Kan kommunerne løfte flere sundhedsopgaver? Mere nærhed er godt - men kvaliteten må ikke halte


Kan kommunerne løfte flere sundhedsopgaver? Mere nærhed er godt - men kvaliteten må ikke halte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Astrid Krag, ældreordfører for Socialdemokratiet
Billede
Debat. 

Sundhedsreform: Vi har ventet længe, og vi venter stadig. På regeringens bebudede sundhedsreform, der skal skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Over tre år har vi ventet på udspillet, som regeringen gang på gang har udskudt.

Lige nu sidder en lille gruppe af embedsmænd i Finansministeriet og udtænker en model, der skal flytte rundt på opgaverne i sundhedsvæsenet. Alt i sol, måne og stjerner tyder på, at reformen vil flytte endnu flere patienter ud fra sygehusene og lade kommunerne løse flere opgaver på sundhedsområdet. Er det en god idé?

Nej, mener en række overlæger, der her i avisen 9. november advarer imod at flytte sygehusopgaver ud til kommunerne. Fordi kommunerne efter deres opfattelse i dag ikke er i stand til at løfte opgaven med patienterne, når de udskrives fra sygehuset.

Og de har på mange måder ret. Kommunerne løfter i dag flere opgaver på sundhedsområdet end for 10 år siden. Dét går rigtig godt i mange kommuner, men andre steder halter det. For eksempel er der store forskelle på, hvor gode kommunerne er til at forebygge indlæggelser og genindlæggelse af ældre og mennesker med kronisk sygdom.

Siden Lars Løkkes kommunalreform i 2007 er vores sundhedsvæsen blevet mere og mere centraliseret. Opgaverne er samlet på færre sygehuse. Det har på lange stræk være godt. Kvaliteten og patientsikkerheden er blevet højere til gavn for patienterne. Men specialiseringen har også betydet øget centralisering. Omkring 25 lokale sygehuse er lukket, og mange borgere har fået længere til sygehuset. Derfor skal vi nu tage det næste skridt og skabe et mere nært sundhedsvæsen.

Det betyder ikke, at vi blindt skal flytte opgaver ud til kommunerne uden samtidig at sikre, at de har kompetencerne og ressourcerne til at løfte dem. Det skal de have, og derfor foreslår vi flere udgående funktioner fra sygehusene, for eksempel hvor sygeplejersker tager ud og tilser ældre, der er nyligt udskrevet fra sygehuset. Det ved vi af erfaring kan forebygge indlæggelser og genindlæggelser blandt ældre.

Vi foreslår også, at kommunerne skal oprette flere akutpladser til især ældre, der er færdigbehandlede fra sygehuset, men som ikke er raske nok til at komme hjem til sig selv. Og så vil vi åbne nye nærhospitaler, hvor borgerne kan blive behandlet for almindelige og ukomplicerede sygdomme. Det tror jeg særligt vil være godt for de ældre, som oftere kommer på sygehuset, og hvor det giver mere tryghed, at der er hjælp at få tæt på hjemmet og familien.

Når flere sygehusopgaver skal løses tættere på borgerne på nærhospitaler, i kommunerne eller hos de praktiserende læger, skal vi sikre, at fagligheden og kvaliteten er i orden. Det har overlægerne, der blev refereret her i avisen sidste uge en meget vigtig pointe i. Vi hverken kan eller skal acceptere for store forskelle i kvaliteten, uanset hvor sundhedsopgaverne løses. Ligesom det heller ikke skal være sådan, at behandlings- og plejeophold, der før var gratis, fordi de foregik på sygehuset, pludselig skal koste penge, fordi opgaven løses i kommunerne. Derfor vil Socialdemokratiet afskaffe brugerbetalingen på de kommunale akutpladser for ældre.

Vi har i Socialdemokratiet fremlagt vores forslag til et mere nært sundhedsvæsen, hvor der er mere tid til patienterne. Man siger jo, at alle gode ting kommer til den, der venter. Vi må håbe, at regeringens sundhedsreform bliver al ventetiden værd. Men jeg har mine tvivl.

Kan kommunerne løfte flere sundhedsopgaver? Mere nærhed er godt - men kvaliteten må ikke halte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce