget andet måde, end udsagnet er ment. Han sagde også noget om, at vi skulle have det Danmark tilbage, vi kender.

Men vi er jo durk på vej til et Danmark, vi ikke kender.

Jeg nævner i flæng: Forslaget om at samkøre data, så man ved om børnene går til tandlæge og dermed er truet, så samfundet må træde til, børn, der skal tvinges i daginstitution, borgere i særlige områder, der skal have dobbelt straf, hæren, drer bliver sat ind for at gøre politiets arbejde, staten, der bestemmer, hvordan vi skal gå klædt... læseren kan sikkert resten af det katalog, som, hvis det føres ud i livet, bliver et opgør med det retssamfund og det frie samfund, som hidtil har kendetegnet "Det Danmark, vi kender." Det samfund, hvor staten ikke har taget magten.

Jeg tror, Danmark ville se anderledes ud, hvis politikerne læste bøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.